mandag den 5. januar 2026

Masker på en mandag - Uge 2

 

Ugen kort:

  • Den sidste ferieuge var kort - vi startede fredag med hygge og film. 
  • Min mor kom forbi til leg med bivoks og batikfarve. Vi afprøvede nye metoder til at lave bivokswraps. 
  • Emilie og jeg tømte juletræet for pynt, jeg klippede alle grenene af og pakkede dem sammen i en pose. De skal bruges til plantefarve. Hvis man kan, skal det afprøves. 
  • Emilie tog hjem, mens jeg hentede Oscar til nytårshygge. 
  • Vi tog i legeland, for at få dagen til at gå. barnet har været syg mellem jul og nytår, og var ikke helt frisk endnu. Han holdt en time og ville hellere hjem og hygge på sofaen. 
  • Da vi nåede midnat, gik vi ned iført sikkerhedsbriller, så på de andres fyrværkeri og knaldede alle de knaldperler jeg havde købt. 
  • Han sov længe den første og klokken var over et, før vi pakkede sammen og kørte hjemad.
  • Den dag det for alvor sneede kørte Tine og jeg til stranden. Er du klar til rigtig vinterbadning? Spurgte hun, inden vi hoppede i. Igen bliver jeg overrasket over at jeg ikke synes det er koldere. 
  • Det var koldt, og hjemme fyldte jeg varmedunken og lavede the, så mine tæer kunne blive varmet op igen. 
  • Jeg får stille og roligt samlet alt det vi købte i IKEA. Jeg har hængt op og bygget og mangler stadig noget. Her bliver så fint. 
  • Eksamenslæsning burde fylde mere, men jeg er altså virkelig god til overspringshandlinger...









Læse:

Færdig med Havørnens Skrig, er jeg fortsat til Lossens klør. Næste del i serien om Lisbeth Salander. Den fortsætter hvor den første slap. Fokus er lige nu flyttet til Svala, som har et regnskab at gøre op. Hun har fundet en aktivistgruppe og forsøger at skovlen under mægtige mænd ad den vej.

Hun har også fundet en veninde. Er det bekymrende at veninden ikke svarer, når hun plejer?

Jeg er ikke nået så langt, men mon ikke både Lisbeth og Michael dukker op, når det begynder at brænde på?


Strikke:

Sidste år fik vi garn af min mor i julegave. Vi byttede farverne til mørk navy og sort. Anders har længe drømt om en klassisk sømandssweater og Bettina vidste hvor jeg kunne finde opskriften. I bogen Et hav af masker fandt jeg Snekkersten, der opfylder alle ønsker. 

Jeg havde en forestilling om at strikke de første rækker bobler og så lade den ligge, mens jeg slog op til nye nye projekter. Det mørke garn var ikke let at manøvrere i. Men den viste sig at være god at have med på farten og der har været mere fart end forventet. Altså er den vokset en del. Lige nu er det rundt og rundt og rundt i ret, det er let nok, også selvom garnet er mørkt.  




Ingen kommentarer:

Send en kommentar