Sidste uge er væk og arbejdstiden tilbage. Knap var jeg nået indenfor døren før min glade søde kollega uddelte kram og flere fulgte efter, både fra børn og voksne. Så er det jeg føler mig heldig og endnu engang glæder mig over min arbejdsplads, der for mig er den bedste der findes.
Også var jeg knapt nået indenfor døren før jeg registrerede at min søde kollega pakkede lydanlægget sammen og min leder rodede i skuffer efter store skeer og sovseskåle.
Mit noget forvirrede ansigtsudtryk afslørede hurtigt mine tanker og siden fulgte sms’er mod Anders om noget senere hjemkomsttider end forventet. For lige netop i dag stod der endnu engang fyraftensmøde på programmet.
Jeg hoppede på lydanlægget og kørte mod festsalen, stillede op og mødtes med min chef der egentlig ikke havde tid, men havde lovet at hjælpe med at stille op. Midt i opstilling af højtalere, microfoner og nedsænkning af lærred til projetering af computerbilleder, ramte vi problemet med lyd.
Ikke en eneste lille tone lød fra computeren, og det selvom vi fik hjælp af både youtube og ekstra kabler. Vi endte med at beslutte os for at afprøve en anden computer og mens chefen kiggede ekstra meget på armbåndsuret, for på den måde at få tiden til at gå langsommere, overtog jeg og sendte ham videre til ansættelsesamtaler med nye viceinspektøremner, der lød noget vigtigere end den lyd, der ikke blev ringere af at blive lokket til af mig alene.
Med den nye computer opstod nye problemer, for strømstikket duede ikke og tænk nu hvis der ikke var strøm nok til samtlige tre timer arrangementet varede… Med lidt blinken endte chefpedellen på alle fire med hænderne langt inde i skabet, med opsatte hylder til alle skolens bærbare, i forsøget på at frigøre et strømkabel med de rigtige properationer. Det lykkedes ikke – ledningen var boltet fast.
I stedet endte jeg med to bærbare og en mulighed for udskiftning i pausen, skulle der ikke være strøm nok… Og så viste det sig i sidste ende at foredragsholderen hverken skulle bruge det ene eller det andet – han havde sin egen computer med og ønskede ikke at gøre brug af microfon… Til gengæld har jeg nu styr på koden til AV-rummet og fik endnu engang gjort klart at jeg har helt styr på samling af lydanlæg og medfølgende microfoner…
Og sådan endte jeg en kampdag med jubilæum med at høre om fokus og trivsel på den gode måde. Der var som sådan ikke noget nyt under solen, men gode ting kan ikke gentages for tit og når de præsenteres med humor og sjove historier, får tankerne endnu et spark i den rigtige retning.
Og billedesprog er godt, så med et ordsprog, der efter sigende skulle stamme fra Dakotas indianere vil jeg huske mig selv på at:
Hvis du opdager du rider på en død hest – så stig af!
Skønt klogt ord.....Det vil jeg straks gøre til mit eget :-)
SvarSletAnnette, så kan det næsten ikke skæres tydeligere ud :)
SvarSlet