Dronningens kjoler

Inde i mit hovede er fotografering og museer uforeneligt, men da jeg for en 20’er kunne få mulighed for billedetagning slog jeg alligevel til. Jeg lagde ud med at se på alle kjolerne, for derefter at fotografere, men dels havde jeg stadig den der fornemmelse af at det er forbudt og dels var der dukket flere besøgende op, så det blev ikke til så mange billeder.

Der var mange flotte modeller undervejs, nogle var lette at afsløre inspirationen til, andre krævede noget fantasi. Jeg faldt for en model i utraditionelle materialer med indbyggede laminerede frimærker. Den er anderledes og nytænkende men måske mest af alt, skulle jeg tænke for at gennemskue teknikken.

Som uddannet håndarbejdslærer med speciale i garnarbejde, som det så smukt hed, har jeg arbejdet rigtig meget med strikkemaskiner. Det betyder at jeg når ser en udstilling som denne, bliver der lynhurtigt lukket op for kassen med erfaringer indenfor netop det felt og min tilgang til modellerne er ikke bare om jeg kan lide dem eller ej – rent visuelt.

Lige den her – med laminerede frimærker gjorde noget ved min viden om og erfaring med strik på maskine. Den var ikke udstillingens flotteste model, men der var tænkt og mine tanker blev sat på prøve.

Jeg synes strik er et fantastisk materiele, det kan så meget, der er så mange muligheder og selv elsker jeg at strikke. Der er også steder hvor strik kommer til kort, og der findes teknikker, der hverken gør noget for øjet eller det færdige resultat. Det er en balancegang, og oftere er det mig, der som fagidiot ser detajler, andre ikke ser.

Jeg har set flere udstillinger, hvor strik er midtpunktet, og mens nogle af modellerne er både gennemtænkte og nyskabende er der også altid nogle der falder igennem eller ikke virker helt som planlagt. den her udstilling bød både på det ene og det andet, men gennemgående synes jeg der var rigtig mange gode detajler og gennemtænkte ideer, og der var helt sikkert leget med tanker og teknikker, der gjorde det til en fryd at udforske.

Mens nogle af modellerne var direkte omskrivninger til strik, var inspirationen til andre svære at få øje på. Jeg synes det et fantastisk når en hatteskygge ender som krave, blå ordensbånd bliver til striber, snørrelukninger inspirerer till kiler eller blomster tages ud af konteksten og bruges på ny.

Der hvor jeg synes strik kommer til kort, er når det direkte skal illudere stof og falder igennem til fordel for strikkens blødhed og fald frem for stoflighedens stivhed og mulighed for brus og fylde. Til gengæld synes jeg det er fantastisk når det strikkede bliver kombineret med tynd ståltråd, fiskeline eller andet, der giver mulighed for nye former, når strikken lakeres og står skulpturelt ud i luften eller på anden måde gives nye udtryk, der samtidig får det bedste frem i det strikkede.

Allermest holdt jeg af de modeller, hvor designeren havde brugt sin kunstneriske frihed, flyttet rundt på detaljerne, redesignet eller brugt detaljer i nye sammenhænge, samtidig med at mulighederne med garn og masker var brugt til det yderste.