Selsø Slot

I dag er vi langsomme. Meget langsomme.

Emilie vil en tur til byen. Et par ærinder skal gerne klares. Heldigvis er åbningstiderne så lange, at vi godt kan vente lidt endnu. At vi godt kan fortsætte hjemmenusseriet efter flere dage med oplevelser. Oplevelser der sætter træthedsspor.

I morgen skal vi bare være hjemme. Jeg glæder mig faktisk lidt. Også til at få en smule bund i den vasketøjskurv, der efterhånden ikke længere har plads.

I tirsdags tog vi til Selsø. Til Hornsherred. Emilie, min mor og jeg. Ved søen ligger Selsø Slot. En herregård der kan dateres helt tilbage til middelalderen. Selsø Slot har gennem tiden været gennem flere udviddelser og ombygninger, og slottet står i dag, som efter den sidste ombygning engang i syttenhundredetallet.

Slottet har gennem tiden været ejet af Roskilde bispedømme, kronen, Corfitz Ulfeldt, forskellige adelsfolk og sidst af slægten von Plessen af Scheel.

Slottet har som et af det eneste i Danmark stået tomt siden først i attenhundredetallet, og undgik derfor de mange ombygninger tilsvarrende herregårde og slotte oplevede gennem attehundredeårene. Det er forfaldent og genopbygningen går langsomt. En flok frivillige bruger tid og med mange år forude er slottet på vej tilbage til fordums pragt.

Det ligger smukt derude på landet, med kig til søen og en del af den voldgrav der for mange år siden har omgivet den lille ø, herresædet er bygget på. I dag er der kun en enkelt side af voldgraven tilbage, resten er tørret ud eller fyldt op. Det imponerende porthus står stadig og rummer i dag kontorer og privat beboelse, mens vi ankom over voldgraven via en lille bro.

Mens slottest øverste etager er præget af renæssancetiden er køkkenet i kælderen et imponerende syn med gotiske hvælvninger, åbent ildsted og et fantastisk lysindfald gennem de forbløffende mange vinduer.

Det er ikke et kæmpe slot og det bærer præg af at havde stået tomt og forfaldent længe. Måske er min fantasi god til at forestille, for selvom de fine håndmalede franske tapeter mange steder er forsvundet eller i slemt forfald, selvom træpanelerne sine steder mangler og lofter og stuk ind imellem er helt forsvundet, synes jeg det er imponerende. Og jeg ser for mig hvordan der har set ud, dengang slottet var befolket med herskab og tjenestefolk.