Grábrókargígar

 

På vej mod Akureyri stoppede vi ved Grábrókargígar, et område med tre udslukte vulkaner, hvoraf den største er tilgængelig via en trappe eller en sti bygget af træ. Nedefra så den egenligt ikke så stor ud, men der var mange trin og oppefra så bussen noget ubetydelig ud.

 

 

Det er en ret fantastisk oplevelse at gå de godt halvanden kilometer op og rundt om krateret, der tydeligt er et krater, men også tydeligt ikke længere en vulkan. 

Mens Ann-Dorthe havde et brændende ønske om at komme tæt på en vulkan - gerne Katla, Hekla eller EjafjellaJökull og gerne se flydende lava, var det her reelt den eneske vulkan vi var helt tæt på. Vi så Hekla på afstand fra bussen, vi kørte forbi EjafjellaJökull flere gange, og vi vidste at Katla befandt sig et eller andet sted på toppen af fjeldet, da vi besøgte gletsjerlagunen nedenfor Hvannadalshnúkur.

 

 

Vores guide fortalte senere på turen at der ingen vulkaner var i udbrud, mens vi var på Island, for ikke at tale om turistvenlige udbrud. Sådan nogle findes nemlig. 

Vi nøjedes med toppen af Grábrókargígar, gik turen rundt, blev overvældet over udsigten og fandt aldrig ud af hvad de ruinagtige mærker nedenfor krateret var - der var flere af dem. 

 

 

Zoologisk Museum

 

I min barndom var Zoologisk Museum et vel besøgt sted. Jeg har siden taget mine børn med, og da jeg hørte at museet lukker (for at genåbne sammen med Naturhistorisk og Geologisk Museum om et par år) tænke jeg at Oscar og jeg skulle nå derind inden.

 

 

Specielt fordi jeg vidste de havde mindst et dinosaurskelet, barnet stadig er vild med dinosaurere, og endda kender alle de rigtige betegnelser for dem. Det var med den agenda jeg hentede ham i børnehaven i torsdags med overnatning til fredag, så vi kunne bruge hele dagen. Jeg havde faktisk ikke forventet han ville holde ud ret længe.

Emilie valgte at tage med, og vi satte af mod stationen medbringende klapvognen, som Oscar synes var en rigtig god ide at have med. Da vi nåede Valby måtte vi finde en alternativ rute, for toget kørte ikke længere, et andet S-tog holdt stille på Østerport. Hvorfor fik vi ikke noget at vide om. 

Vi fandt en bus, Oscar ville hellere køre med S-tog, men under ingen omstændigheder med Metro. Den kører nemlig alt for stærkt. Han har prøvet, og det var ikke nogen succes. Heldigvis var det slet ikke svært at finde Zoologisk Museum uden en Metro. 

Fremme på museet spurgte jeg efter den der dinosaur, for jeg tænkte at det ville være bedst at gå direkte efter den. I går bare lige ud, når I kommer op til udstillingen, så står Langhalsen der, fortalte den søde pige i kassen. 

Vi gik lige frem, vi fandt en dinosaur. Se, sagde jeg, Der står skelettet af en langhals. 

Det er ikke en langhals, svarede barnet, Det er en Brachiosaurus!

Så kunne jeg lære det.

 

 

Han  kiggede på den, og så var den ikke mere spændende. Han ville gerne finde en elefant, så vi fandt en mammut. Den var han imponeret af, tæt ved mammutten stod en stor elg. Den var også ret spændende, for der var elge på Oscars bukser  og sådan en sammenligning kan være ret vigtig i børnehøjde. 

Slangeskellet, de store hvaler, dyrene han vidste hvad var, mens Emilie nåede at blive i tvivl var bestemt spændende og han holdt ud i langt længere tid end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med. 

Det allerbedste var alligevel området fyldt med kranier fra mange forskellige dyr og udstoppede dyr, man måtte røre ved. 

Der blev han længe - ville faktisk ikke videre. Kranier med tænder, der kan bide er vildt spændende når man er tre år. Han var mest vild med to forskellige delfinkranier. Jeg er ikke sikker på det var vigtigt hvad det var for et dyr, mere at de var tilgængelige, lette at åbne munden på og havde nogle store tænder. Jeg kunne have bildt ham ind at det var hvad som helst.

 

 

Det store T-rex-kranie oppe på en hylde, som ikke måttet røres, var han også pænt imponeret af. Han var på ingen måde i tvivl om hvilket dyr det kom fra. Kæmpehyænen fik en del opmærksomhed, mens de større kranier var for store til at de var sjove at lege med. 

han endte henne ved et bord med forstørrelsesglas. Nogen havde efterladt kraniet fra en Fake Spækhugger, og så var det, det mest spændende. En krokodille endte med at løbe med opmærksomheden, nok mest fordi en pige sad og kiggede på det, og så ville han også. Altså overtog vi det, da pigen gik videre.

