Hvornår min fars lillebror mødte Gurli, ved jeg ikke. Men efter de begge havde fået børn, lagt samlivet med deres børns respektive andre forældre bag sig og på mange måder i en moden alder.
De slog sig sammen, blev gift, rejste, nød livet og deres børn og børnebørn, endda oldebørn helt til det sidste. Gurli var en dame med omsorg for sine, med mod på livet og den fineste humor. Hun nåede at fylde firs inden, hun i søndags lukkede øjnene for sidste gang. Til det sidste, trods sygdom, med smil på læben.
Der er ingen tvivl om at de nærmeste er knuste, at de mangler hende og for altid vil savne.
I går tog min søster og jeg til Nakskov. Brugte dagen sammen med mennesker vi ikke har set alt for længe, og selvom samværet havde en helt bestemt karakter, var det skønt at se fætre og kusiner, at samle op, at følge med og bare være sammen.
Det er en heldagsudflugt at tage til Nakskov. Det blev en ret fantastisk heldagsudflugt, og da jeg kunne sætte mig i toget fra Næstved og hjem - hvor jeg også var blevet samlet op af min søster - måtte jeg se i øjnene at de var lidt svære at holde åbne.
Gurli var en dame med mange interesser og en stor familie. Derfor mødte der også mange op, og da vi ankom til kirken i sidste øjeblik, var den stuvende fuld med alle dem, der elskede hende.
Inden vi satte kursen nordpå igen, kørte vi omkring kirkegården. Vi kommer sjældent til Nakskov, og har derfor for længe siden besluttet at når vi kommer der, skal der også være tid til et besøg hos vores far.
Graven bliver fint holdt af Anni, og mens Zacharias blev i bilen, gik min søster og jeg hen forbi og sagde hej. På vej tilbage, mødte vi resten af følget, der skulle se blomsterne, som var lagt ved de ukendtes, hvor Gurli har ønsket at stedes til hvile.
Det var så fint, og blev et fint punktum for en lang og skøn dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar