Masker på en søndag - Uge 31

 

Ugen kort:

• Ferien er slut, i morgen starter skolen igen. Jeg glæder mig. 
• Ugen har stået i Aalborg og sejlskibes tegn.
• Vi har set byen fra mange sider, vi har besøgt to museer, set klostre, slottet, Limfjorden fra land, fra vand og fra bro. Vi er nu fortrolige med busforbindelserne i byen. Vi har gået gennem grønne områder i Østerådalen, i Østre Anlæg og i parkområdet ved Tornhøj. Vi har været under jorden og højt hævet over, vi har spist fantastisk og gået i omegnen af treds kilometer. I en forholdsvis lille by.
• Togturen hjem bragte os lidt tættere på finsk. Jeg ved nu at äiti betyder mor. Det blev sagt ofte nok og i sammenhænge, der gjorde det temmelig tydeligt. 
• Emilie henlagde sin fødselsdag til Pincho Nation. En sjov restaurant med cirkustema og syngende toiletter, hvor maden bestilles via en app og betales samme sted. Alt er i miniformat, ikke kun de små tapasretter, men også service. Det var en sjov oplevelse, og en hyggelig aften.
• Den gode gamle FjellRæven, der har tjent mig godt, gav for alvor op. Jeg har repareret på den et par gange, men den gik først i bunden, og sidst gav syningen i toppen, som holdt remmene på plads, op. Jeg har i sin tid overtaget den fra Anders, der har fået den fra Ea. Hvor mange år den har på bagen aner vi ikke - men mange.
• Jeg sagde farvel til den på en bænk i Aalborg, og flyttede ind i en noget mere neutral Eastpak. Jeg tænker den skal personaliseres. Somehow.
  
• Jeg glæder mig til at sætte mig foran rokken og tvinde det blågrønne garn, jeg har arbejdet på i en evighed. 

Læse:

Ravn fik jagtet morderen, og det hele endte godt. Dermed er endnu en udgave i serien om Thomas Ravnsholdt færdig og jeg må vente spændt på den næste. 

I stedet er jeg gået ombord i en endnu en serie af samme forfatter. Denne gang fortæller Michael Katz Krefeld om Cecilie Mars, politikommisær. 

Jeg er underholdt men alligevel lidt i tvivl om jeg for alvor er solgt. Jeg bliver i tvivl om helten er helten eller om helten er på vej i den forkerte retning. At Mørket kalder er ikke nogen dårlig titel til en bog, der i den grad arbejder på kanten af loven, og hvor helten tager så mange uhensigtsmæssige beslutninger, at spørgsmålet er hvornår der ikke er  nogen vej tilbage. 

Jeg må erkende at jeg er underholdt og bog nummer to i serien ligger og venter.

 

Strikke:

Sidste måneds strømper i Majas strømpesamstrik er af den slags, der ikke bliver færdige på en måned. Flerfarvestrikkede strømper. Sidste års flerfarvede strømper, blev heller ikke færdige på en  måned, så det er nok sådan det er.

Den første strømpe er færdig. Den var med blandt de projekter jeg havde med til Aalborg, og aftener hjemme, når vi havde gået byen tynd, gav plads til at tåen kunne nåes. 

Det plejer at gå hurtigere med strømpe nummer to, jeg har slået op, så der er håb om at blive færdig inden for en overskuelig periode. 

Jeg strikker af rester, og valgte en kombination der i virkeligheden har en alt for lav kontrast. Det betyder at det er svært, grænsende til umuligt at se mønstret. Jeg overvejede at lave det om, synes måske at det er lidt tåbeligt at bruge så meget tid på noget som ikke rigtig kan ses. Men på en eller anden måde kan jeg godt lide resultatet, så jeg valgte at fortsætte, og ender med et par strømper med antydning af et eller andet.

Denne måneds strømper er heller ikke færdige. Jeg er faktisk slet ikke startet. Vi var taget af sted mod det Nordjyske, inden Maja fortalte hvad der skal strikkes. Nu har jeg fundet garn og printet opskriften til et par strømper, der ser ud til at blive rigtig hyggelige at strikke.