 

 

Vi endte ovenpå, hvor der var en fortælling om farlige dyr. Han prøvede, han lyttede, men det var ikke spændende nok til at holde han fangen. 

Knap to en halv time efter vi kom, gik vi igen. Nu på jagt efter en legeplads. 

  

Nice to Gnome you

 

Det tager sjældent mange dage at strikke en gnome, derfor havde jeg med vilje gemt månedens gnome til jeg kom hjem fra Island. 

 

Den har været færdig et par dage, men med besøg af Oscar ventede jeg i formiddags, før gnomen og jeg cyklede til kirkegården og fik klaret månedens photoshoot. Jeg kunne selvfølgelig have have taget billederne hjemme, men når nu jeg har besluttet at henlægge alle billederne til det samme sted, og følge årets gang, så var der lissom ingen vej udenom. 

Det betød at jeg også rundende biblioteket og fik byttet de tre læste bøger ud med tre nye. Dermed har jeg læsning i hus, når vi på mandag lader Emilie om at blive hjemme og passe arbejdslivet, mens vi tager til Aalborg og kigger på sejlskibe med høje master. 

 

 

I virkeligheden var planen at danse zumba inden foto og bibliotek, men fremme ved Vestbad kunne jeg konstatere at dansen i dag var aflyst. Jeg kunne selvfølgelig bare have gået ind i fitnesscentret og trænet alene, men af en eller anden grund er jeg ikke der hvor har lyst til det. Jeg kunne sagtens tidligere, så måske det kommer igen. Jeg kunne også have tjekket på Facebook, inden jeg kørte derover, men jeg gider ikke Facebook... Og jeg skulle alligevel ud ad døren. 

Design: Nice to Gnome you af Imagined Landscape.

 

Garn: Supersoft fra gemmerne fra forskellige forhandlere. 

Jeg endte med at bruge 33 gram garn, så det er ikke meget der går til. 

Alligevel kan jeg nu, lige over halvvejs gennem året, se at mængden af uldgarn fra gemmerne er svundet en del. Det passer mig svært godt. 

Som kontravægt har jeg fyldt en bunke store spændeskiver i bunden af gnomen. Jeg har fyldt det fiberfyld fra en IKEApude.

 

 

Pinde: 3 mm krondyrben, både de korte jumperpinde og strømpepindene.

 

Størrelse: Den færdige gnome vejer 99 gram. Den er 26 centimeter høj og har en diameter på 9 centimeter. Det er ikke den største gnome jeg har strikket.

 

 

 Bemærkninger: Jeg har lavet to meget små ændringer.

Krøllen på huen skulle have siddet til den ene side. Jeg valgte at vende den bagud. Det virkede bedst for mig. 

Lommen sluttede med en vrangpind, og skulle derefter syes på kroppen oveni en række vrangmasker. Jeg kunne ikke få det til at blive pænt, så jeg droppede den sidste vrangpind, strikkede ret i stedet og syede lommen på med maskesting med vrangsiden udaf. 

Jeg bilder mig ind den endte med at se ud som tænkt.

 

Vil du se flere billeder af gnomen, kan den ses på Ravelry 

Midt i sommerferien

 

Jeg hentede ham her i børnehaven i dag, lige nu sover han de uskyldiges søvn, efter masser af leg, et uheld der førte til et bad inden aftensmaden. Han nåede også at hjælpe Emilie med at bage pandekager, lige som han var meget interesseret i at se pasta koge.  

 

 

 

I morgen er planen er at tage på Zoologisk Museum og se et dinosaurskelet. Jeg ved de har et, jeg ved ikke om de har flere, men jeg tænker at skal det være, skal det være nu. Inden det hele lukker, og først bliver tilgængeligt igen om flere år.

Jeg satser på et glimt af barndommens nostalgi.

 

Hjembragt fra Island

 

Jeg tog til Island med en plan om at komme hjem med garn. Jeg kunne sagtens have købt islandsk garn i Danmark, men det er hyggeligt at tage garnet med hjem, og på den måde er det helt klart også en sovenier. 

 

 

Emilie havde et ønske om at jeg kom hjem med øreringe af lava. Sille købte for mange år siden et par øreringe til hende af lava fra Etna. Dem har hun været rigtig glad for, men hun har mistet den ene og med muligheden for et par nye, blev det et stort ønske.   

Endelig er Oscar meget optaget af vulkaner for øjeblikket. Jeg undersøgte, og man må gerne, så jeg lovede ham at tage lava med hjem til ham. Ja, sagde han. Det skal være rød lava! 

