lørdag den 31. december 2016

Moomin


Lærke er vild med Mumitroldene. Derfor var det nærliggende at male mumi’er på et fad til hende. Ideen gik jeg længe med, planlægningen gik noget hurtigere.


Moomin til Lærke


Jeg ringede ind til Creative Space en travl søndag formiddag i december og fik mast mig ind ud på eftermiddagen. Der var lige plads, og trods travlhed fik jeg lov at blive siddende noget længere end forventet. Efterhånden forsvandt gæsterne, og da jeg endelig var færdig, var der knap så travlt.

Inden havde jeg lavet forarbejde i form af spørgsmål sendt til Lærke, der glad og gerne (og en smule nysgerrig) svarede på hvilke figurer fra Mumiuniverset, der er hendes yndlinge. Snorkfrøkenen sagde hun, og Mumrikken og Mymlen (lille Mys knap så kendte storesøster). Med var også Fillijonken, men hun fik ikke plads på mit billede. hun fyldte ganske simpelt for meget, med sin højde og meget røde kjole.


Moomin til Lærke

Moomin til Lærke


Billederne blev taget en dag med småt faldende regn. Jeg håbede at dråberne ikke ville afsløre sig for meget, men de er lette at se ovenpå den glatte glasur.

Jeg fandt billeder og tegninger på nettet, satte sammen til et samlet hele og havde også hjemmefra streget det hele op på bagepapir, så jeg kunne overføre, når jeg sad foran det rå porcelæn. Med mig havde jeg også en helt tynd pensel. Det endte jeg med at være glad for, for selvom de har tynde pensler his Creative Space, har de ikke helt så tynde pensler som jeg ønskede.

Da jeg gik derfra var det med spændingen i behold, for farverne ændrer sig så meget i brændingen, at det altid er magisk at se hvordan det forandrer sig og kommer til at se id i sidste ende.

Da jeg hentede fadet ugen efter, havde jeg Emilie med. Denne gang var der bestilt tid, for mens jeg sad med fadet til Lærke, fik jeg endnu en ide til en julegave malet på porcelæn.


Nytårsaftensforberedelser


Vi har fourageret til i aften, vi hygger i hjørnerne, spiser fælles frokost og laver hvert vores.


Frakkeklip på en nytårsaftensdag

Emilie har planer udenbys, Josefine er på vej og ankommer en gang hen ad eftermiddagen. De skal videre til en tredie efterskoleveninde. Det har været planlagt længe, men alligevel så løst, at det først gik op for mig i formiddags at aftensmaden ikke er inkluderet.

Det har vi sørget for nu. De kommer ikke til at gå sultne herfra, og der skal også nok være mad på bordet inden de skal af sted. Ellers bliver aftenen nok som Anders og jeg bedst kan lide den. Noget med langsommelighed. Små retter med mellemrum nok at fremstille den næste, det løse tøj og plads til at flette fingre undervejs.

Inden da vil jeg klippe lidt mere til frakken. Da jeg alligevel var inde i byen i går fik jeg både foer og mellemfoer med hjem. Nu skal den nok blive varm. Samtidig med frakkeklipningen er jeg også sprunget ud i projekt flyt-om-på-stuen. Om det hele når at finde plads eller alle de klippede stykker havner i samme bunke, inden spisebordet skal bruges til vigtigere ting er ikke til at vide.


Men så når jeg det en anden dag.


Frakkeklip på en nytårsaftensdag


Måske når jeg også et indlæg eller to mere i dag – mange står i kø. Måske når jeg det ikke.

Derfor vil jeg skynde mig at ønske alle et godt nytår og en dejlig aften.

Det er jeg sikker på vores nok skal blive.


Strikkekurv


Julen er nærvær, glæde og tid til at samles. Julen er også hemmeligheder, og i år er ingen undtagelse.


Løbbinding - grå og lilla jute


Jeg har strikket karklude. Jeg har overgivet mig til de strikkede karklude. Den store bunke jeg strikkede i starten af året bliver flittigt brugt, og derfor synes jeg også at mine omgivelser skulle opleve værdien af de strikkede klude. Men mere spændende er strikkede klude ikke.

Det er derimod de få andre håndlavede gaver, jeg gav væk i år. Ikke mange – lidt men godt.

