Tidsforskydning

vergangen til sommertid eller tilbage til vintertidens normal er en tilbagevendende tilstand, jeg er vokset op med og aldrig har stillet spørgsmålstegn ved. Jeg kan godt lide de lyse sommeraftener i sommerhalvåret og at morgenerne bliver en smule lysere et kort øjeblik midt i vinterens mørke, bekommer mig også vel.

Men tiden – den rent faktiske, der kan aflæses på urskiven, den har jeg svært ved. Måske og helt sikkert fordi jeg gang på gang, år efter år stiller på alt andet end uret i gangen, der ofte er det, der får et blik, når der skal aflæses sengetider eller tiden for den gode film, nyheder eller andet der kræver præsition.

Man skulle tro jeg lærte det!

Specielt efter jeg de fire år, jeg læste på seminariet gang på gang mødte enten for tidligt eller for sent de weekender tiderne skifter… og der er ikke særlig sjovt en tidlig forårsmorgen på Jagtvej.