Det tog kun cirka et år, men nu er det færdigt. Garnet jeg har arbejdet på med mellemrum gennem det sidste år.
Garnet startede som en bunke merino jeg fik af Stine Hoelgaard. Det var en temmelig farverig bunke, som Stine tænkte jeg kunne lege med, dengang jeg startede med at spinde.
Jeg tænkte at legen passende kunne starte med at jeg farvede det farvestrålende uld, så det blev til noget jeg bedre kunne se mig selv i. Jeg er tydeligvis ikke særlig god til at lege, hvis det jeg leger med ikke farvemæssigt fungerer for mig.
Det var faktisk ret sjovt at lege med de der farver.
Da jeg havde farvet ulden, delte jeg det i to bunker - en med blå og grønne toner og en med resten. Resten skal jeg lege videre med en anden gang.
Jeg delte det hele i små dunter og har spundet den ene efter den anden, uden at skele til farverne. Jeg beslutttede at jeg ville tvinde det til et tretrådet garn, og ville gerne have farverne til at blande sig tilfældigt i tvindingen.
Jeg tvandt garnet tretrådet. Det har givet et fint farvespil og et rundt garn. Jeg er nok fan af tretrådet frem for totrådet.
Materialer: Neonfarvet merino farvet i blå og grønne nuancer med syrefarver. Jeg vejede det farvede uld til 417 gram, men er endt med 425 gram garn - det plejer at gå den anden vej....
Det færdige garn er vistnok en sportweight - omkring 336 meter pr 100 gram - i alt 1427 meter. Måske er der mere, jeg er ikke sikker på jeg er så dreven i at måle længden op.
Der er i hvert fald nok til en trøje af en art. Hvilken ved jeg ikke, men det finder jeg ud af og jeg har ikke travlt. Jeg overvejer om garnet skal sættes sammen med en følgetråd, det er lige lidt tydere end jeg havde regnet med, og jeg er ikke sikker på jeg er klar til en trøje på pind 3 eller 3½.
Forberedelse: Jeg fik som sagt en hel masse merino karteflor. Jeg delte uldbåndet i kortere sektioner på omkring en halv meter og farvede det med syrefarve over en hel del dage.
Jeg koldfarvede. Det vil sige, at jeg lagde ulden i lunken vand, hældte farve og syre (jeg brugte eddike) i vandet og lod det stå til farven var trængt ind i uden. Efterfølgende dampede jeg ulden, for at holde på farven.
Jeg har seks forskellige syrefavrer. To blå, to grønne og to lilla. Jeg blandede farvepulver og vand i brugte halvliters flasker, og hældte farven ned til uld og vand, så farven blandende sig tilfældigt i spanden.
At jeg brugte de samme farver til alle farvebadene - det blev til en del, betød at det færdige resultat fremstod nogenlunde ens, men med en del forskellighed.
Jeg sorterede det færdigfarvede uld, så jeg havde alle de blå og grønne toner. Resten gemte jeg væk til en anden gang.
Derefter delte jeg de enkelte sektioner af uldbåndene i tyndere bånd - jeg tror jeg fik op til 12 tynde bånd fra hver sektion, rullede dem sammen til små dunter, blandede dem alle godt og grundigt og fandt en stor kurv, der ikke var stor nok til at rumme dem alle.
Før jeg spandt de enkelte dunter, trak jeg i dem - predraftede - så de nærmest endte med at spinde sig selv. I den sidste del af spindingen fandt jeg på at predrafte flere dunter og vinde den op om min næstepind. Det virkede ret godt, og betød at jeg ikke hele tiden skullel stoppe op og trække i den næste dunte før jeg kunne spinde videre.
Spinding og Tvinding: Jeg er ikke så standhaftig i min måde at spinde på. Jeg har trukket ulden fremad, jeg har trukket ulden bagud og jeg har trukket både langt og kort undervejs. Jeg er med på at det færdige resultat bliver mere konsistent hvis jeg gjorde det samme hele vejen, men det skulle jo være leg, og helt ærligt har jeg svært ved at se den store forskel.
Jeg spinder stadig ikke jævnt, jeg har ingen intention om at det sker sådan lige med det samme, så det at spinde i den ene og den anden retning er for mig mere lærerigt, end att forsøge at det hele ser helt ens ud hele vejen.
Jeg ved at når først det bliver strikket op, ses forskellen ikke. Og håndspundet garn må gerne være ujævnt.
Jeg spandt tyndt - jeg kan ikke rigtig andet - i Z-retning og tvandt tre tråde sammen i S-retning.
Det garn jeg tidligere har lavet, har generet været meget let tvundet og med en tendens til at splitte. Derfor var jeg opmærksom på at få noget mere sno i tvindingen. Igen er det ikke jævnt, men jeg synes jeg kan se en forskel i forhold til tidligere.
Det tog selvfølgelig lidt længere tid at tvinde garnet. Jeg tænker det er det værd.
Efterbehandling: Jeg har skyllet det færdige garn op og svunget det inden jeg hængte det til tørre. Jeg synes jeg kan se det har blomstret i den proces.
Resultat: Det færdige resultat er blødt og lækkert og jeg glæder mig til at strikke med det. Der er ingen tvivl om at jeg spinder for at strikke.
Vil du se flere billeder af garnet, kan det findes på Ravelry.
Det er altså helt VILDT flot! Og overhovedet ikke til at genkende når man kigger på det du startede med (og ja - har godt læst at du ikke har brugt det hele, men kun det blå og grønne). Det bliver ret spændende at se hvad dette ender som! Jeg har store forventninger.....
SvarSletTusind tak Christunte, jeg tror der går lang tid, før jeg bliver færdig med at være imponeret over at kunne lave uld til garn. Jeg er også spændt på hvad det ender som. Lige nu er jeg ikke helt sikker og alt muligt andet står i kø, så jeg har ikke travlt :)
SvarSlet