Jeg endte med en lille smule mere.

 

 

 

Det var ikke planlagt dengang det startede, men med tiden er det blevet sådan at Anders skal have en T-shirt, når vi er ude at rejse. Sidste sommer blev det udviddet en smule, da jeg stod på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og de havde den fedeste T-shirt, som jeg var sikker på han ville blive glad for. Derfor var det også oplagt, da vi gik forbi den ene butik med T-shirts efter den anden på gågaden i Reykavik. 

Jeg valgte en med et vikingemotiv. Der var en eller to mere, der også kunne have været en god ide. Han blev meget glad for den her, og så er alt jo godt. 

Motivet i midten er et magisk motiv for vikinger. Manden i butikken vidste ikke hvad runerne betød. Tilbage på hotellet, slog vi op og konstaterede at det er hele runealfabetet - eller hele det ene runealfabet. Jeg vidste egentlig godt der er flere - Anders vidste det uden at behøve slå det op, sådan som det ofte er med ham.

 

 

Vi boede lige over for Reykavik Roasters, og tanken om kaffe pressede sig mere og mere på. Da jeg endelig fik købt en pose kaffe, læse jeg kort efter at lige præcis de her, er et af de bedste bud på kaffe i Reykavik. Igen faldt gaven i god jord. Han har ikke smagt det endnu, for der er andet kaffe i kværnen, men lige så snart det er drukket, er der næppe længe til der ikke er flere bønner i den lille pose. 

 

 

 

Jeg fandt et par klumper lava tidligt på turen, nu er jeg spændt på hvad Oscar siger. Er han ikke tilfreds, beholder jeg dem bare selv. Øreringene fandt vi sådan set allerede på førstedagen, da Ann-Dorthe og jeg gik en tur gennem en delvis søndagslukket by. Jeg kiggede rundt om på resten af turen og endte med at vende tilbage til den lille butik, hvor der sad et par søde damer i bagbutikken og lavede unikasmykker, så ikke to par blev helt ens. 

Priserne ser vanvittige ud, og jeg nåede aldrig at kunne overskue omregningen fra islandske kroner til danske. I virkeligheden kostede et par i omegnen af 160,- danske kroner, og så er det jo noget helt andet  

Jeg købte også et par til mig selv. I kan jo selv gætte hvilket par, der er til mig. 

I øvrigt havde vi hjemmefra hørt at der meget dyrt på Island. Det synes vi faktisk ikke. Det koster selvfølgelig at importere til en ø, og vi kunne godt finde ting, der koster mere end hjemme, men generelt synes vi egentlig ikke det var dyrere end i Danmark at leve på Island. Til gengæld er vi meget enige om at den lave islandske krone nemt kommer til at snyde.

Endelig var der garnet. På tredjedagen endte vi på et sted nær højlandet, vi tjekkede ind på hotellet, havde en halv time inden middag og nærmest løb op til den nærliggende Netto, for at proviantere til busturen dagen efter. 

Den Netto havde garn. Masser af garn. Temmelig meget LettLopi, som var det jeg havde udset. Jeg har nemlig aldrig strikket af LettLopi. Jeg havde ikke tid til at stille mig op og kigge på det, i stedet tænkte jeg: Netto har garn, jeg finder en Netto når vi kommer tilbage til Reykavik. jeg kan så fortælle at Netto i Reykavik ikke har garn. Vi prøvede flere steder. 

Efter opslag og mere dybdeborende læsning, viste det sig at Hagkaup - en slags Føtex - i storcentret Kringlan lå inde med LettLopi - og en hel masse andet garn. Endda 31, kr billigere pr nøgle, end jeg så det alle andre steder. (31, Iskr er cirka 1,5 DKr, så det var ikke det store). Vi havde været i The Handknitting Association of Iceland på Skólavörðustígur nummer 19, men den lille butik fyldt med mennesker fik mig til at vende om. Jeg synes ikke jeg kunne finde plads og tid til at beslutte farver og mængde. Det kunne jeg i Hagkaup.

 

 

Senere vendte jeg tilbage til The Handknitting Association og købte en enkelt farve grøn mere. Faktisk købte jeg mere eller mindre alt det grønne jeg kunne finde og supplerede med en enkelt stråfarvet. Da jeg stod der, synes jeg det var svært at vurdere hvor meget jeg skulle bruge af hver farve til noget med farver, så måske er jeg snarere vendt hjem med garn til to trøjer end til en enkelt som oprindeligt var planen. 

Jeg ved ikke præcis hvilken trøje(r) jeg skal strikke. Jeg har ikke travlt, og jeg skal nok finde den rigtige.

