Syrefarver på neon

 

Dengang jeg startede med at spinde fik jeg en hel masse uld af Stine til at lege med. Ren merino i meget klare, næsten neonagtige farver.

Stort set samtidig var det tid til at sætte den årlige portion valnøddeportvin over, og da jeg af en eller anden grund havde en del flere valnødder, end jeg egentlig skulle bruge, blev de overskydende skåret op og stoppet i et par sylteglas sammen med den kartede uld i alle farver. 

Glassene havnede i vindueskarmen og efter at have glemt alt om dem, dukkede der alle mulige brune nuancer op, da jeg endelig kom i tanke om glassene, der stod i solen bag gardinerne. 

Den orange var stadig meget orange, og dengang overvejede jeg om jeg skulle tage det fra, men Anders kunne godt lide den orange med strejf af valnød og jeg endte med lidt over hundrede gram garn i alle mulige brune farver. Anders ønskede en strikket kasket (den er i gang, men gemmer sig lidt i bunden af en kurv. Jeg har vistnok lovet at inden vinter skal den være færdig. Lige nu er der langt til vinter...)

I løbet af de sidste uger har jeg leget med resten af den klart farvede merino. Denne gang med syrefarver og absolut mest med grøn. Men også med blå og lilla. (Meget mere end på billedet).

Igen tager den orange knap så godt imod. Og igen er jeg i tvivl om jeg har lyst til at bruge de orange toner. På den anden side er det tænkt til leg.

Nede i kassen med spindefibre har jeg en halv fletning tilbage fra et tidligere projekt. En fletning i brune, lilla og orange nuancer. De nyligt farvede fibre ser helt rigtige ud sammen med den halve fletning. Altså har jeg pakket de lilla og orange merinofibre væk til senere brug, og vil i stedet kaste mig over de blå og grønne. 

Planen er at lege, at dele det hele op i minde dele, små dele, i korte sektioner, og spinde den ene efter den anden, uden skelen til hvilken farve eller nuance af blå eller grøn, der dukker op. Om det bliver et to eller tretrådet garn er jeg ikke helt sikker på, men jeg kan rigtig godt lide tretrådede garner, så det  hælder jeg nok mod. 

Jeg har ikke nogen plan med det færdige garn. Det er første gang jeg spinder uden at vide hvor jeg ender. Men en gang skal vel være den første, og mon ikke der dukker en god ide op hen ad vejen. 

Oven på strømpegarnet glæder jeg mig til lidt uforpligtende leg.