Bål i regnvejr

 

I dag er tirsdag uden Oscar. Han har været på forlænget weekend hos mormor, og der var lidt usikkerhed i forhold til hvornår han ville være hjemme. 

Altså besluttede vi at springe over. Men helt undvære skal jeg ikke, for han kommer på fredag og overnatter til lørdag, hvor vi har en legeaftale med Rose og Sille. 

 

 

Til gengæld var tirsdagens bål helt efter bogen. Vi har en af de store elever i praktik i denne uge. Da vi sammenlignede skemaer viste det sig at det var bedst at koble ham på mig, så selvfølgelig skulle han med ud til bålet. 

Han fik frit valg og spurgte om vi måske kunne lave frikadeller. Det mente vi godt, og dermed stod han i formiddags med gulerødder, rivejern og hakket kylling. Vi pakkede, vejret var vådt, men der er ly under grillhytten, så alt var godt. 

På vej mod bålet var der godt nok flere af mine kolleger, der så forfærdede ud ved tanken om bål i regnvejr. Der forstår jeg ikke. 

Praktikanten fik ild i bålet, vi satte risten over, hældte olie i hullerne i æbleskivepanderne og de af børnene, der trodsede vejret fik mere end en. 

Der er noget med mad over bål. Selvom frikadellerne bestod af flere grøntsager end kød, var det noget nær det bedste de nogensinde havde smagt.

Og mens vi sad derude og praktikanten styrede vendingerne i panderne, fik jeg spundet resten af ulden i håndtenprojektet og klar til tvinding. Med mellemrum fløj store maskiner hen over hovederne på os. 

 

 

De fløj lavt i dag, Jeg ved ikke hvorfor. Jeg gætter på noget med vindforhold. 

I morgen aften laver vi bolsjer. Praktikanten skulle sådan set ikke være med, men det vil han gerne, og det skal han selvfølgelig have lov til.   

Choose Your Gnome Adventure

 

Septembers gnome blev en knitalong. Denne gang en smule anderledes end ellers. Sarah har nemlig lavet en opskrift med alverdens valgmuligheder. 

 

 

Dels var størrelsen. Gnomen kom i to størrelser. Jeg har strikket alle årets gnomer i dobbelt garn og lidt større pinde, så mine er i forvejen større end forventet, så denne gang valgte jeg at strikke den lille udgave og fik en gnome, der matcher de andre jeg har. 

Så var der enkeltdelene. Sarahs gnomer er generelt bygget ens op - man starter med huen, fortsætter med kroppen og ender med detaljerne - skæg, arme og næse. Denne var ingen undtagelse. 

Undtagelsen var at både krop og hue kom i fem forskellige udtryk. Der var to næser at vægle mellem, to forskellige måder at strikke hænder og tre udgaver af skægget. 

Jeg valgte det, jeg synes lød pænest - det tænker jeg de fleste gør.

 

 

Normalt tager det ikke mange dage at strikke en gnome, men når opskriften kommer i bidder tager det længere tid. Men nu er den altså færdig, skyllet op undervejs og syet helt sammen. Vi tog turen omkring kirkegården på vej til arbejde og en enkelt ansat synes det var vildt morsomt at der stak en nisse op af tasken, da jeg ankom. 

 

 

 

 

Design: Choose Your Gnome Adventure af Imagined Landscape.

 

Garn: Rester af supersoft fra flere steder. Jeg endte med at bruge 84 gram. 

Fyldet er fra en IKEApude af den kedelige type, hvis den skal bruges som pude, men helt rigtig hvis fyldet stoppes i bamser og andet i den stil.

 

Pinde: 3 mm krondyrben.

 

Størrelse: Den færdige gnome er 44 centimeter høj, den er 15 centimeter på det bredeste sted og vejer 235 gram. Den har en bunke spændeskiver i bunden, så den ikke vælter.

