Vi tog ind til byen, daskede rundt, gjorde gode køb, ordnede vores ærinder og spiste frokost eller måske var det sen aftensmad på en cafe.
Emilie har set sig varm på Cæsarsalat. Hun har lavet det selv et par gange og specielt dressingen er et hit. Altså var hendes enste ønske Cæsarsalat.
Vi havde været i Sommerfuglen og købt en strikkepind og en hæklenål til Sille. Vi gik ad Strædet og fandt Cafe Stella, der averterede med Cæsarsalat. Vi fik hurtigt anvist en plads, og vidste hvad vi ville have. Det tog længere tid at finde ud af hvad vi skulle have at drikke.
Der var hyggeligt, betjeningen var fin og maden smagte godt. Emilie var noget skuffet. For bortset fra kylling og croutoner var det svært at finde sammenligningen med Cæsarsalat - ingen romainesalat og en dressing der var slemt skuffende. I sammenligningen. For det smagte fint. Det var bare ikke Cæsarsalat.
Jeg mente at nogle ting skal forsøges flere gange, før det rigtige dukker op. For eksempel hvilken cafe der serverer den bedste Cæsarsalat.
Vi gik mætte derfra. Hjem til Sille. Til the, varm kakao og medbragt kage. Emilie lignede mest af alt en der burde sove. Lige indtil Sille fandt det sidst frasorterede tøj frem.
Og sådan gik det til at Emilie pludselig så langt mere vågen ud, og tog hjem iført en temmelig varm vinterfrakke. Hun var tæt ved et hedeslag, men den var for stor til at putte i en pose.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar