Masker på en torsdag - Uge 18

April lakker mod enden, i morgen er det kampdag, og en af de dage, hvor vi holder fri. Der bliver ikke noget Fælledpark eller taler i det fri. Men regn. Og regn kombineret med sofahygge passer mig svært fint.

Vi rykkede indenfor i dag. Opgav at holde børnene udenfor, fandt indendørs sysler, der kan sprittes af, og de mindste nye små fik syn for sagen, da Henrik fandt medaljerne fra storhedstiden i Brøndby frem. De bringer altid lykke.

Når man er Brøndbyfan er det lidt sejt at have en pædagog der spillede professionelt for yndlingsklubben. Også selvom det var engang i forrige århundrede...

















Læse:

Jeg læser stadig Fremmed indtrængen af Inger Gammelgaard Madsen. Jeg læser stadig på mobilen via e-reolen. Jeg er stadig ikke fan af at læse på en skærm.

Der er mange tråde i historien, som måske, måske ikke ender med at hænge sammen. En myrdet landmand, en død hjemløs, et lille samfund med nye og gamle beboere, der alle har hemmeligheder. Mulige tilknytninger til asetro eller måske noget mere ekstremt.

Benito og Ane Larsen efterforsker hver deres gren i historierne og støder igen og igen ind i hinanden.  De støder begge på opdagelser, som ingen af dem har lyst til at dele - måske de burde.

Som læser er det samtidig en smule irriterende at ligge inde med oplyninger som politiet ikke får, fordi en vikar har taget fejl. Det må da opdages på et tidspunkt, tænker jeg, og læser videre.

Samtidig lurer de bagvedliggende historier. Dramaet Kamilla, Majken og Danny imellem. Fætteren fra Annes baggrund, hendes mor der er kommet helt fra København, og tør Kamilla nogen side tage kontakt til sin biologiske far.

Store spørgsmål.

Jeg mangler et bogmærke. Teknikken fortæller mig, jeg er 62% igennem. Jeg vil hellere se det med egne øjne. Jeg bliver aldrig tilhænger af elektroniske bøger. Heller ikke selvom de er nemmere at have med.


Strikke:

Anders valgte farver, jeg trykkede på knappen. Jeg hentede i pakkeboksen på vej hjem, vi pakkede ud sammen. Jeg fik garn, Anders får sokker. Ren win,win.

Jeg har sokkerne med i tasken, når jeg er på arbejde. Også når jeg ikke er på arbejde. Nogen dage er der tid, andre er der ikke. Somme tider får de også et par omgange herhjemme.

Hvornår de bliver færdige ved jeg ikke, men det er heller ikke så vigtigt.

Når de her er færdige, er der garn til et par mere.

Mahogany Run Socks

For at blive ved fødderne, slog jeg op til et par strømper, længe inden jeg alligevel overgav mig til de flerfarvede aprilstrømper.





Lige nu er maj strømperne ude, og igen er jeg i tvivl om jeg gider. Jeg synes de ser lid kedelige ud. På den anden side, kunne de måske gode bruges til noget af det mere spraglede strømpegarn jeg har liggende. Noget af det, der helst ikke skal have for meget mønster.

Opgangen er ikke det mest sindsoprivende sted at tage billeder. Men her kunne Anders lokkes ud, så derfor er alle de tre par færdige fodhylstre foreviget mod den gule terrazzobaggrund.


Jeg har faktisk ikke taget de her i brug. Men hvis vejret fortsætter mod kulde og regn, varer det nok ikke længe.











Design: Mahogany Run Socks af Crazy Sock Lady.


Garn: Colour Dots fra Tante Grøn. Jeg er ikke sikker på om farven har et navn, men jeg købte det i Odense inden jeg tog hjem fra den første arbrjdsmiljøkonference sidste år.

Der gik 72 gram til hele parret.


Pinde: 2½ mm Addi CraSyTrio.


Størrelse: 64 masker - fod, så den passer en størrelse 39.





