Efter sandet

Efter kigget på sandskulpturerne gik vi tilbage gennem byen.

I retning mod Nørreport.

Jeg har længe lovet Emilie at slæbe hende med på arbejdermuseet. I går gjorde jeg alvor.

Emilies interesse i fortiden gjorde mig sikker på, at hun ville synes det var interessant. Det var ikke helt forkert, og vi endte med at bruge meget mere tid end jeg havde regnet med.

Vi kiggede på arbejderhjem fra flere årtier, vi lærte om arbejdernes kamp og Emilie sad stille meget længe og hørte levende beretninger fortalt af dem der selv havde oplevet.

Siden jeg sidst var på arbejdermuseet er der udviddet med en børneafdeling, hvor alt må røres.

Bedst som vi stod i en lille bitte lejlighed og rodede med en udtræksseng, for at slå den ud og finde ud af hvor den reelt kunne være, dukkede en bedstefar og barnebarn op. Spontant udbrød han, at sådan en seng havde han sovet i hele sin barndom. Den havde ikke været rar at ligge i, og det havde været et værre mas at slæbe den frem og tilbage og slå den ud og ind hver aften og morgen.

Vi skulle have spurgt om mere, og have fået ham til at fortælle, men han forsvandt igen og vi masede med at slå sengen sammen og få den på plads igen.

Fra det lille bitte køkken var der udgang til baggården. Vi gik ned ad trappen og befandt os mellem gamle skarnskassser og med udsigt gennem et kældervindue til vask med gruekedel. Her er lokummerne sagde jeg og tog fat i en dør for at åbne. Forskrækkede fløj vi begge to tilbage, for en vred mandsstemme skældte ud over aldrig at kunne få lov at skide i fred.

Da det gik op for os, at det var en dukke og en afspilning, lod vi ham ikke sidde i fred, men kiggede alligevel indenfor, inden vi tog turen op ad trappen igen og gennem resten af udstillingen.

Det sidste hjem er hjemmet fra halvtredserne. Hjemmet som jeg forestiller mig ligner noget min mor kunne være vokset op i. Hjemmet der rummer flere ting, der i dag er højeste mode. Så meget mode at Emilie udbrød: Hvorfor har de nye lamper og lysetager? Det er da noget mærkeligt noget, hvis det skal ligne noget fra for lang tid siden!

Det var ikke helt let at overbevise hende om at de "nye" lamper og lysestager slet ikke er nye, men originalerne som reproduktionerne i dag er lavet efter.

Da vi gik fra museet var vi sultne. Vi fandt mad på Købmagergade og satte os ved det store springvand på Kultorvet og spiste omgivet at børn der glade legede mellem vanddråber og solstrejf.

Bagefter gik vi i Torvehallerne og hentede hjemmefra bestilte specialiteter som Emilie fik med hjem, da jeg satte hende på toget. Selv hoppede jeg på et andet og fortsatte til hygge, snak og strik i Frederikssund.