Ud over den lille hørbundne kurv til min mor, lavede jeg også en større kurv. Denne gange brugte jeg tre tråde af det gode papirgarn som sjæl – mod en enkelt i den lille skål - og tyk jute til at vikle med.


Løbbinding - grå og lilla jute


Jeg bandt med O-sting. Samme stingtype som i den lille kurv, men knap så tæt, og samme stingtype som kan agere maskesting. Faktisk er mulighederne med løbbinding mere et spørgsmål om at kombinere få teknikker til mange muligheder, end det omvendte.

Kurven endte med en perfekt størrelse til et par garnøgler og en central placering ved sofapladsen – sagde Nina, som lige præcis vidste hvor den skal stå.

Kombinationen af grå på kroppen af kurven og en lilla kant fingerede rigtig godt – desværre er det svært at se farveovergangen på billederne. Og for første gang synes jeg afslutningen med udtyndingen af sjælen blev rigtig god. Det er så absolut noget af det sværeste ved løbbnding og noget der ikke klares i en håndevending. Tid til afslutningen er en god ide.


Løbbinding - grå og lilla jute


Mens kurven her var under opbygning, skete der det, der ofte sker, når jeg laver noget. Ideer pressede på, overvejelser lagrede sig i baghovedet, og selvom jeg lige nu arbejder på at færdiggøre andre projekter, der har hobet sig op, er jeg ikke i tvivl om, at jeg slet ikke er færdig med løbbindingen.

Og hvem kan ikke altid bruge en ekstra kurv?


Løbbinding - grå og lilla jute


I øvrigt gik det hurtigt med billedetagningen. Jeg blev færdig lige tidsnok til at pakke ind, og så først for sent det lag af jutefibre, der under arbejdet havde lagt sig i bunden af kurven. Ikke underligt, for jute har korte fibre, der hurtigt ligger over alt, når der arbejdes med det.

Jeg nåede en tur med støvsugeren inden indpakning, og har siden læst at hårtørren på sigt er bedre, fordi støvsugeren kan suge fibrene op, så kurven ender med at blive helt lodden indeni. Så lærte jeg det – og husker det til næste gang. Og forestiller mig at tricket med hårtørren med fordel kan foregå udenfor – hvis ledningen er lang nok.


fredag den 30. december 2016

Glimt af julen


Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016

Juleglimt - julen 2016


Emilie fandt sit kamera frem og lod det gå fra hånd til hånd i juledagene. Det er der kommet skønne, sjove og finurlige billeder ud af.

Dem der kender vores stue, kan se at alting er flyttet rundt, for at få plads til alle otte om spisebord, juletræ og hygge i sofaen. At få spisebordet hen ved det store vindue med lys og plads, gav rum for et længe næret – omend uudtalt – ønske om mere arbejdsplads.

Både Anders og jeg har brug for arbejdsplads, plads bordet ikke giver helt så meget af, når det ikke kan slåes ud. Med julens omrokering så jeg nye muligheder, og selvom altig stadig står, hvor det blev sat, og den ekstra plads ved juletræet giver mulighed for liggetørring af et par store færdige projekter, har jeg været rundt med tommestokken, har jeg tænkt og delt tanker om nye muligheder.

Muligheder vi er enige om skal prøves af.

Vi kunne også gå all in, rive væggen ned, der for år tilbage gav mulighed for seperate børneværelser. Væggen der giver mindre stue, mindre bevægelsesfrihed, men som vi ikke er helt klar til hverken at skille os af med, eller kaste os ud i at afmontere.


Årets sidste hverdag


For et par dage siden tog juletræet turen ud over altankanten. Vi kigger godt inden springet, og går siden ned bevæbnet med affald i mange afskygninger til deponering i affalsdsorteringssystemet. Træet samler vi op på vejen, og det endte sine dage i containeren til småt brandbart.


Grantræet


Nogen år har der været stillet en container til haveaffald op, men den kunne vi ikke finde i år.

At hælde træet udenbords fra tredie sals højde ser vi som den bedste løsning. Efter dage indenfor sidder nålene løst, og turen fra den bagerste del af stuen til altandøren er noget kortere end gennem hele lejligheden og ned ad trappen i den fælles opgang. Vi kunne have fejet i en uendeligehed, hvis vi havde valgt den vej, og rundt om os, kan vi se at vi ikke er de eneste, der vælger altanløsningen.

