lørdag den 20. marts 2010
Håndarbejdsmesse
Weekenden byder på messe i Middelfart. jeg havde på ingen måde planer om at tage afsted – der er alt for langt og jeg kan også godt finde et par andre gode undskyldninger.
Men så fik jeg en sms… Vil du med?, skrev Bettina, og vist ville jeg det.
Så vi tog afsted, pakkede os sammen og prøvede at overbevise gps’en om at vejen med hallerne i Middelfart findes.. det var vi flere om at bestemme, synes den at sige – vi fandt vej alligevel.
Jeg havde ingen forventninger, har aldrig tidligere været på håndarbejdsmesse, men hold da op – tre kæmpestore haller fyldt med alt hvad hjertet begærer inden for strik, syning, perler, knipling og en hel masse andet.
Jeg vidste Anne skulle være der et sted, så jeg kiggede efter hende, men længe inden jeg nåede så langt, fandt hun mig – hvor er det hyggeligt sådan at møde kendte ansigter langt hjemmefra :)
Siden jeg første gang så Overslynglen, har den med mellemrum overtaget mine tanker. Nu er den prøvet.. om det var en god ide er lidt uvidst, for nu plager den endnu mere om at blive strikket. Jeg købte ikke, var fornuftig og tænkte tanker om gaveønsker.
Faktisk var der så meget, at jeg blev helt overvældet og slet ikke kunne overskue tanken om indkøb. Boghandlen var dog et besøg værd.. eller rettere et ekstra besøg, og en enkelt bog fandt med mig hjem.
Jeg har før bladret i Nicky Epsteins bøger og de er så lækre at flere andre har fundet vej til ønskelisten.
Efter en tur rundt, der også bød på spændende strik, satte vi kursen mod Odense, frokost og endnu mere snak over hæklemønstre og strikkeønsker.
Tusind tak for en fantastisk dag Bettina, det var et fabelagtigt initiativ og den helt rigtige måde at bruge lørdagen på :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Vil lige hilse og sige at vores gps heller ikke kunne finde Færøvej. Vi fandt dog også frem, til en meget inspirerende messe.
SvarSletEllen ,jeg var overvældet over hvor maget der var :)
SvarSlet