tirsdag den 26. marts 2013

Så lykkedes det


Emilie tog allerede i går ponchoen i brug. Hun er både glad og tilfreds. Så er der vist ikke rigtigt mere at sige om den sag.


Emilies poncho


Jeg har ikke fulgt en opskrift. Men prøvede mig lidt frem. Strikkede en del. Trævlede lige så meget op. Slog op igen og igen, før det rigtige antal masker til en halsudskæring i de rigtige mål blev ramt.

Den er strikket oppefra og ned. Rullekraven er strikket som det sidste. Da den nåede en fornuftig længde, skiftede jeg til kantfarven og udskiftede glatstrikken med rib, inden en aflukning med indbyggede frynser.

Mens netforbindelsen i formiddags besluttede at udeblive, det netop skrevne indlæg under ingen omstændigheder kunne udgives, og solen skinnede (det gør den stadig) pakkede vi os sammen, og fandt et træ, en plet i sneen og tog en stakfuld billeder.


Emilies poncho


Emilies poncho


Det lykkedes. Billederne blev fine, også selvom sollyset gjorde det noget svært at se, hvad jeg fotograferede.

Nu er netforbindelsen oppe igen, det foregående indlæg udgivet, Emilie og jeg på vej videre ud i verden, men først skal I andre også have lov at se hvordan ponchoen endte.

Og hvor glad hun er for den.

God tirsdag.








Design: Helt mit eget.


Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i farverne Caffe Latte og Kakao. Jeg har strikket med dobbelt garn.

Der gik 359 gram til hele projektet. Fordelt på farverne 284 gr Caffe Latte og 75 gr Kakao.

Mens Kakaoen er en smule meleret i sig selv er Caffe Latten mere ens i indfarvningen. Som en slags held i uheld var det ikke muligt at få nok Caffe Latte i samme indfarvning. Derfor har jeg strikket med en tråd af hver af de to forskellige indfarvninger, Rasmilla havde i butikken. Det har givet et meget fint meleret udtryk, som både Emilie og jeg er meget tilfredse med.


Pind: Rundpind nummer 4½.


Størrelse: Ponchoen måler ca 63 cm i længden.


Emilies poncho


Bemærkninger: Jeg har strikket uden at tænke specielt meget og kan derfor hverken komme med maskeantal eller ret meget anden hjælp.

Jeg har taget ud fire steder, nærmest som en raglan oppefra og ned. Jeg stoppede bare aldrig udtagningen. Udtagningerne er omslag omkring to masker. Det giver fine huller.

Frynserne strikkede jeg samtidig med aflukningen.

Efter en 2-2 rib startede jeg aflukningen helt normalt, da jeg nåede til den første retmaske fra en af retstriberne i ribben, strikkede jeg 15 masker op, ved at strikke en maske i masken, og lade den gamle maske blive tilbage på venstre pind, sætte den nye maske på venstre pind og strikke endnu en ny maske i den nye maske.


Emilies poncho


Emilies poncho


Det lyder forvirrende. Det skal nok prøves. Jeg valgte at sætte de nye masker på venstre pind, med et tvist, så højre pinde var i en position til at fange endnu en ny maske uden at skulle ud og ind ad masken først.

Det giver mening, når man sidder med det.

De 15 nye masker lukkede jeg af og fortsatte aflukningen hen til næste retmaske.

Det tog lang tid. Men jeg synes det er det værd.


Emilies poncho


Har du lyst til at se flere billeder af ponchoen, kan de ses lige her på Ravelry.

18 kommentarer:

  1. Hvor er den flot! Frynserne er også rigtig flotte, og din forklaring giver god mening.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christunte. Jeg er glad for, at forklaringen giver mening :)

      Slet
  2. Hvor er den flot. Jeg kan rigtig godt lide det du har gjort med frynserne og farven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frederikke. Emilie har selv valgt farve. Det er hun gennemgående ret god til :)

      Slet
  3. Wauw hvor er den bare flot. Jeg kan godt forså den unge smukke dame er glad for den. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, hun har godtnok snakket længe om en poncho. Hun googlede og googlede, viste billeder og havde selv ideer. Jeg har bare forsøgt at følge med :)

      Slet
  4. Emilie er heldig at hun har en mor, der kan strikke så fed en poncho til hende :) !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, da hun havde den med i går, mødte hun en ældre dame, der mente det samme :)

      Slet
  5. Både Emilie og poncho ser dårende dejlige ud..

    SvarSlet
  6. Den er da blevet rigtig god. Og det kan man ogsaa se paa Emilie at hun ogsaa synes :-)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er rigtig glad for den Lin, og så bliver jeg glad :)

      Slet
  7. Skøn poncho - og skønne billeder af Emilie. Jeg er sikker på at den skal blive brugt rigtig meget - og godt at du valgt at trævle perlestikken op, så hun kunne få denne. Skønt strik...

    SvarSlet
    Svar
    1. Unikarina, det var rigtig godt jeg trævlede op :)

      Slet
  8. Dejlige billeder af ponchoen og ikke mindst Emilie. Strikkede frynser er rigtig gode og mere anvendelige en garnfrysner. God ferie og god påske til jer alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Margit,her er vi også blevet enige om, at strikkede frynser er langt mere praktiske end de mere almindelige. Det kan Emilie godt lide :)

      Slet
  9. To superfine "modeller".
    Dejligt at Emilie vil vise ponchoen i brug.
    God påske til jer.
    K.h. Lis

    SvarSlet