Der er noget i luften

anglende knapper fik mig ud. Knapper, der skal færdiggøre projektet, der strandede da symaskinen gik i stå. Heldigvis virker Bedstevenindens og gårsdagens besøg bød ikke kun på snak og hygge, men også syning og Sonja fra Saxogade, der tog til Bornholm helt uden at vide hvor rejsen endte, og uden at fortælle hun kom.

Emilie hyggede på sofaen og vores blikke trak ind imellem mod skærmen og de forfærdelig søde mennesker Danmark var befolket med, dengang sidste i 60’erne.

Og mens jeg syede, tøede Bedstevenindens uvirksomhed og pludselig lå hun på gulvet med saks, papir og et stykke stof, for endelig at få lappet lidt på den elskede vinterfrakke, der har set bedre tider, men langt fra er slidt op.

Efter knapperne jagtede jeg foråret, der kan være svært at finde herude i forstadens astfalterede betonjungle. På rådhusplænen er krokusbåndet ved at skyde op – for et par dage siden, var der intet at se og med en længere tur ned om branddammen  og de noget mere prydfulde villaforhaver, fandt jeg alligevel en smule forår, der strækker mod lyset og det sarte grønne.