 

Bemærkninger: Jeg valgte muligheden med tekstur til hatten. Der skulle have været skiftet mellem bundfarve og mønsterfarve i den midterste mønsterrække, men jeg forestillede mig ikke det blev pænt og lod være. Efter at have set andres udgaver, er jeg glad for at jeg gjorde som jeg selv ville. 

Til kroppen valgte jeg også den udgave med tekstur. Der skulle have været tre mønstergentagelser, men jeg synes den øverste ville komme for tæt på hat og skæg og alting. Igen byttede jeg ikke om på farverne i mønstret.

Skægget kunne enten  strikkes ensfarvet eller tofarvet, med eller uden frynser. Jeg er ikke ovenud imponeret af de sidelæns strikkede skæg, og måske hjalp det heller ikke at at strikkede med to farver. Jeg tror måske at jeg vendte vrangsiden udad, men jeg synes det var den pæneste side - frynserne så mærkelige ud fra det valgte at gøre til vrangsiden. Jeg synes mest af alt at skægget liger et forklæde, men gnomer kan vel også bruge forklæde, og måske den er ved at bage. 

Jeg valgte en rund næse og fyldige hænder. Jeg tilføjede en stribe af mønsterfarven i overgangen mellem hånd og arm. I forsøget på at gøre det lidt mere interessant, strikkede jeg to masker i en hele vejen rundt, strikkede dem alle vrang og derefter en omgang med to ret sammen hele vejen, så ærmet endte med det rigtige maskeantal. 

 

Jeg synes den blev fin, og det regnede heldigvis ikke da vi nåede kirkegården og var klar til billedetagning.

Vil du se flere billeder af gnomen, kan de ses på Ravelry.

Jökulsárlón eller Gletsjerlagunen

 

Efter den lange køretur med indlagte pauser, nærmede vi os den del af Island, som langt de fleste turister når forbi. 

En heldagstur fra Reykavik kan føre den rejsende til Gletsjerlagunen ved Europas Største gletsjer Vatnajökull. Hvert år brækker store isflager eller hele bjerge af gletsjeren ned i lagunen, som vokser år for år, samtidig med at gletsjeren trækker sig tilbage og bliver mindre. 

 

Der er ingen tvivl om at stedet er et tilløbsstykke. Ved parkeringspladsen er opstået et lille streetfoodmarked og i den nærliggende kioskagtige lille butik, var der mangel på drikkevarer. Vi sprang over og fandt i stedet vores medbragte madpakker frem. 

Jeg kan godt forstå tilløbsstykket, for hvor er der smukt. Vi startede morgenen mellem det vildeste grønne, vi var kørt gennem de goldeste områder og pludselig stod vi ved det klare blå vand fyldt med tindrende isbjerge. 

Har man tid nok, er det muligt at få en tur på det blå vand, enten med den store amfibiebåd eller de mindre speedbåde eller endda en kajak. Vi gik ned til vandet, hvorfra synet var fantastisk og vi gik op på den nærliggende bakke, hvor udsigten betød at det blev tydeligere hvor stor lagunen er, hvor vild naturen kan være og hvor små de sejlende var i forhold til de kæmpe isflager, der sejlede rundt. 

 

 

Det var et fantastisk syn. 

Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• Anden del af Low Arousal kurset var ikke mindre spændende end første del. Jeg bliver ved med at tage mig selv i at tænke - Han/hun gør det så godt han/hun kan. Kunne vedkommende have gjort noget andet, havde vedkommende nok gjort det. Oftere om voksne end børn. Jeg er med kurset er rettet mod børn, men omvendt er hele tankegangen tænkt som et menneskesyn.
• Min søster havde fødselsdag og blev vistnok glad for den gave jeg havde haft med, da vi blev inviteret til fødselsdag for min nevø og niece.
• På bålet bagte vi pizza - sikke et hit. 
• Jeg bagte boller og dyppede dem i sukker og kanel inden de kom i ovnen. Det var også et hit. Så stort at jeg næsten fortrød at have gjort det.
• Oscar overnattede og vi havde en hyggelig eftermiddag, aften og morgen inden børnehaven. 
• Det er vildt så stor forskel der er fra den ene klasse til den anden.
• Månedens nyhedsbrev blev sendt på gaden. 
• Min mor har brækket en knogle i foden. Den samlede lægestand mente hun skulle sidde fuldkomen stille i seks uger. Det mente hun ikke og fik i stedet en støvle og strenge ordrer på et maksimalt antal skridt om dagen på 4000. Nu regner hun lystigt løs, så der ikke overskrides. 
• Emilie blev syg med feber og alt muligt. Hun var ikke meget værd, men insisterede på at blive rask og gå på arbejde i weekenden. 
• Årets store tur med bowling, shopping, mad og biograf var en fest, og vi kom alt for sent hjem. 
• Jeg tog med togbussen til Frederikssund og strikkehygge hos Bettina. Turen hjem blev noget længere, chaufføren kendte ikke området, gjorde det bedste han kunne og inviterede dermed på seightseeing.   
• Jeg har muligvis købt en julekalender fyldt med uspundet uld. 
• Og årets kaffekalender til Anders. 
  

 

 

Læse: 

Er det nok aty sige bogen stadig er spændende?

Den er spændende. Mon vi har mødt morderen, mon det forældede mord bliver opklaret, mon de bagvedliggende kærlighedshistorier og spændinger kollerger mellem bliver løst til alles bedste og mon Rebekka får ham idioten, der lige nu skal forestille at være hendes chef, ned med nakken?

Der er mange spørgsmål. Jeg vælger at læse videre uden at tænke for meget over de manglende svar.

De dukker nok op. 

 

Strikke:

Jeg har i den grad fået gang i Skipness Cardigan. Den har ligget længe, jeg slog op engang i januar og har sprunget over igen og igen. Nu er den det eneste jeg har tilbage  at strikke på, i min iver efter at færdiggøre alting. 

Jeg er næsten ved ærmerne. Det jeg husker som en evighed tager pludselig ingen tid, den er sjov at strikke, nem at huske og fortsætter jag hastigheden er den færdig lige om lidt.

På den anden side slår jeg nok snart op til et eller andet. Jeg kan godt strikke i en bus, men kun hvis jeg ikke skal  se ned hele  tiden. Jeg har brug for at se ned, når der er snoninger over det hele. 

Halvanden time i en togbus uden noget at strikke er lidt kedeligt. Det var godt, der var seightseeing :)

 

 

Og så gik den uge

 

Det er vildt som tiden går stærkt i øjeblikket. Det var Louise, der den anden dag fik sagt: Jeg ved ikke hvor tiden bliver af, det lige som om, vi starter mandag, og så er det fredag. Jeg kan kun give hende ret, jeg har det på nøjagtig samme måde. 

Jeg når på ingen måde at fortælle om alt det, der sket i løbet af en uge. Og som det ofte sker, går tiden hurtigere, når der sker noget spændende. Det sker meget spændende. 

I tirsdags bagte vi pizza på bålet. Det er ikke sidste gang der sker. Det var nemt, det var godt og børnene var ellevilde. Der var ikke dej nok - det gør vi noget ved næste gang.. Heldigvis tog de sidste det pænt, at der ikke var mere. 

De store oplevelser blev henlagt til fredag og lørdag. 

 

 

Fredag var årets store tur. Turen de store ser frem til i lang, lang tid. I gamle dage havde vi adgang til at låne en hel  biografsal, være der alene og se mindst to film til langt ud på natten. Det kan vi ikke mere, så turen er ændret en smule, men indholdet er stort set det samme. 

Vi startede med at gå til bowlinghallen. En og tyve glade børn og to voksne. Efter en times spil, var vi klar til at gå videre. Vi havde de bedste børn med, og hvor er det skønt at se, hvordan ham der er fantastisk til boldspil, men absolut elendig til bowling, bare tog det med et smil og endte med at bruge alle sine kræfter på at heppe på bedstevennen, der viste sig som en af de bedste. 

