Stilhed

Kattene er forlængst hentet og de sidste rester efter dem fjernet. Baljen er skurret og sat i kælderen, klar til endnu en omgang eller måske en kold dukkert på altanen, hvis der skulle komme et barn forbi.

Jeg tror de har haft de fint. De har i hvert fald ikke klaget. De har leget, de har sovet, de har spundet og ligget i ske. Både alene og hos os. De har sovet i vores fodende, trippet på bordet, når vi vendte ryggen til og ellers opført sig som katte er flest.

De fandt sig i at blive stoppet i transportkassen, det havde ikke været helt så nemt hjemmefra. Måske de alligevel længtes efter hjemlige omgivelser.

De nåede ikke mange skridt ned ad trappen, før altandøren stod åben og vinduer der de sidste to dage kun har stået på klem kunne slippe frisk luft ind. Det er indekatte og selvom jeg gerne undte dem en tur udenfor, er det nok ikke den bedste ide.

Nu er her stille. Ingen jagt over gulvet, ingen kalden efter opmærksomhed og igen mulighed for at gå alene på toilettet.

Jeg savner dem lidt. Så er det godt, at kameraet er fuld af billeder, Nogen af dem endda skarpe eller uden mærkelige plamager fra hoveder, poter, haler eller andet, der nægter at stå stille.