Kolde afvaskninger

For snart halvandet år siden blev alle vandrør i ejendommen udskiftet. Arbejdet startede lang tid før og blok for blok arbejdede de vandkyndige sig gennem mure, vægge og lofter,mens de undervejs overvandt besværligheder, fandt de gode smutveje og vi i sidste ende nærmest ikke mærkede at arbejdet foregik.

Længe efter skete der noget, jeg ikke i første omgang forbandt med rørudskiftningen, men som jeg forstod sammenhængen af, da jeg stod hos varmemesteren og i anden forbindelse også lige kunne fortælle at vi ingen tryk havde på det varme vand.

I første omgang troede jeg at det, at vi bor øverst gjorde det svært for vandet at nå helt op. Senere viste det sig at hele opgangen – faktisk hele blokken stod uden varmt vand. Det lidt der kom, var i så små mængder at det nærmest var ligemeget.

Noget frustreret (faktisk lignede han en der kunne have trukket håret ud af sit eget hovede i ren og skær afmagtelse) fortalte varmemesteren at i forbindelse med rørudskiftningen, var også nogen pumper eller vekselting (jeg er ikke helt sikker på hvad det var – men noget med vand) også skiftet. Disse nye komponeneter skulle være af den bedste kvalitet og sikre gennemstrømning i umindelige tider.

Desværre kalkede de til og efter møder, gode råd og beslutninger lykkedes det at reparere, så vi igen havde varmt vand.

I løbet af de sidste måneder er vandet (det varme af slagsen) igen begyndt at løbe med et noget utilfredsstillende tryk. Da jeg i sidste uge var inden om varmesteren efter ekstra nøgler til kælderen, så også ungernes cykler kan komme under tag, uden vi nødvendigvis er med, kunne han meddele at i dag ville det varme vand ophøre en stor del af formiddagen, mod at det senere skulle løbe i rigelige mængder.

Følgelig havde jeg set frem til det kolde gys, da jeg endelig kom ud af fjerene og blev noget overrasket da det strømmede med varmt vand og dagens morgentoilette ikke krævede slet så kolde afvaskninger.