De to første ugers ferie er slut, og med dem de to uger jeg havde sammen med Anders. Jeg har endnu to uger til gode, mens Anders stod tidligt op og gik på arbejde i morges.
Dagen er gået med huslige gøremål. Emilie og jeg har planer over de næste to uger. Planer der langtfra er planlagt, men som nok skal passes ind undervejs. I dag blev vi hjemme, ryddede lidt op og fandt den klippede halvdel af papirlapperne, til tasken jeg har lovet at lave til Emilie, frem.
Af mærkelige grunde har jeg længe ikke haft lyst til at lave mad. Med to mad- og køkkenglade medbeboere er det egentlig heller ikke noget problem. Så gør jeg så meget andet.
I dag havde jeg alligevel lovet Anders, at der ville stå mad på bordet omtrent deromkring sultentid.
Men hvad skulle jeg lave? Hvad gad jeg egentlig lave?
Jeg endte med at badre gennem de to thaikøkkenbøger af Hanne Holm, der står ude på køkkenhylden. Det er længe siden jeg har skåret det mest stivelsesholdige af den daglige menu, og selvom ris står højt på listen af ingredienser til thaimad, lykkedes det alligevel at sammensætte et måltid, der indeholdt lidt af hvert af alt det gode.
Jeg endte med flere små retter. Jeg endte også med at bruge langt længere tid en først antaget. Og så endte jeg med at hygge mig rigtig meget ude i køkkenet. For faktisk kan jeg godt lide at lave mad. Rigtig godt endda. Bare ikke hver dag.
- Oksekødssalat med sesammarinade.
- Thairuller med grøntsager og ingefær - overraskende nemme at lave.
- Hvidkåls- og fennikelsalat med citron og koriander (jeg skiftede hvidkålen ud med spidskål. Den lille rest hvidkål jeg havde liggende, endte i rullerne)
- Kyllingesatay og jordnøddesauce.
- Og endelig krydret agurkesalat..
En anden dag gider jeg godt igen...
Sikke lækkerier du fik tryllet frem. Jeg blev lige vild lækkersulten...
SvarSletUnikarina, på et tidspunkt blev det en smule uoverskueligt. Men det endte rigtig godt :)
Slet