Feriens slutning rykker tættere og tættere på. Emilie er taget på arbejde og dagen kan for mange betegnes som årets sidste hverdag. Jeg nyder stadig timerne herhjemme, har syet lidt mere på frakken og overvejer hvordan jeg skal gribe tankerne om broderi an.

Senere har en aftale med Sille. December nåede forbi os inden vi rigtig fik set hinanden og vi har meget at samle op. Sille er ikke ferieramt, så jeg har masser af dag, inden jeg pakker mig sammen og tager til Frederiksberg. Jeg glæder mig til at komme ud, til at trække ud af hjemmetøjet og få vendt alt det, der er sket siden vi så hinanden sidst.

På biblioteket ligger et par bøger og venter på mig. Jeg kunne godt nå at hente dem i dag, men jeg tror de får lov at ligge til mandag. De kan komme med hjem, når ferien er slut og jeg har lukket Klubben op. Det samme gælder foer og mellemfoer til vintervarmen. Det er ikke købt endnu, og pludselig kan jeg mærke det mangler i ligningen mod en færdig frakke.


I mindre stykker


Jeg har ferie, og dagene nydes i høj grad. Jeg sover længere end jeg forventer, jeg strikker, jeg har tegnet og klippet – endda syet de første sømme i den vinterfrakke, jeg burde have syet for længe siden. Jeg læser, jeg ser serier på Netflix og undervejs pakker vi dele af julen væk. Lidt ad gangen.


Frakkestart


Alt mit overtøj er slidt i en grad, der betyder at det enten ikke rigtigt hænger sammen, eller ikke længere varmer. Jeg trænger til nyt, jeg står tilbage for at købe, og når lysten til at sy selv er svær at finde, fryser jeg med anstand. Det er længe siden jeg begyndte et køb af stof i matchende farver, men forskellige materialer, for at sy en ny frakke. Sådan en der skal holde i flere år, som skal være varm og som helst skulle være færdig inden det blev koldt.

Det sidste skete ikke. Det er heller ikke sikkert den bliver færdig inden kulden forsvinder. Men det er lige meget, den bliver færdig, når den bliver færdig. Jeg lovede mig selv at starte mellem jul og nytår. Det løfte har jeg holdt, og den skal også nok nå længere inden ferien er helt slut.


Frakkestart

Frakkestart


Jeg vil have broderede blomster på nogen af delene. Broderi, der virker bedre, når det monteres inden sammensyning. Derfor kan det tage tid inden den bliver færdig. Det skal gøres ordentligt, og derfor er det helt i orden, hvis den først for alvor indvies til næste vinter.

Den er på vej. Det er det vigtigste.


Om lidt finder jeg strygejern og –bræt frem og presser den foreløbige bunke.


torsdag den 29. december 2016

Det sidste juleLEGO


LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016

LEGO julesamlesæt 2016


Vi har hygget os med at samle en lille ny LEGOting hver dag gennem december. Den sjove julemand med de – med vilje – fjollede øjne, var den sidste, og stod som et helt tablau med gaver og alting.

Inden julemanden har vi samlet mange andre fine og finurlige bittesmå figurer af LEGO. Ikke alt har været specielt julet, men alt har været hyggeligt at samle. Vi nåede op på seks hele figurer, uden at måtte skille ad. Julemanden stod dog alene tilbage.

Ind imellem kunne vi nøjes med at udskifte enkelte klodser og stadig have en enkelt figur tilbage. Den lille bus skulle have været rød og den dansende nissepige skiftede undervejs de åbne øjne ud med lukkede.

Længe stod samlingen af små figurer sammen med årets juledekoration, men som julen nærmede sig, omrokering af alle møbler stod for døren og pladsen blev noget anderledes, flyttede de op i vindueskarmen, hvor de stod mellem skoven af hyggelige porcelænstræer med og uden lys.

Nu har Anders pakket sættet væk. Brikkerne er sorterede og lagt i forskellige æsker alt efter form eller farve. Hæftet med samleanviningerne er gemt, og skulle vi nogensinde igen have brug for at bygge et minislot eller en julemand, kan de snildt findes frem igen.


Det var en sjov leg – måske gentager vi næste år. Måske har vi glemt det.