Fiberfolk 2022

 

Jeg vil helst ikke undvære Fiberfolk. Selvom der er alt for mange mennesker er det stadig det fibermarked, jeg holder mest af. 

 

 

I år er det femte gang Ida og resten af folkene bag festivalen holder Fiberfolk. Om det var jubilæet eller om arrangementet bare er vokset, ved jeg ikke, men der er rigtig mange standeholdere i år. Noget der føles som dobbelt så mange som sidste år. 

Det var lige før det var for mange. 

Jeg tog alene til Roskilde i dag. Faktisk kan jeg godt lide at være alene på markeder, underordnet hvilke markeder. Jeg kan bruge lige så lang tid som jeg har lyst til ved hver enkel bod, jeg kan springe over, hvis noget ikke fanger min interesse og jeg behøver ikke tage hensyn til nogen. 

Det var superhyggeligt og jeg kom også hjem med garn. Men jeg havde ikke helt samme behov og det var ikke helt lige så interessant som jeg oplevede sidste år. Jeg kan godt forestille mig, det hænger sammen med Strik i Danmarks hjerte tidligere på året, sammen med både Island og Aalborg for ganske kort tid siden. 

Jeg gik turen rundt flere gange. Det gør jeg altid. Først kigge, derefter købe. 

Som altid køber jeg strømpegarn. Det er på en eller anden måde mere overskueligt, og jeg får følelsen  af muligheden for at prøve forskellige garner og håndfarvere af. 

Hjemmefra havde Emilie snakket om cremefarvet strømpegarn med glimmer. Hun har en plan om at jeg skal strikke hende flerfarvede julestrømper og det der cremefarvede skal være bundfarven. By Killerich havde ufarvet garn med. Lige under stod en kurv med rester, det var svært ikke at kigge ned, og der lå det smukkeste grønne garn, som derfor også kom med hjem. 

 

 

Hos The Danish Dyelot lå et fed garn, hvor der stod Anders over det hele. Jeg besluttede at lå det der stadig, når jeg kom forbi anden gang, skulle det med hjem. Det kom med hjem. Det gjorde et fed uldgarn i den smukkest lilla også. Jeg er sikker på det gør sig fantastisk som mønsterfarve i en cardigan, sammen med noget mere ensfarvet og mindre håndfarvet uldgarn, jeg lige skal finde først.

En andet fed, jeg også lod ligge første gang jeg kiggede på, og endte med at få med hjem, var fra Sindinggarn. Jeg har en plan om helst at købe fra håndfarvere jeg ikke før har prøvet, men i dag var der ikke nogen farver hos de standeholdere jeg ikke kendte, som på nogen måde vækkede genklang hos mig. Der var mange flotte farver - de skulle bare ikke med mig hjem.

Altså bortset fra det ene fed der stadig lå der, da jeg kom forbi anden gang, og som blev det eneste garn fra en sælger, jeg ikke har besøgt før.

Jeg havde hjemmefra set at Trine fra Triknittys little Shop lavede maskemarkører i form af Frida Kahlo. Jeg vidste bare jeg skulle have sådan en med hjem, og købte den på stedet, da jeg kom forbi på kiggerunden. 

 

 

Jeg hentede også en Fiberfolk-pin, som Emilie skyndte sig at betale for. Vi har nemlig stadig en aftale om, at det koster en pin, når jeg strikker hende et par strømper. (Jeg ved ikke hvorfor det ikke koster noget, når jeg strikker hende en sweater?)

Jeg gik gennem parken ved Roskilde Ring tilbage mod stationen. Der er så hyggeligt, stille og grønt. Jeg synes det er skønt vi har så mange grønne åndehuller midt i byerne rundt om i landet.