Vi fandt bussen mod stationen og toget til Fisketorvet. Her blev de alle sluppet løs, biografbilletter købt og Henrik og jeg tog turen rundt i Centret et par gange inden vi fandt en sofa og satte os der, til det var tid til at mødes med børnene igen.

 

 

De var lovet mad fra McDonalds. Det var heldigt, for det var noget nær det eneste spisested der er åbent for øjeblikket. Der bliver bygget om i spiseafdelingen, så mulighederne var få, men altså heldigvis den ønskede. 

Vi lod dem bestille gruppevis på skærmene. Hvilket viste sig at være meget nemmere end når vi tidligere har bestilt til alle på een gang. Da alle havde spist, var der stadig god til til filmen startede. Butikkerne lukkede klokken otte, så jeg blev siddende, strikkede og aftalte at alle skulle være tilbage cirka klokken otte. 

Henrik forsvandt med det ene barn, der absolut ikke skulle se samme film som alle os andre. Deres startede før vores. Da klokken slog otte, stod alle tyve børn rundt om mig og vi blev enige om at gå udenfor og lege lidt inden det blev tid til biografen. Nu var det jo de skønneste børn vi havde med, så det var ingen kunst at gå i biografen med tyve børn. Kun en enkelt gang var der nogen som kom til at tale og publikum der tyssede. 

Klokken var tæt på midnat før vi var hjemme igen og kunne aflevere en flok glade og trætte børn til de ventende forældre. 

Vi gør det igen næste år. 

 

 

Lørdag stod jeg tidligt op, vidste at hele S-togsnettet var ude af drift og togbusser sat ind. Det betyder at rejsetiden til Frederikssund og hygge med god mad, snak og strik er knap en time længere. 

Men det er det værd. Det er alt for længe siden jeg sidst så Bettina. Vi har lavet en ny aftale, så måske vi så småt kan begynde at se hinanden igen. 

Hjemturen var fantastisk. Chaufføren i togbussen var netop ankommet fra et sted i Jylland og anede ikke hvor han skulle hen. En ikke opdateret gps, en række stednavne og så var han sendt af sted. En tidligere pakkepost, der havde et nogenlunde kendskab til området tilbød sin hjælp og sammen fik de os kørt hele vejen til Ballerup, hvor det var tid til at skifte. 

Trods gode intentioner, lykkedes det alligevel med mellemrum at køre gennem både villakvarterer og andre steder jeg aldrig har set. Tak for turen sagde jeg og mente absolut at have været underholdt. 

En lille fiskeby

 

Jeg er nået til onsdag på turen rundt i Island. Vi startede fra Egilsstaðir og kørte i mange timer. Vi skulle have overnattet i Höfn, men omstændigheder gjorde at det ikke kunne lade sig gøre og vi endte i stedet med en lang køredag. 

 

 

Egilsstaðir ligger et stykke inde i landet og kort efter afgangen befandt vi os i fantastisk scenarie med de vildeste kløfter og bjerge med tydelige aflejringer af lag efter lag af lava fra vulkanudbrud. Det hele var grønt i grønt, visse steder stødte vi på skilte med visning af den procentvise stejlhed på  vejen, der mest af alt føltes som en grussti. 

Det var et fantastisk syn, grønt i grønt i alt det grønne naturen kan opbyde. Det var umuligt at tage billeder, bussen kørte, vi var glade for at bremserne virkede og flere af os tog os selv i at holde godt fat i håndtaget på sædet foran os. Ikke at det ville have hjulpet os meget.

Billedet ovenfor viser hvordan lavalagene tydeligt kan ses, men er ikke fra nedstigningen, men fra langt senere, da vi nåede kysten.

 

 

Ved kysten gjorde vi holdt i en træt lille fiskeby, fyldt med fiskeindustri, metalbeklædte huse og en følelse af menneskeforladthed. Vores guide fortalte at han i mange år arbejdede i fiskeindustrien, som fylder temmelig meget i Island. Måske mere tidligere end nu. Jeg er ikke sikker, men jeg fik fornemmelsen af det.

