Altanhygge mellem blæst og solskin

Jeg trak ud på altanen. Fandt alt det, jeg tænkte at skulle bruge og satte mig med parasollen.

Selvom der ikke er meget vind, har det alligevel luftet en del heroppe på tredie. Vi er sidste blok inden Vestvolden, resten er lavt byggeri og der er ikke noget til at tage af for vinden. En almindelig parasol som vores er i virkeligheden ikke meget bevendt. Specielt ikke fordi den er gammel og ikke længere så god til at modstå vindstød.

Det er længe siden foden forsvandt. Den kunne ikke mere og den kunne heller ikke sikre at parasollen blev stående oprejst. I stedet er jeg nået frem til en metode, der holder solen på afstand, giver plads til luft og gør solrige og meget varme dage udholdelige derude.

Jeg sætter to af stiverne med stof og alting fast mellem altankasserne og altanvæggen. Selve pinden til parasollen ligger løs med spidsen i et af mellemrummene i trægulvet eller bænkens sæde.

På helt vindstille dage kan den blíve liggende. På dage som i dag, hvor det blæser en smule er den nødt til at blive holdt fast. Altså satte jeg mig godt til rette med pinden mellem benene og hyggede derude i luften, uden alt for meget direkte sol.

Og når jeg ikke kunne gå fra parasollen uden fare for at den skulle flyve sin vej, er det vildt så nemt der er at få andre til at hente det jeg havde glemt at tage med. Eller koldt vand da jeg løb tør.

Da solen forsvandt bag skyer der stille trækker op, pakkede jeg parasollen sammen og blev derude. Det hjælper unægtelig på muligheden for mobilitet. Til sidst endte jeg med et tæppe. Det begyndte at blive koldt. Nu er jeg trukket helt ind. Skyerne dækker næsten hele himlen nu, og jeg håber at den regn vi i flere dage er blevet lovet vil vise sig i løbet af de næste timer eller i nat.

Planterne trænger. Det regnede godt nok i aftes og i nat, men selvom det virkede som om der faldt en hel del, var al væde nærmest fordampet, da jeg stod op i morges.