Bemærkninger: Jeg strikkede en Fish Lips Kiss Heel, med en lille flap eller med en mindre modifikation. Inden jeg startede hælen, flyttede jeg en maske fra den ene ende af hver pind, til den anden pind, så mønstret blev symmetrisk og hælen startede midt mellem 2 vrangmasker.

Jeg strikkede 10 pinde hælflap, vendte med Fish Lips Kiss hælen og samlede 6 masker op på hver side af den lille flap, samtidig med at jeg fortsatte foden.

De seks ekstra masker lukkede jeg af, som ved en almindelig hælflaphæl.

Da jeg startede mønster på strømpe nummer to, startede jeg mønstret ved pind 5 (af 8), for at spejlvende og igen skabe symmetri. Det kan jag altså bedst lide.

Det føles som om de sidder fint.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan den ses lige her på Ravelry.

Derfor skal Anders have nye sokker

Endnu et par sokker

Jeg købte garn til to par sokker til Anders, og kan strikke endnu et par af resterne. Det vil sige tre par sokker - mindst - af fire nøgler Zauberball Crazy.

Tre par er langt fra nok.







Anders bruger sokker hver dag, året rundt. Stort set. De gamle og vel brugte sokker, jeg strikkede for år tilbage kan ikke mere. Til gengæld er de brugt, så det er en fryd at stikke nye. Jeg ved de vil blive brugt og slidt op.

Altså købte vi mere garn. Nu er der endnu fire nøgler Zauberball Crazy i hus. Endnu to par til gode og rester til mindst to par mere - sikkert også et tredie.

I mellemtiden blev det andet par færdigt. Fotograferet og taget i brug.











Design: Sokker efter den efterhånden gennemprøvede selvkomponerede opskrift, som i princippet er brugt i generationer.


Garn: Zauberball Crazy fra Maskefabrikken i farven Der Lenz Ist Da. Tråden er holdt dobbelt og en lille bitte smule rester brugt i den øverste rib.

De færdige sokker vejer 125 gram.


Pinde: 4 mm - strømpepinde.


Størrelse: 47 - Anders har en stor fod.





Bemærkninger: De er strikket fuldstændig efter mønstret til det første par - de næste bliver lige sådan.

At jeg vælger at strikke sokker til Anders i Zaubarball Crazy, handler udelukkende om erfaring. Min oplevelse er, at de sokker jeg tidligere har strikket til ham af samme garn, er de sokker der holder bedst.

Det er dyrere end meget andet strømpegarn, men også muligt at finde til billigere priser - Der er så bare ikke altid helt så mange farver at vælge mellem. På den anden side er det lettere at vælge, hvis der alligevel kun er et par farvekombinationer, der falder i smag.


Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan den ses lige her på Ravelry.

Ruusujuuri

Rosenrod på finsk - og åbenbart en plante, jeg aldrig har hørt om.

På den anden side, er der mange planter jeg aldrig har hørt om. Tror jeg. Er jeg ret sikker på.





Nå, men jeg gad i hvert fald ikke strikke april måneds strømper fra Cias Bods årelange strømpe-knitalong. Jeg gad i hvert fald ikke strikke et par strømper fyldt med flerfarvestrik og oven i købet strikket fra tåen og op.

Niksen biksen. Jeg gad ikke.

Og slog op til et par andre strømper, fra min egen meget løselige liste. Der synes at skifte temmelig meget - hele tiden.

Men de spøgte alligevel lidt i baggrunden. De der aprilstrømper, som indeholdt alt det mest negative jeg kan komme op med i forhold til strømpestrik. Også selvom de havde en pæn hæl. Og et pænt mønster. Og...





Så jeg endte med at slå op til dem alligevel. Og strikkede et helt par flerfarvede strømper med masser af krumspring på under to uger. Og det var så hyggeligt. Og vanedannende. Og overraskende hurtigt.

De er endt med at blive rigtig fine, de er lidt stramme at få hen over hælen, men når først de sidder, sidder de rigtig godt. Og er supervarme - dobbeltlag taget i betragtning.











Design: Ruusujuuri af Tiina Kuu.

