Mens Anders var mest interesseret i det Omanske skib, for skibets skyld, var jeg mere interesseret i de skibe, der gav genklang i et mere nostalgisk lys.
Onsdag var den dag de første skibe kom, og vi gik langs havnen og så flere af dem. Torsdag var de alle ankommet og efter en lang dag, endte vi igen på havnen hen under aften.
Der var koncert på slotspladsen. Jeg har ingen ide om hvem der spillede, det var ikke noget der vandt i vores ører. Det gjorde det til gengæld for mange andre. Så mange, at det var umuligt at komme forbi. Vi prøvede, endte i en prop, hvor ingen kunne komme hverken frem eller tilbage, før det lykkedes at vende om og gå udenom, bag om slottet.
Jeg er temmelig sikker på Anders havde læst op på hvilke skibe, der lagde til kaj. Det havde jeg ikke, jeg var bare med, og den dag vi forsøgte at komme uden om proppen på Slotspladsen, var det heller ikke gået op for mig at arrangementet handler om skoleskibe. Jeg lagde mærke til det, og synes det var hyggeligt, men derfra og til at fatte sammenhængen, var der tydeligvis langt.
Måske netop derfor var det så meget mere hyggeligt og nostalgisk da vi pludselig stod foran George Stage. Det kender jeg. Ungernes far var i sin tid ude at sejle med Skoleskibet Danmark. Det var dengang skoleskibe var for uregerlige unge, jeg har engang det lå til kaj i København været med ham om bord. Det var temmelig spændende at høre ham fortælle, mens han pegede. I dag er George Stage og vist også Danmark en start på en sejlerkarriere, hvor unge mennesker kan prøve kræfter med livet til søs, inden de fortsætter på en søskole (eller hvad sådan noget hedder)
I George Stages master hang matroserne og forsøgte at høre koncerten oppe på slotspladsen. Jeg håber de havde en bedre oplevelse end os.
For Aalborgenserne var det vigtigste skib Loa, som er bygget på Aalborg værft og faktisk ret flot. Det lå ikke langt fra George Stage. Jeg faldt igen for nostalgien ved hjemligheden og synes helt klart historien om det hjemlige væftsbyggei er meget vigtigere end hvorvist skibet er sødygtigt.
Det er min tilgang til skibe.... Den dækker også meget godt min tilgang til biler.
På den anden side af Limfjorden stødte vi på Fulton af Marstal. Jeg er gammel nok til at kunne huske historierne om livet på Fulton dengang i halvfjerdserne hvor hænderne sad løst på skipper. I dag sejler Fulton stadig med børn og unge, jeg tænker pædagogikken næppe er den samme.
Man kan komme på lejrskole med Fulton, det gad jeg godt og overvejede med det samme om ikke den grønne skole, og forløb med vand kan kombineres med et ophold på et skib.
Af en eller anden grund fik jeg ingen billeder af Fulton, der er noget mindre end de to andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar