Inden vi forlod HC. Andersens hus, gik vi hen langs galleriet hvor et lille udpluk af andre kunstneres illustrationer af Andersens historier hang i en lang række.
Emilie kiggede pligtskyldigt på dem, indtil et enkelt vakte hendes opmærksomhed, fik hende til at stoppe op og udbryde: Det ligner Heerup!
Og ganske rigtigt. Der hang en Heerupillustration til fortællingen: Historien om en moder.
Henry Heerup boede og arbejdede i mange år i Rødovre. Efter hans død skænkede familien en del værker til museet i Rødovre, der har til huse i den ene fløj af Rødovregård.
Der findes ikke et eneste børnehave- eller skolebarn i Rødovre, der ikke gennem deres børnehavetid eller skolegang har stiftet bekendtskab med Heerup. Der findes ikke et barn, der ikke har samlet skrot og lavet skraldemodeller eller som har været på museet og efterlignet Heerrups billeder. Der findes ikke en billedekunstlærer, der gennem et helt skoleforløb ikke har indtænkt et forløb om Heerup.
Kort sagt: Heerup er allemandseje i Rødove. Hans markente streg kendes på lang afstand og mange institutioner er mærket af hans aktiviteter. For eksempel er logoet til skolen jeg arbejder på, tegnet af Heerup.
Derfor var det egentlig ikke underligt at Emilie stoppede.
jeg synes alligevel det var sejt, hun bemærkede det.
Det var skarpt set af Emilie :)
SvarSletMuffi, jeg så ingenting :)
SletFlot at Emilie kan sætte navn på, for tit hører man bare 'det har jeg set før, men ved ikke hvor'.
SvarSletJeg havde en lærer, i 3. klasse, der kendte Heerup og da Heerup blev 70 år, tegnede hele vores klasse tegninger til ham :0)
Kari, sikke en skøn historie, og jeg kan ikke lade være med at være en smule stolt at hendes kundskaber :)
Slet