Smagradgrønne juverler

 

Det tog et par aftener, men så er alle de grønne og blå nuancer af de farvede fibre også klar til at blive spundet. 

Jeg har delt og delt og delt til smalle strimler, så jeg kan spinde en lille del af en af de mange farvenuancer de blå og grønne lagde ryg til. Samlet forestiller jeg mig det giver et mere ensartet, men også destinkt hånd-spundet/farvet udtryk.

De mange små dunter uld, er langt mere imødekommende, spiselige og lækre at se på, end længderne af uld, der lå i en rodet bunke oven i hinanden. Vi er alle tre enige om at de nærmest er hyggelige at se på. Anders toppede med at mene, at de lignede noget der kan spises. 

De fylder godt, og der er langt mere af det blå/grønne end jeg havde regnet med, da jeg startede med at farve det. Jeg vejede hele bunken til 417 gram. Det skulle være rigeligt til en eller anden form fra trøje, når det engang er spundet færdigt. 

Jeg er stadig lidt i tvivl om det ender som et to- eller tretrådet garn. Jeg hælder mest mod tre tråde, for jeg synes det er pænest.

Jeg er gået i gang. Lidt i hvert fald. 

Det tager ingen tid at spinde en enkelt lille dunte uld. Lidt lige som med strikkede striber, skal man lige have den næste og den næste og den næste med. 

Det er så nemt at snyde sig selv. Og dermed indrømmer jeg gerne, at jeg rigtig godt kan lide, når ulden er delt i tynde strimler, der er lettere at arbejde med, og giver indtryk af at det går hurtigere - også selvom strimlerne er lange,

Alligevel er der noget ved de her små, korte, smalle strimler - der næsten spinder sig selv.