Masker på en søndag - Uge 34

 

Ugen kort:

• Ugen er en af den slags, der har været så fyldt med oplevelser, at mandag føles som meget længe siden. 
• En kaffeaftale i Centret, Arbejdsmiljøgruppemøde, Triomøde og årets klasse- og personalefoto sammen med alle de andre samtaler har fyldt godt op på videnskontoen. 
• Oscar fyldte fire og kom forbi til fødselsdagsmiddag. Rose fyldte fem, mens Victoria rundede 21. 
• Vi bagte fladbrød på bålet, og kunne konstatere at pandekager sælger bedre. 
• Det er skønt at kunne genoplive gode gennemprøvede traditioner og vi inviterede til Høstfest. Omkring 70 børn og voksne mødte op til mad på grillen, hygge og is til dessert. 
• Også overnatning i telt i det fri med mad over bål blev en succes. Alt for lidt søvn, alt for sene sengetider, en mængde regn og en accept af at ingen af os længere er tyve. Det var skønt, glade børn og Louise og jeg er enige om at Klubben ganske simpelt må sørge for ordentlige madrasser, når vi gentager næste år. 
• Oscars fødselsdag blev fejret med maner i Klubbens lokaler. Jeg var blæst da vi nåede hjem og glæder mig over at kunne se frem til en fridag i morgen. 

 

 

Læse:

Cecilie Mars er ikke en af de mest regelrettede politikommisærer. Måske det er derfor hun har de interne efterforskere i hælene. Hun opnår resultater og får hjælp fra de mest uventede kanter.

Handlingen tager udgangspunkt i mænd, der føler sig overflødiggjort af kvinder. Mænd, der er klar til at begå mord for at udradere kvinderne. 

Jeg er underholdt og lidt spændt på hvad Cecilies næste skridt vil blive. 

 

Spinde: 

Jeg har ønsket mig en håndten længe, og endte med at købe en. Jeg fandt den hos 3GWoodworks på Etsy. Jeg valgte en ikke alt for dyr, men pæn, og ikke alt for tung håndten. Pæn fordi jeg holder af lækkert værktøj, let fordi sandsynligheden for at tabe den er mindre, end hvis den var tung og en let ten er til tyndere garner. 

Siden stod den. Jeg var ikke sikker på jeg kunne finde ud af det. Det er utroligt hvad man kan bilde sig selv ind. I tirsdags havde jeg Håndværk og design. Vi har filtning på programmet, og Nana var fyldt med glæde da hun viste mig hvad der var dukket op på værkstedet - en bunke håndtene. Jeg har efterlyst om vi havde sådan nogle, men uden held. Nu viser det sig at skolen alligevel lå inde med nogle. 

Jeg greb en ten og en håndfuld uld og forsøgte mig med håndtenspinding, mens jeg gik rundt mellem eleverne og hjalp dem med nålefiltningen. Det var slet ikke så svært som forventet. 

Et par dage senere var jeg klar, fandt de hundrede gram Jacob-uld jeg har haft liggende fra engang sidste år frem og begyndte at spinde. Det er vildt sjovt, og at kunne tage det med er fantastisk. 

Ulden er en del af et fårerace og farvestudie Rachel fra Wool'n'spinning stod for sidste år. Jeg troede jeg skulle være med, men blev aldrig færdig med det blågrønne, hvorfor jeg stadig har ulden liggende. Det betyder ikke noget, det er nemlig helt okey at være bagud i hendes univers. 

Ulden er kartet til små bats. Det er første gang jeg spinder kartegarn. Alt det jeg tidligere har spundet har været kamgarn. Kartet uld ligger i flere retninger og garnet bliver ikke så glat som kæmmet uld. Det er på nogle måder nemmere at spinde, fordi det hænger lettere sammen. Det betyder ikke, at jeg ikke taber tenen. Men mindre og mindre.

Jeg har ni små bats i tre forskellige farver - alle tre naturfarver med de samme indlagte farver. Jeg har en plan om at lave en form for fade og tænker det kan blive fantastisk som mønsterfarve i et mønsterstrikket bærestykke.

Jeg har ikke travlt. Det bliver færdigt, når det bliver færdigt.