søndag den 14. marts 2010

Overfyldt skrivebord


Pladsmangel

I vores ikke særlig store lejlighed har vi presset et bord med plads til to computere ind i soveværelset. Der er ikke meget ekstra plads og da vi begge er fantastiske til det med bunker, er der ikke altid plads til de store armbevægelser rundt om tastaturet.

Lørdagens besøg på Amalienborg gav også et lille indblik i de fire sidste kongers arbejdsværelser. En ting der slog mig og som var gennemgående for alle fire konger, var skrivebordenes mangel på plads.

Så vidt jeg husker var det Frederik d. VIII’s værelse jeg fik foreviget (jeg er ikke 100% sikker, så hæng mig ikke op på det). Jeg kunne ikke lade være med at klukke lidt over bordenes udstillingsligende udtryk og samtidig sammenligne med mit eget bord herhjemme, der ikke har meget mere plads tilovers, og hvor jeg ofte synes jeg mangler…
Måske konger ikke havde brug for så store armbevægelser…?

6 kommentarer:

  1. Ha ha ha....nej det kan være....:-))
    Eller også slog de ud med armene andre steder :-)

    SvarSlet
  2. Det er selvfølgelig en mulighed Annette :)

    SvarSlet
  3. Griner :-). Svært at få øje på plads en en bærbar dér :-)))).
    Kan være, at de kære konger var en del af udstillingen på skrivebordene...

    KH Gittemay

    SvarSlet
  4. Måske havde kongerne for meget krims krams på deres borde ;-)

    SvarSlet