 

 

Da jeg var tilbage i garnbutikken, der også sælger masser af færdigstrik, fandt jeg knapper.  Jeg købte syv, og tænker de vil være et godt supplement når trøjen engang bliver færdig. Igen er prisen helt i hegnet. De kostede omregnet ca 25,- kr pr stk. Samme pris som et nøgle LettLopi.

Jeg nåede i øvrigt hjem med præcis et kilo garn - og har ikke engang sprunget mit garnregnskab. Det kan så komme senere...

Masker på en tirsdag - Uge 28 og 29

 

Uge 28 kort:

• Det er så længe siden, at jeg nærmest ikke kan huske det!
• Ugen var min sidste arbejdsuge inden ferie. Vi fik sat en hel del krydser på listen over ting vi skulle fikse i sommerferien. Specielt loftsvinduet, som slet ikke var særlig svært at gøre noget ved, men som blev så pænt, var en succes.
  
• Jeg fik skrevet en lang liste med alt det der skulle huskes/var godt at vide/skulle holdes styr på, sammen med alt muligt andet til mine kolleger, der mødte ind til totalt vagtskifte. 
• Jeg fulgte op på et par sygemeldte damer, der midt i en feriesæsson ikke følte sig set eller hørt - det var rart at kunne sende dem videre med en følelse af at nogen havde set dem. 
• Vi tog på tur til to meget forskellige legepladser.  
• Emilie trådte ud af isolation, uden at vi andre blev det mindste smittede.
• På Emilies fødselsdag var den større festivitas aflyst og  flyttet til sidst på ferien. Vi spiste i stedet sushi i det grønne - det virker altid. 
• Jeg hentede Oscar fra børnehaven og havde et par hyggelige timer sammen med ham inden far kom, spiste med og de begge tog hjem igen. 
• Jeg fik en strikkemaskine, som vist skal have en kærlig hånd, inden jeg håber at børnene kan hjælpe med at strikke karklude til Klubben. 
• Jeg fik styr på fødselsdagsgave til min mor, jeg fik aldrig taget billeder, og gaven blev overrakt på Island. 
• Ugen endte hos min mor, hvor vi mødte op bevæbnet med bagage, spiste fælles aftensmad, forsøgte at sove tidligt. stod tidligt op og brugte en stor del af søndagen på at rejse til Island - et eventyr begyndte. 

 

Uge 29 kort:

• Island - vildt, skønt og fantastisk tur. 
• Vi har været tæt på mindst fire vandfald og set utallige flere fra bussen. 
• Det var en minderig og helt igennem dejlig tur, der sluttede med afgang fra  Keglavik sent søndag aften. 
• I Kastrup stod Anders og Emilie klar til at tage imod os.

 

Læse:

Jeg læser Skytsengel af Michael Katz Krefeld. Bogen er sjette del af serien om Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn. Ravn har efter mange år i politiet slået sig ned som privatdetektiv, og starter sådan set bogen her med en beslutning om at detektivarbejdet skal være slut.

Men sådan går det ikke. En mand med en riffel er kravlet til tops i Frelserkirken og skyder vildt omkring sig. Ravn bliver mere eller mindre frivilligt trukket ind i opklaringen og mens vi som læsere ved hvem gerningsmanden er, er der masser Ravn eller politikorpset ikke ved. 

Lige nu er det noget hæsblæsende, og på trods at en uge, hvor jeg stort set ikke har læst noget, kan jeg også konstatere at de sidste dage med tid til at læse, har gjort en godt indhug i siderne.

Jeg har en fornemmelse af, at der gemmer sig mere inden historien får en afslutning. 

Strikke:

Jeg forventede at jeg ville få brug for noget mere kompliceret end det jeg havde pakket til bus-strik på ferien, så jeg slog op til et par Tessellate Socks af VeryBusyMonkey af garn fra Astas Knit, til at have med.

Turen var tilpas pakket til at jeg mere eller mindre gik ud som et lys, når vi nåede hotellet. At få skrevet en blogindlæg blev vigtigere end både at strikke eller læse, og da Ann-Dorthe en af de sidste dage begyndte at læse det igennem, jeg havde skrevet, blev det tydeligt hvor træt jeg havde været. Jeg har siden været gennem indlæggene og læst korrektur.

Men altså - jeg tror højst jeg strikkede tyve omgange på den første strømpe. Jeg er på ingen måde, der hvor jeg kan strikke uden hele tiden at kigge på mønstret - det skal nok komme, og strømperne skal som oghså nok bliove færdige. En dag. 

Garnet er lækkert at strikke af, jeg synes mønstret er fint, og jeg har ikke travlt med at blive færdig. 

På mandag tager vi til Aalborg, mon ikke de skal med og få plads til lidt mere?