Opskriften ligger gratis tilgængelig på Ravelry. Det er gået op for mig, at jeg har det lidt stramt med gratisopskrifter. Jeg ved hvor meget arbejde, der ligger i en opskrift, så jeg synes faktisk det skal honoreres og at designeren delvis degraderer sig selv, ved at gøre den gratis.

Omvendt kan jeg også godt se effekten af at udgive gratis opskrifter, for at lokke kunder til. Eller hvad der ligger bag tanken om ikke at tage sig betalt.

Alle opskrifterne i Cias strømpe-knitalong er gratis. Jeg er med på at det betyder, at alle kan være med. Men det ændrer ikke på, at jeg har det lidt stramt med det.





Garn: Håndfarvet strømpegarn. Bundfarven er Mouse fra Sysleriget. Den gennemgående mønsterfarve er We All Have Secrets på Taran Golden Sock fra By Killerich, mens de to øverste mønstergentagelser er Hunter fra Hedgehock Fibers.

Mønsterfarverne er begge rester, der lå klar til evighedstæppet, men som jeg synes passede fint her.

Der gik i alt 90 gram til de færdige strømper. Farvefordelingen ligger på 57 gram af bundfarven og henholdsvis 28 og 5 gram af mønsterfarverne.


Pinde: 2½ mm Addi CraSyTrio.


Størrelse: Mønstret er onesize og jeg var lidt usikker på, om de ville blive for stramme om læggen, og havde derfor en ide om mere glatstrik uden mønster, inden den øverste rib, men de endte med at passe fint.

Foden er en størrelse 39.





Bemærkninger: Jeg startede med at lave om. Jeg synes tåen så meget kort og bred ud. Derfor slog jeg kun halvdelen af de forventede masker op - med Judy's magic cast on - og tog ud på hver omgang indtil jeg nåede det antal masker jeg skulle have startet med.

Da tåen efter opskriften var færdigstrikket, gentog jeg de sidste fire omgange endnu en gang.

Herefter fulgte jeg vistnok opskriften temmelig slavisk. Hælen har vist sig at være lidt svær at gennemskue, kan jeg se i Ravelrygruppen. Det handler vist mest om at lade være med at tænke alt for meget, og gøre som der står. Også selvom det virker mærkeligt.

Strømpen skulle efter opskriften ende med en række blomster over alle bladene. Jeg ville ikke have blomster, men gerne lidt flere blade, end jeg troede jeg havde garn til. Altså fandt jeg en ny mønsterfarve og strikkede to omgange blade mere.

En af problemerne med strømper strikket fra tåen og op er, at de hurtigt bliver for stramme i aflukningen. Altså lukkede jeg af med en eller anden stretchy aflukning, men kunne ikke huske hvilken, da jeg nåede slutningen på strømpe nummer to... og brugte en anden.

De er ikke helt ens, jeg kan godt se forskel. Men hvis du ikke siger det til nogen, gider jeg ikke lave det om.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravelry.

Ud i solskinnet

Selvom jeg er gået hjem, og nærmest faldet omkuld - til trods for en følelse af ikke at have lavet noget - hele ugen, synes jeg stadig der skulle være plads til at se Oscar.

Altså mødtes vi, tidligere i dag, ude foran hans hoveddør og gik rundt om hjørnet til legepladsen. Det er altså en god legeplads, de har hjemme hos Oscar.









Vi startede i sandet, hvor den indstuderede leg handler om at fylde sand i dertil indrettede forme, vende rundt og give barnet mulighed for at ødelægge. Han prøver gerne selv, men synes der er nemmere at få andre til det.

han kiggede langt efter bolden på stangtennisstangen, men snoren har tydeligvis været knækket et par gange siden jeg var der sidst. Bolden hang omkring tredive centimeter fra toppen, og det er svært at nå, når man kun er tyve måneder. Han prøvede, havde fundet battet, men endte i stedet på rutsjebanen - med bat.







Sidst vi var på legepladsen var han god på rutsjebanen, i dag var han bedre. Det er som om han er vokset vildt, den uge der er gået, siden jeg så ham sidst.

