Starten på en melodi

Meterologerne har lovet sol i morgen. Jeg gider godt sol i morgen.

I dag har der ikke været meget sol. Mest skyer. Og blæst. Så meget blæst at vi ikke kunne have altandøren stående åben. Selv de tunge krukker, der ellers bruges til at holde den åben, lod blæsten sig ikke slå ud af.

Så vi lod døren være lukket. I stedet for konstante brag, når den bliver blæst i.

Jeg havde ellers en plan om at vi skulle ud, at vi skulle opleve og spise kage. Det blev det aldrig til. I stedet har vi barikaderet os indenfor hele dagen. Med computer, spil og alt mulig andet godt.

Det er slet ikke dårligt sådan at barikadere sig. Specielt ikke når man en opskrift og noget garn skriger på begyndelse.

Da jeg var inde hos Sille sidst, gik vi en tur ind til byen. Til sommerfuglen. Den ene manglede garn, den anden wirer til strikkepindene. Med hjem kom også Fin og Finurlig. Et lille hæfte tilegnet Isagers tynde silkemohair. Sille betalte, jeg fik hæftet med hjem. Jeg tror jeg er nødt til også at investere i et til mig selv.

Inde i butikken hang Annette Danielsens bidrag til hæftet. Melodi. Jeg vidste på stedet at jeg havde garn derhjemme, der ville passe perfekt. Det gjorde det også. Næsten.

Det viste sig nemlig at det garn jeg længe har haft liggende ikke var helt så tykt som jeg huskede det. Men med en tråd af den supertynde Blackhill Alpaca fik jeg en perfekt strikkeprøve. Jeg havde bare ikke alpaca i den rigtige farve.

Det har jeg nu. Friskt og nyhentet fra afhentningsstedet i morges. Så havde jeg lissom ikke brug for at komme ud længere. De andre havde bare ikke brug.

Jeg har strikket hele dagen. Det bliver så fint.

Men for alligevel at komme lidt ud, gik vi ned til den nye italienske ved Langhuset, da klokken pludselig var mange og vi alle tre var sultne. Jeg havde hørt meget godt om den nye italienske. Jeg kan kun give ret. Det er ikke sidste gang vi kommer der.

Men nu vil jeg have the. Og strikke lidt mere..