Lus og rosmarin

Som barn havde jeg aldrig lus – som i aldrig!

Min veninde derimod, havde lus konstant. Hun kæmmede, hun vaskede og hun gjorde alt. Vi havde begge langt hår og sov sammen i tide og utide, på samme madras, under samme dyne. Jeg fik alligevel aldrig lus.

Det havde en tredie pige desværre, og hun gjorde ikke noget ved det – bortset fra at smitte….

Første gang jeg så fik lus, var Emilie et par år gammel og der havde været lus blandt børnene i dagplejen. Det var et enkeltstående tilfælde og så havde jeg prøvet det – troede jeg.

Siden Emilie startede skole, har vi nemlig haft lus stort set hele tiden. Selvfølgelig har der været perioder uden, men generelt meget ofte. Vi fordi når Emilie kommer hjem med lus, hopper de også straks på mig, resten af familien er de ligeglade med!

Jeg har helt opgivet de dyre produkter, der slår krybet ihjel og kæmmer i stedet. Hver 4. dag over 14 dage, så et alt væk… med mindre man løber ind i nye forplantningsstærke eksemplarer – så er der 14 dage mere på kæmmeprogrammet.

Og det sker igen og igen og igen… Ingen tvivl om det!
Der er desværre familier i Emilies klasse, der ikke har overskudet og derfor tøser (hvorfor er det altid pigerne?), der render rundt som potientielle smittekilder.

Så var det jeg hørte om rosmarin, som en duft lusene ikke kan lide. Jeg fandt æterisk rosmarinolie og blev samtidig gjort opmærksom på at lavendel skulle have samme gode egenskab. Gennem de sidste par måneder har vi derfor brugt rosmarin- eller lavendelolie i shampoo eller balsam, når håret vaskes.

10-20 dråber i en håndfuld shampoo og lad det sidde lidt, før det skylles ud. Duften er meget kraftig og hænger i hele lejligheden flere timer efter, men vi har ikke haft lus, og så kan vi godt leve med duften.

Vi har godtnok ikke haft lus, men jeg var faktisk lidt i tvivl om det virkede. Det er jeg ikke længere. I det øjeblik vi løb tør, og ikke længere vaskede hår med duft, flyttede der straks kryb ind igen….

- Der er nu indkøbt en ny protion, jeg tror på det!