Gennem de næste mange, mange kilometer kørte vi langs kysten, først østkysten, senere sydkysten. Undervejs holdt vi flere pauser med mulighed for photoshoots af den vilde natur, af vand og ø der mødes og af udsyn til gletsjere i det fjerne. 

 

 

Senere på dagen kom vi langt tættere på de der gletsjere.   

Barnebarnslykke

 

Jeg er vild med Oscardagene. I går var det tirsdag, i dag var der ingen tidlige møder og dermed kunne han sove her. 

Det gad han heldigvis godt.

 

 

Han var træt allerede da jeg hentede ham i børnehaven og gabte på vejen hjem. Han gad godt hjælpe med at lave en afart af pølsehorn, som jeg måske troede kunne sælges til ham. Men han gad ikke spise dem. Det gad både Anders og Emilie. 

Han ville gerne i bad, men inden vi nåede så langt, midt i LEGOlegen, bekendtgjorde han, at han var træt. Jeg mente at han skulle spise først, så i bad. Og så skal jeg i seng!. Det kunne vi godt blive enige om.

Så han spiste, han badede i lang tid. Jeg er spændt på hvor længe han kan passe i det lille sammenklappelige badekar. Derefter kiggede vi i bogen han havde lånt i børnehaven om de hundrede klammeste dyr. 

Mange af dem var ret klamme - jeg siger det bare. 

 

 

Vi børstede tænder. Jeg børstede, Oscar børstede  og jeg sang tandbørstesangen, ganske som dengang mine egne børn var små. Det er ret hyggeligt med de der gamle rutiner, som bliver fundet frem igen.

Inde i sengen blev det til et kapitel i Folk og røvere i Kardemommeby. Vi er ved at læse os gennem bogen. jeg tænker vi tager den et par gange, for det kunne være sjovt at tage på Bellevue og se forestillingen. Han skal måske lige have et par år mere på bagen, og under alle omstændigheder er det godt at kende den i forvejen. 

Røverne har røvet tante Sofie, men det fik de hurtigt nok af, og så røvede de hende tilbage igen. Det er spændende hvad hun siger til det. Det finder vi måske ud af næste gang.

 

 

I morges var han tidligere oppe end han plejer. Vi nåede alting både leg, hygge og madpakken, inden vi pakkede os sammen og kørte mod børnehaven. 

Vi nåede frem lige i rette tid, til at de skulle bage pizza. 

På tirsdag kommer han med sin far, for på onsdag er der tidligt møde, og det heldige ved at være farmor er, at så kan man bestemme at overnatning ikke er en god ide. Og så ser vi også Daniel, det er også vigtigt. 

 

Fødselsdagsgaver i en fart

 

Jeg plejer at synes jeg er rimelig god til det der med gaver. Men det går åbenbart ned ad bakke....

Denne gang var der endda brug for to gaver. 

 

 

Da Louise foreslog at jeg gentog de gaver jeg tidligere har lavet for Berit, købte jeg det på stedet. Det var faktisk en god ide. 

Så hvad var ideen?

Temmelig simpelt - penge. Men rammet pænt ind. 

 

 

Jeg købte et par rammer, brugte mere tid på at finde sedler i rette mængder og skar et motiv ud i sort karton. 

Motivet skulle helst symbolisere noget til modtageren. Igen følte jeg mig ikke specielt fuld af gode ideer og endte med 21 til Victoria - hun fyldte 21. 

Det var nemmere med Zacharias. Han går ingen steder uden sine hørebøffer...

 

 

Jeg brugte et par minutter på at få sedlerne til at lægge pænt og satte dem fast med washitape på bagsiden. Det er lige til at tage af.

Begge rammer blev godt modtaget. 

Jeg synes det er en lidt kedelig gave, men klart bedre end et par sedler i en kuvert.

 

Og undskyld for genskinnet i rammerne. Jeg tog billederne lige unden jeg pakkede ind.