søndag den 31. maj 2026

Masker på en søndag - Uge 22

 

Ugen kort:

  • Mandag var starten på fjorten dage, uden at skulle være på skolen. Det føles helt forkert. 
  • Vi havde sidste undervisningsgang i matematik, inden det for alvor er slut. Det er også helt forkert. Og vildt underligt, at lige om lidt skal vi aldrig se hinanden igen.
  • Endnu engang viste KP, at de ikke har helt så meget styr, som de burde. Og meritholdet måtte finde vej til Tagensvej, til eksamensforberedelsen, dagen før dagen. 
  • Opdelt i mindre grupper, holdt vi "fagteammøde" med en dagsorden, der skulle skrives noter til, der kunne bruges på dagen. Vi kunne have været skarpere, men at tale om en dagsorden skaber fokus, som var godt at have med. 
  • Vi mødtes og kørte til stranden, hvor de garvede badedamer, sad og nød solen, mens vi hoppede i og nød vandet. Det er ikke koldt længere, og hue, ske og handsker er pakket væk sammen med den varme badekåbe. 
  • Skriftlig eksamen i matematik - seks timer i en gymnastiksal - gik overraskende hurtigt. Først da jeg trykkede send, begyndte nervøsiteten at indfinde sig. Næste uge venter den mundtlige prøve. 
  • Jeg synes det som udgangspunkt gik godt, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ikke består. 
  • Fredag var hyttetur med 3.X, planlagt af forældrene. Kristine hentede, jeg havde uld, karter og håndtene med, til et eventyr med billedevævning på hjemmelavede rammer af pinde fundet i skovbunden. Da undervisningen og skoledagen var slut, tog vi hjem igen, mens forældrene overtog og børnene slog telte op i skovbunden. 
  • I Vestbad har de udskudt sommersæsonen, og der er endnu fjorten dage med morgenbadning i  friluftsbadet, inden åbningstiderne skifter - til hvad ved jeg ikke. Vandet var skønt, og jeg begynder at overveje længder af svømning.
  • I Frederikssund fandt i plads ude til strik, snak og hygge. Det er altid skønt. 









Læse:

Jeg var gået i gang med en krimi, jeg havde liggende. Men så biblioteket have den igen og jeg var ikke rigtig fanget. I stedet gik jeg i gang med fjerde del af Bridgerton, og er overraskende godt underholdt. Jeg tror bare jeg har brug for den lette underholdning, der ikke kræver det store, for tiden. 

Den fjerde bog er den tredje sæson. Penelope bliver endelige rigtig introduceret for læseren. Hun har været der, men mest i periferien, som en biperson. Hun har været præsenteret som veninde til Eloise, men ikke rigtig.

Det er nu det sker, det er nu vi får et indblik i deres venskab. Og det er nu en kærlighedshistorie er ved at udfolde sig. 

Jeg tror bare jeg reserverer den næste i serien. 


Strikke:

Der er gået babystrik i mine pinde. Jeg har efterhånden lidt af bunke liggende. Og stadig lidt garn, som jeg kom til at købe. 

Lige nu strikker jeg lille rillejakke fra Lene Holme Samsøes Babystrik på pinde 3. den er med mig, når jeg er ude. Den får lidt kærlighed, når der er tid. For eksempel de sidste fem minutter af en skriftlig eksamen, lige efter jeg havde trykket på sendknappen, og der ikke var nogen vej tilbage. 

Der var ligesom ikke andet at gøre. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar