Færdige bobler

Jeg kan egentlig godt lide at hækle. Troede jeg. Men de fine små bobler til Emilies lille lyserøde computer har trukket tænder ud.

Jeg troede at sådan et omslag hurtigt ville blive færdigt, men måtte konstatere at sådan blev det ikke.

Formiddagen er brugt på de sidste rækker af stang- og fastmasker. Knapper er sat fast og ender er hæftet.

Den passer perfekt. Også til ledningen, som er rar at kunne have med.

Starten gik, da Emilie for lidt over en måned siden fik den lille lyserøde computer fra Lærke, der er vokset fra den og har fundet nyt. Emilie så hurtigt behovet for beskyttelse, satte sig foran skærmen og kiggede på både syede, filtede, strikkede og altså også hæklede versioner.

Hun kom forbi muligheder for køb og muligheder for at lave selv. Hun fandt inspiration og endte med en hæklet udgave, hun pænt spurgte om jeg måske kunne eftergøre.

Umiddelbart mente jeg ikke det skulle være noget problem. Vi fandt garn og de tre nøgler, jeg startede med at købe tænkte jeg nok kunne række langt.

Jeg synes egentlig jeg plejer at være rimelig god til at decifrere koder og opskrifter, også på andre sprog, men jeg havde rigtig, rigtig svært ved at forstå hvordan mønstret til den udgave Emilie havde fundet skulle forstås.

Jeg tror nok jeg endte med at gøre det rigtigt. Det så rigtigt ud, men det var så besværgerligt, at jeg kunne mærke min tålmodighed sat på prøve allerede inden jeg var startet.

I stedet huskede jeg boblerne, jeg for længe siden har set hos Lutter Idyl og solgte ideen til Emilie. Boblerne har den sidegevinst at de fylder godt og virker gode som isolering om computeren. Siden gik det fremad. Langsomt. Men fremad.

Jeg ved godt der går meget garn til hækling. Jeg blev alligevel overrasket over hvor meget. De tre først indkøbte nøgler endte med yderligere to, og i sidste ende var der lige præcis fem gram tilbage.

Jeg tænker at det meget garn giver en god fylde som beskyttelse mod slag og hvad den ellers kan komme ud for. Boblerne er i hvert fald meget bastante og rigtig gode til opgaven.

Design: Computersleeve til Emilies lille lyserøde computer. Jeg har ingen opskrift, men opfandt hen ad vejen.

Boblemønstret er hentet her hos Lutter Idyl.

Garn: Bumbo Mix. En blanding af bomuld og acryl, som jeg tænkte ville være god til formålet. Jeg er ellers ikke den store tilhænger af acryl. Farven er turkis og hedder nummer 10.

Det færdige omslag vejer 245 gram.

Pinde: Hæklenål nummer tre. Jeg købte den lille fine nye fra Clover med acrylgreb, som viste sig mere end god tiil opgaven. Det har nærmest været en fryd at holde på nålen.

Størrelse: 27 x 19 cm og en dybte på ca 3 cm. Lommen måler 20 x 15 cm og er også cirka 3 cm dyb.

Bemærkninger: Jeg startede med en bund på 3 x 21 bobler. Herfra hæklede jeg rundt og rundt og rundt i lukkede omgange, henholdsvis fra retsiden og fra vrangsiden - fastmaskeomgangen fra retsiden og boblerne fra vrangsiden.

Da jeg nåede 31 bobler i højden passede størrelsen med computeren og jeg fortsatte med lommen.

Det sjove ved hækling er, at man kan lave det hele på en gang. Jeg hæklede en række fastmasker direkte i forsiden, der hvor jeg ville have at bunden på lommen skulle være.

Lommen er 16 bobler lang og 4 bobler høj. Jeg kan godt bagefter se, at den skulle have været en boble længere, så den er ikke helt midtvejs placeret. Det er der heldigvis ingen der ser - med mindre man kigger rigtig godt efter.

Siden på lommen er 24 bobler høj, og jeg fæstnede med fastmasker efterhånden som lommen voksede.

Til sidste hæklede jeg klappen, Emilie fandt knapper og jeg syede dem fast.

Knapperne klippede vi forresten af zebratrøjen, som er brugt rigtig, rigtig meget, men som hun må indrømme ikke længere at kunne være i. Den er også efterhånden temmelig forvasket, men knapperne er stadig rigtig fine.

Har du lyst til at se flere billeder af omslaget, kan de ses lige her på Ravelry.