På tærsklen til noget nyt

I går sagde vi farvel til vores skoleinspektør.

Efter seksten år, har hun valgt at gå på pension.

I går bad SFO'en for første gang nogensinde forældrene om de kunne hente deres børn tidligere, så personalet kunne deltage i afskeden.

Der var mange, der efterkom det ønske. De resterende børn blev passet af de allernyeste ansatte, der ikke følte de kendte eller havde behov for at være med.

I går hjalp de to tossede ottende klasses tøser med at passe børn. Jeg spurgte om de ville, og de slog lynhurtigt til. Og havde været en stor hjælp.

I går var vemodig og samtidig fyldt med sjov.

I går sagde vi farvel til en kvinde, der utrætteligt har kæmpet børnenes sag. Altid haft børnene i centrum, og altid set dem som ressourcer.

I går sagde vi farvel til en kvinde, der længe før inklusion var hypet, formåede at finde plads og rum til de skæve og anderledes.

I går sagde vi farvel til en kvinde, der ville noget, og havde ideer hun bragte ud i livet.

I går sagde vi farvel til en af de store. En af de seje.

I går sagde vi farvel til en inspektør, der altid havde tid. Der altid var parat til at handle, lytte og reagere.

I går sagde vi farvel til en kvinde der har vores største respekt. Som arbejdede utrætteligt for at bringe skolen og SFO'en sammen.

Og som, og det er næsten allersejest, kan navnene på samtlige skolens elever - og deres relationer.

I går var en dejlig dag.

I går sagde vi farvel.

Vi kommer til at savne. Det gør hun også, men spørgsmålet kan være, hvor meget tid hun får til savn. Der er vist allerede lagt mange planer for den nærmeste fremtid.

Som skolens dronning skulle hun selvfølgelig have en taske. Samme model som dronningens lille røde. Tekster fra gamle danske noveller. Dansklæreren skulle jo ikke fornægtes.

Resten af mine kolleger synes det var en god ide, og den blev en del af vores samlede gave.