Vi havde et fuldt program i går. Vi gik en hel del, vi blev våde i regnen og vi nød solen, mens vi så frem til det der regn. I går var luften hed og fugtigheden høj. Andre steder i landet var der vist bare varmt.
Skridttællerne påstår vi gik i omegnen af tyve kilometer, måske ikke et fantastisk tal, men vi kan mærke det. En ting er at gå målrettet og i et fornuftigt tempo - det har vi gjort en del - noget andet er at slendre gennem byen, se skibene langs havnen eller på anden måde være i et helt andet og langsommere tempo - det har vi også gjort en del i. Jeg har en ide om at det er det sidste vi mærker mest. På den anden side betyder gang i grus også noget. Og at Anders har helt nye sko på, har nok også en betydning. For ham i hvert fald.
Vi sluttede dagen i går langs havnen, håbede at de fleste børnefamilier var gået hjem, og de festglade ikke var dukket op endnu. Vi havde til dels ret. Der var masser af mennesker, men det var ikke proppet.
Altså indtil vi nåede Slotspladsen, hvor en koncert var i gang. Jeg aner ikke hvem der spillede, det var ikke noget jeg synes var fantastisk. Jeg troede helt alvorligt at der kunne vi sagtens komme igennem. Jeg troede at koncertdeltagerne ville give plads til de skibsinteresserede, eller at der var stillet hegn eller andet op. Jeg tog fejl.
Vi endte midt mellem en masse mennesker der på ingen måde var villige til at rykke hverken den ene eller den anden vej. På de nærmeste skibe hang matroserne i masterne og lyttede med fra første parket, der var ikke langt til følelsen af kalustofobi, vi vendte om, fandt vej tilbage og gik i stedet udenom gennem byen.
Solnedgang over havn og master kan noget.
Det var faktisk det hele værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar