Så lykkedes det

Emilie tog allerede i går ponchoen i brug. Hun er både glad og tilfreds. Så er der vist ikke rigtigt mere at sige om den sag.

Jeg har ikke fulgt en opskrift. Men prøvede mig lidt frem. Strikkede en del. Trævlede lige så meget op. Slog op igen og igen, før det rigtige antal masker til en halsudskæring i de rigtige mål blev ramt.

Den er strikket oppefra og ned. Rullekraven er strikket som det sidste. Da den nåede en fornuftig længde, skiftede jeg til kantfarven og udskiftede glatstrikken med rib, inden en aflukning med indbyggede frynser.

Mens netforbindelsen i formiddags besluttede at udeblive, det netop skrevne indlæg under ingen omstændigheder kunne udgives, og solen skinnede (det gør den stadig) pakkede vi os sammen, og fandt et træ, en plet i sneen og tog en stakfuld billeder.

Det lykkedes. Billederne blev fine, også selvom sollyset gjorde det noget svært at se, hvad jeg fotograferede.

Nu er netforbindelsen oppe igen, det foregående indlæg udgivet, Emilie og jeg på vej videre ud i verden, men først skal I andre også have lov at se hvordan ponchoen endte.

Og hvor glad hun er for den.

God tirsdag.

Design: Helt mit eget.

Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i farverne Caffe Latte og Kakao. Jeg har strikket med dobbelt garn.

Der gik 359 gram til hele projektet. Fordelt på farverne 284 gr Caffe Latte og 75 gr Kakao.

Mens Kakaoen er en smule meleret i sig selv er Caffe Latten mere ens i indfarvningen. Som en slags held i uheld var det ikke muligt at få nok Caffe Latte i samme indfarvning. Derfor har jeg strikket med en tråd af hver af de to forskellige indfarvninger, Rasmilla havde i butikken. Det har givet et meget fint meleret udtryk, som både Emilie og jeg er meget tilfredse med.

Pind: Rundpind nummer 4½.

Størrelse: Ponchoen måler ca 63 cm i længden.

Bemærkninger: Jeg har strikket uden at tænke specielt meget og kan derfor hverken komme med maskeantal eller ret meget anden hjælp.

Jeg har taget ud fire steder, nærmest som en raglan oppefra og ned. Jeg stoppede bare aldrig udtagningen. Udtagningerne er omslag omkring to masker. Det giver fine huller.

Frynserne strikkede jeg samtidig med aflukningen.

Efter en 2-2 rib startede jeg aflukningen helt normalt, da jeg nåede til den første retmaske fra en af retstriberne i ribben, strikkede jeg 15 masker op, ved at strikke en maske i masken, og lade den gamle maske blive tilbage på venstre pind, sætte den nye maske på venstre pind og strikke endnu en ny maske i den nye maske.

Det lyder forvirrende. Det skal nok prøves. Jeg valgte at sætte de nye masker på venstre pind, med et tvist, så højre pinde var i en position til at fange endnu en ny maske uden at skulle ud og ind ad masken først.

Det giver mening, når man sidder med det.

De 15 nye masker lukkede jeg af og fortsatte aflukningen hen til næste retmaske.

Det tog lang tid. Men jeg synes det er det værd.

Har du lyst til at se flere billeder af ponchoen, kan de ses lige her på Ravelry.