Vi endte dagen på den store gynge. Her er han også blevet mere modig. Første gang vi gyngede ville han ikke ret længe, og han skulle under ingen omstændigheder ligge ned. I dag lå han mest, sang lidt, kiggede rundt og bad om mere, når jeg stoppede.







Han nåede også en figenstang inden han kiggede langt efter lågen og gerne ville hjem. Han ved godt der er figenstænger i min taske, og der er ingen forståelsesproblemer, når han mener det er tid. Jeg har flere slags med, han får lov at vælge hvilken han skal have, og ved godt at han ikke får flere.

Ingen diskussion der. Og vand har han selv med.


Hej, hej, sagde han, da jeg gik.

Masker på en torsdag - Uge 17

Skolelivet bliver genopdaget dag for dag, planlægningen sker time for time, og skemaerne udgives ugevis.

Foreløbig ser min kommende uge ud som den foregående - næsten, for jeg skal gå tidligere hjem et par af dagene. Det kan jeg godt leve med.

Om mindre end fjorten dage starter alle de nye små førskoleelever. Mens sygdom ruller over landet, vokser børnene ud af børnehaverne og vuggestuerne og ind i skolerne. Der bliver lagt planer, ansættelsessamtaler er afholdt i det fri, og nye børn betyder nye lokaler.

Der er sendt en plan ud, jeg forstår den ikke. Jeg plejer ellers godt at kunne gennemskue planer, plancher og skemaer. Men her står jeg af. Som jeg læser det, skal der være flere klasser i samme lokale. Det tror jeg ikke på, og satser på, at jeg tager fejl, og lader andre om at læse planen.

Så skal jeg gerne være med til at bære, når der skal flyttes.













Læse:

Jeg læser stadig på mobilen. Og glæder mig vildt, til bibliotekerne åbner igen. Eller til vores åbner igen. Nogen har vist funder måder at være åben.

Som i de tidligere bøger, i serien om Ronaldo Benito af Inger Gammelgaard Madsen, er der flere historier og tråde i historien. En del af historierne giver mening, men nu er der pludselig dukket en hel ny tråd op, som på ingen måde hænger sammen med resten.

Det hele skal som nok ende med at hænge sammen alligevel.

Det er faktisk en god historie, jeg nyder bare ikke læsningen så meget, som med en rigtig bog med rigtige sider.

Jeg tænker jeg kommer igennem hen ad vejen alligevel. Lige nu står der i appen, at jeg har læst 36%.


Strikke:

Jeg troede jeg skulle strikke Sunday Sweater til Emilie med to tråde Månestråle fra CaMaRose og beregnede rigeligt garn, da jeg bestilte. Troede jeg.

Men så viste det sig - her er strikkeprøver guld værd - at det blev meget bedre med tre tråde.

Med kroppen færdig havde jeg kun det, der svarede til et enkelt nøgle tilbage. Jeg synes det var svært at beregne hvor meget mere garn jeg skulle bruge, så jeg strikkede løs på det ene ærme, til den første tråd slap op, og beregningen blev lidt lettere at overskue.

Jeg bestilte nyt garn for to dage siden, og kunne hente det på vej hjem i dag. Heldigt nok kunne jeg få samme indfavning.

Jeg må hellere få strikket noget mere ærme.

Tilbage til skolen

Nødundervisningen er i fuld gang.





Min indsats handler lige nu mest om at være der, gå til hånde i forhold til en lærer, der har planlagt men har svært ved at overskue en hel klasse over et større område. Det gør jeg gerne og har allerede haft gode snakke med fjerde klassen og lært lidt om Geogebra sammen med femte klassen.

I morgen skal jeg lige huske at finde en tommestok og kridt frem. For noget af snakken med fjerde klassen handlede om hvor langt to meter er. De havde mange gode ideer til hvor langt det kunne være.

Jeg forestiller mig, at hvis de selv får lov at sætte to streger og vi bagefter måler den afstand de tror er to meter, giver det en mere lærerig oplevelse end at nogen siger noget.


I øvrigt er der jordbærplanter i vores altankasser. Vi har ikke selv plantet dem, de er meget små, og det bliver spændende om de bliver til mere.