Østerådalen

 

Dengang Aalborg var en lille by, hed Alabu og lå ved en naturlig havn, var Østerå en temmelig vigtig del af byen. 

 

 

I området hvor Aalborg opstod, var der flere vandløb af forskellig størrelse, der lød fra Limfjorden og ind i landet. Et af dem var Østerå, som dannede den naturlige havn, som byen opstod omkring. Åløbet er med tiden forsvundet i den indre by, hvor der er fyldt op, bygget ud og en ny havnefront kommet til, i løbet af de temmelig mange år, der er gået siden vikingetiden.

Østerågade findes stadigvæk, som en reminiscens af tidligere tider, ligesom Vesterå også kan findes i gadeform. 

Østerådalen er ikke væk, og selvom jeg ikke umiddelbart kan finde noget på skrift om Østerå og Ådalen, kan jeg på kortet over Aalborg se at den nuværende ådal, og den å der snor sig igennem, højst sandsynligt er resterne af en å, der engang endte i Limfjorden. 

Østerådalen er et fantastisk smukt område, der både går nord og syd for Garnudsalg, som vi besøgte en formiddag hvor varmen var til at tage at føle på, og airconditionen indenfor i garnbutikken var så fantastisk, at vi slet ikke havde lyst til at gå udenfor igen.

Jeg havde en plan om bomuldsgarn (af en eller anden grund er der temmelig mange babyer i farvandet, og min ide om at hækle dyr til nye små verdensborgere kræver mere bomuldsgarn.). Mens jeg kiggede farver og kiggede andet garn, fik jeg vist Anders et enkelt lille nøgle cashmere.

Jeg er ikke sikker på det var en god ide, i hvert fald fik Anders et akut behov for en pullover af cashmere. Vi regnede, vi overvejede og han endte med at finde noget andet garn, som ikke indeholder cashmere, men  er superblødt og som kom med hjem. Han bar det selv. Og han ved godt, der ikke bliver slået op lige med det samme. Jeg har lige nogle andre projekter, der skal være færdige først. Men jeg gider godt strikke en lækker, blød pullover til ham. 

Da vi endelig kom fra butikken besluttede vi at gå ind til byen igen, i stedet for at finde en bus i sommerheden. Vi gik gennem Østerådalen og det fortrød vi ikke. Østerådalen er meget forskellig, der er områder med udsyn, der er træer, et udkigtårn, og et rigt plante- og dyreliv. 

Vi gik næsten helt ind til centrum, i lummervarme, men også med en smule luftning en gang imellem. Vi nåede bebyggede områder før regnen satte ind, og endte med at finde en bus, for bare at køre to stop, og så var vi ved banegården. 

Efter at have tanket vores rejsekort op, fortrak vi til gråbrødreklostermuseet under jorden - perfekt på en regnvejrsdag.