søndag den 16. januar 2022

2021

 

2021 lignede på mange måde året før, og så alligevel ikke. Vi lærte at leve i en sygdomsramt Verden, navigerede, besluttede hvor, hvornår og med hvem der skulle knuses og voksede sammen på mange planer. 

Vi holdt stadig afstand, men blev også tætte på en anden måde. På nogle punkter måtte vi se i øjnene at det at arbejde med børn, kræver nærvær, kræver nærhed og så må hensyn sættes over styr. Børnegrupper blev delt, skolegården delt op og regler skulle overholdes. Vi fandt nye måder at være sammen på, og specielt bålet har været godt brugt.

Alt var ikke kun opdeling. 2021 var også et år hvor vi fandt tilbage mod normalen, huskede hvordan det var at gå ud, pakkede mundbindene væk for en stund og glædede os over muligheden for biografer, restauranter og andet sammen med andre.

AMR-rollen bliver til stadighed udviklet. Der er så mange aspekter omkring arbejdsmiljøet. Der er ikke kun mangel på pædagoger, men også lærere. Gennem året har vi sagt goddag og farvel til mange nye som gamle medarbejdere, der skulle prøve nyt. Det giver nye problemstillinger og nye opgaver, som både kan være svære, grænseoverskridende og spændende. I løbet af det kommende år er der valg til ny AMR. Jeg er ikke færdig med at lære og være med. Jeg håber mine kolleger ser ligesådan på det.

Undervisning i Håndværk og design er for alvor slået fast. Maskinkurset var en sand fornøjelse og et skønt gensyn med yndlingsfamilien. Jeg har lært at binde børster og er vild med sløjdværkstedet. 

Privat var 2021 stadig et år, hvor jeg blev hjemme, så de nære og passede mig selv. Anders lærte nyt om sig selv og og Oscar bliver mere og mere spændende at være sammen med. Julen blev endnu en gang aflyst, ferierne holdt herhjemme i lejede sommerhuse og sommerferien i arbejdsregi fyldt med gode ture.

2021 blev også et år med ufattelig mange strømper. 


Januar var forlænget skolelukning da Vestegnen var noget overvældet af smitte, lange gåture, online hygge med 3. klasserne, online møder, ensomme ture til skolen og fodring af Bob og Olga, leg med gamle papkasser og nærvær med de nærmeste.
Oscarhygge, Vinter på Vestvolden, Sovende Louis, Første forsøg på håndspundet strømpegarn, Naturen, Full of minis hat, Oscaraften, Strømper, Oscarleg.


Februar kom de små skarpt opdelt tilbage til skole og SFO, jeg fortsatte de gode gåture der med tiden løb ud i sandet, Daniel fyldte 27 og vi tog på vinterferie i Hornbæk.
Emilie og den sovende kæmpe, Gammelt udstyr på Vestvolden, Nakkehoved Fyr, Resterne af kanonbatteriet, Kærlighed på stranden, Naturen, Smuk solnedgang, Kontinent Strømper, Damhussøen. 


Marts var møder, et forsøg på Håndværk og design i egen klasse, bål i grillhytten og en enkelt tur til København og tandægen. 
Oscarhygge, Propfigurer med 4X, Starten på vævede håndklæder, Dewdrop Socks, Vestvolden og Oscar, Bål i vinterkulden, Masker og bogstaver, Et hul i København, Oscars næse.


April kom de store tilbage til skole, vi udstillede i forhallen, foråret spirede, store projekter blev færdige og opdelingen var stadig en realitet. 
Agnes til Anders, Krokus i Frederiksbarg Have, En meget farlig dinosaur, Restestrik, Rose, Årets eneste hæklede dyr, Udstilling om det 4. Verdensmål i forhallen, Gimli Socks, Kegleleg



Maj var sommer, sol og varme, kidnapning af en kommende brud, en skøn weekend på Bornholm,  Udeliv, pludselige smerter og en akut operation. 
MeMadeMay - jeg nåede ikke så langt, Herlev Hospital, Pandekager over bål, Korssting med 4.X, Skønne Bornholm, Sway Socks, #DetBliverGodtIgen, Fedtsten i UdeSFOen, Oscarhygge.


Juni fyldte jeg halvtreds og droppede alle planer om noget stort, vi gjorde os nye erfaringer med bål, Emilie og jeg gik i biografen og sommerferien startede.
Håndspundet strømpegarn, Pandekager over bål - igen,igen, Oscar og Rokken, Naturen, Fifty Fabulous, Blomster fra arbejdspladsen, Oscar og Rose, Kanelæbler over bål, Strømper af håndspundet garn


Juli var helt som vanlig sol, sommer og ferie, både den private og den arbejdsmæssige del af slagsen. Corona var pakket væk, Emilie fyldte 23, vi måtte igen være sammen på tværs og et nyt skoleår uden opdeling blinkede i det fjerne. 
Sommerhus, Frilandsmuseet, Emilie og Josefine, Sommerferie på stranden, strik og drik, Grillhytten, Min seje mor fyldte år, Parade Socks, Oscar og far  


August var Aarhus, maskinkursus, Yndlingsfamilien og masser af ny læring - jeg er stadig vild med rundsaven. Skolen startede op igen, denne gang med rigtige skemaer, Fiberfolk i Roskilde og begge børn fyldte år. 
Udsigten fra stationen til familien i Aarhus, Short and cute Socks, Aarhus, Roses 4 år, Discgolf, Maskinkursus, Oscar og guitaren, Hjem fra Aarhus, Oscar fyldte 3 år



September var stadig varm, bålet glødede, kurser om både teknologi og pædagogik satte sejl. Jeg blev igen udfordret som AMR og startede med at danse zumba igen.
Knitabout, Vikingemarked i Ballerup, Bondegårdstur, Babuskaleg, Lasercutteren i aktion, legemad er et hit, snobrød, Boromir Socks, Håndspind i sweaterform.


Oktober var efterår blandet med det sidste sommervarme, tid til leg, zoologisk have, personaleweekend, halloween og det smukkeste bryllup.
Shawlography, Zoo på en regnvejrsdag, Kærlighed, Halloween, Personaleweekend i skønne rammer, Folder af gammelt papir, På jagt efter legepladser, Viola Sokker, Rose.

November begyndte børstelegen efter besøg hos Blindes Arbejde, vi sagde farvel ti en af de store, mødtes igen med gode venner og gjorde så småt klar til december. 
Meriadoc SocksPink til Heidi, En stjerne i mørket, Strikkerundfart, Masker og bogstaver, Den første lille børste, Ude på landet, Årets nissehue, Genbrugsjul


December plejer at handle om jul, det gjorde december også, med det var lige som om jeg ikke var med. December var også juletur, boosterstik. bål i mørket og mere leg med børster.
Materialer til næste børste ligger klar, Juletur med glade børn, Oscarsjov, KB-hallen og boosterstik, Årets lille juletræ, æbleskiver i det fri, Oscar hjælper med at strikke, Wintergrass Socks, Jeg fik  mandlen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar