Overnatning og fødselsdagsfejring

 

Fredag slog vi telte op ved grillhytten, lavede mad over bål og hyggede i sommervarmen. Det var så skønt igen at kunne sove ude sammen med glade børn.  

 

 

Vi prøvede allerede inden sommerferien, men fik på det nærmeste ingen tilmeldinger. Nu prøvede vi igen og det lykkedes at samle en lille sluttet flok. 

Tidligere var overnatningerne et tilløbsstykke, men med to år uden skal vi bygge brugergruppen op igen. Ingen kan huske overnatningerne, og vi har tænkt nye tanker, som nemt kan implementeres, når vi nærmest starter forfra. 

Den lille sluttede flok, synes det var en fantastisk oplevelse, og håbet om at de fortæller andre om oplevelsen og dermed er med til at flere får lyst næste år, er i den grad til stede.

 

 

Fredag aften fandt regnen frem til Rødovre, vi sad i læ under tag i grillhytten, brændte bål og legede hviskeleg. Senere stoppede regnen, der blev løbet lidt rundt i mørket, og tidligere end normalt var alle i egne telte.Ikke at de sov, nogen hviskede meget længe. 

Lørdag morgen faldt regnen uden nåde. Det var heldigvis glade børn, der pakkede sammen og var klar til pandekager over bål. 

 

Da det sidste barn var sendt hjem, kunne jeg fortsætte, nu indenfor til fejring af Oscars fire år.Daniel bagte boller og kanelsnegle, mormor kom med en kagemand, og det mødrende ophav var kommet til at love en pandekagekage og havde bagt pandekager i vildskab, for at stable med fyld og fin pynt. 

Barnet løb glad rundt med sin nye haj-ballon, glædede sig over gæster med mod på leg og det var superhyggeligt selvom jeg må indrømme at trætheden sneg sig ind på mig. 

Jeg forsøgte ikke at sidde ned for længe ad gangen, ryddede lidt op, legede lidt og stod op med håndtenen, som er mit nye sjoveste legetøj. 

 

 

For Oscar faldt LEGO med dinosaure i god jord, og sådan har vi hver vores yndlingsbeskæftigelse. Han fik også tøj - i størrelse 116. Amalie nåede lige præcis att sige: Det er lidt for stort, det er størrelse 116, før barnet styrtede rundt i ti minutter uden at råbe ret meget andet end netop: Hunderede seksten!

Oscar havde en dejlig dag, inviterede mig med hjem i morfars bil - han mente godt den kunne køre mig hjem. Det gav både morfar og jeg ham ret i, men jeg ville hellere have min cykel med hjem og det gav heldigvis mening for den fireårige.

 

 

Inden vi nåede så langt synes barnet det var lidt sjovt at komme i nærkontakt med Bob. Den ene af vores to afrikanske kæmpesnegle, som vi i sin tid fik hjemme fra Daniel og Amalie, da deres snegle fik unger.

De har ikke snegle længere, og så må vores stå for tur, når barnet skal lære om kryb og kravl. 

Et par skønne dage var slut, og det passede mig ærlig talt ganske fint at søndag var helt uden  planer.