Ambition

in skopark er forfalden.

Jeg er elendig til at købe nyt fodtøj, ikke fordi jeg ikke kan lide sko, men fordi jeg dels aldrig kan finde noget jeg kan lide, dels altid viger noget tilbage når det kommer til prisen.

Vinteren har på fodfronten ikke været noget at prale af, og de tre par meget gamle og meget brugte støvler jeg har vekslet imellem, kan på ingen måde overleve en vinter mere. Siden udsalget satte ind, har jeg flere gange forsøgt at finde nyt, men endnu er det ikke lykkedes.

Da forået sendte de første varme stråler og det ikke længere var nødvendigt med varme sokker, blev støvlerne sat væk og de ynkelige rester af fodtøjsforsamlingen inspiceret.

Jeg mangler ikke åbne sommersko… jeg mangler muligvis nogle der er rare at gå i… Derimod mangler jeg et par ordentlige, pæne overgangssko, for det ene par jeg lige nu er i besiddelse af er både gamle, udtrådte og grimme..

Der var engang jeg synes de var fantastiske, men det var dengang de var af ruskind, inden en skomager efter at have forsålet dem, mente det var en ide at pudse dem… Skosværte er ikke godt for ruskind… siden har jeg aldrig rigtig kunne lide dem.

I aftes vidste jeg pludselig lige præcis hvordan mine nye sko skulle se ud, og da vi alligevel var i Centret, vovede jeg et øje, begav mig mod skobutikkerne, hvor et hurtigt gennemsyn afslørede at det jeg ønskede faktisk var muligt at få.. altså bortset fra at enten var remmene afsindig grimme eller også var hælen helt forkert.

Sidste stop gav bonus. Der stod de, dejlige at have på, lige den rigtige størrelse men i to forskellige farver. Skulle jeg vælge den sikre sorte eller den lidt mere sprælske i to farver.. jeg valgte de lidt mindre sikre og overvejer om de sorte måske skal med hjem en anden dag – hvis altså de er så fantastiske at have på som de umiddelbart lover…

De hedder Ambition.. og det er vel ikke så ringe endda.