Hvor går man hen, når man pludselig har et par timer eller tre i Odense. Når man ikke kender byen, vejret er en smule overskyet og man har et tøsebarn, der er historisk interesseret og et par rullende kufferter på slæb?
Jeg valgte at styre direkte mod HC. Andersens hus ved bangs Boder.
Jeg kan huske jeg har været der før for mange år siden. Jeg huskede egentlig besøget som en smule kedeligt og uden den oplevelse af et hjem, som jeg havde forventet. Jeg tænkte at det nok bare var mig, der huskede forkert, men skal jeg være helt ærlig, var min erindring ikke helt ved siden af.
Jeg var barn dengang og ikke specielt interesseret i at læse og læse og læse. Museet ved HC. Andersens hus kræver meget læsning. Selve huset er hurtigt overset og sparsomt møbleret uden helt at forklare hvor tæt familierne har boet dengang. Et enkelt overset skilt kan hurtigt føre til den vildfarelse, at der kun boede en enkelt familie i huset. Vi nåede frem til, at der snarere boede fem.
Der er mange spændende ting på museet. Personligt kunne jeg godt have brugt længere tid. Men det krævede læsning af lange tekster. En øvelse Emilie hurtigt bliver træt af. Hun synes papirklippene var fine og de få møblerede rum spændende, men tekst efter tekst efter tekst dræbte hendes interesse for forfatteren selv.
Så mens jeg endte med at gå alene rundt, satte Emilie sig med saks og papir og klippede små takker og figurer i papir.
Inden vi vendte mod udgangen var vi en tur i raritetskabinettet i kælderen. Her var alligevel lidt af det sjove. Vi var begge ret imponerede over det store arbejde, der var lagt i den firefløjede store skærm, HC Andersen lavede en vinter med sygdom. Ligeså grinede vi begge af det reb han altid medbragte på rejser, og som skulle være hans redning, hvis et hotel uforvarende skulle bryde i brand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar