Upcyclet juledekoration

 

Sidste år lavede vi ganske som sædvanligt en juledekoration i klubben. Vi tændte den også og brændte i nærheden af halvdelen af lyset ned.

Inden jul blev vi sendt hjem på tidlig juleferie. Senere lukkede skolerne i Rødovre ikke op, årets første måned gik med hjemmeundervisning og nødåbent i andre lokaler end klubbens. Til sidst fik de små lov at komme i skole igen, alle blev delt op, ingenting var som det plejede og først langt hen i foråret fik vi for alvor øje på den efterhånden noget visne og dryssende juledekoration, der stadig stod i baren.

Den fik lov at blive stående, blev på en eller anden måde et symbol på en tid der var så anderledes og langt fra det vi plejede. På et tidspunkt begyndte vi at tale om at tage den i brug igen, når julen igen meldte sin ankomst.

Da hverdagen igen blev mere almindelig, flyttede dekorationen hen under vinduet til den bænk vi ofte sidder på, med også bare bliver brugt som afsætning. Sjovt nok fik den lov at blive stående, ingen børn pillede ved den og enigheden om at flyttede vi den til et sted, hvor vi ikke kunne se den ville vi glemme den, var høj.

I sidste uge skilte jeg den ad - sådan da. Det tilbageblevne fik en tur med en varrmebestandig spray, der efter sigende holder til 800 graders varme, og kom derefter en tur i ovnen, for at hærde malingen. Det lugtede frygteligt og jeg var glad for at ovnen inde i Hobby ikke bliver brugt til mad. Jeg annekterede den, dengang vi fik nyt køkken. Det har været en god ide. 

De afmonterede dele blev sat fast igen med limpistolen. Selvom der kun er et halvt lys tilbage, virker det ret godt.

Tilbage på baren er det vildt så mange børn, der piller ved den. 

Jeg havde håbet at malingen og hærdningen ville holde lidt på de resterende nåle, men må konstatere at den stadig drysser.

Resten af vores jul er sådan set også genbrug, men af den slags, der pakkes ud igen hvert år - det tæller ikke rigtigt.

Juletræ i ny forklædning

 

I forsøget på at skrive lidt mere, slog det mig, at det vil give mening at fylde lidt mere på ugens liste - der hvor det giver mening. Der hvor jeg når at fortælle jeg har gjort noget, som rent faktisk er fotodokumenteret.

Jeg gider godt. Eller jeg gider i hvert fald godt forsøge.

Jueltræet for eksempel.

Hvert år står der op til flere fældede grantræer rundt på skolen. De skaber hygge og stemning, men på en grøn skole giver de også anledning til snakke om hvorvidt det med at slæbe fældede træer indenfor egentlig giver mening. 

Jeg ved at de træer skolen stod for sidste år har fået nyt liv andetsteds, da de ikke længere skulle bo hos os. Men der er også de andre træer. De træer diverse klassekasser sponsorerer og som plejer at havne i grøntcontaineren, men som det af en eller anden grund ikke skete for et enkelt træ.

Det ene træ har været årets legetøj. Jeg har set det igen og igen. På græsset, i skolegården, ude ved skolehaven, inde og ude af døre og mest af alt i hænderne på børn, der havde gang i en eller anden leg. Sjældent den samme, men stadig samme træ.

I sidste uge lå det i en vandpyt midt i skolegården.

Efter et par jokes og et godt grin, gjorde vi alvor af tanken. Jeg hentede træet ind, fandt foden og stillede det lodret. Jeg var i kælderen efter pynt og da lyset blev tændt, var der ikke et øje tørt.

Det lille pyntede træ er noget så hyggeligt.

Vores grønne dame er vild med det. Det er vi andre sådan set også.

Børnene synes muligvis vi er lidt tossede...

Masker på en søndag - Uge 47

 

Ugen kort:

• Jeg har pådraget mig en forkølelse - måske på stemmebåndet, jeg lyder i hvert fald ikke særlig normal. Og hoster.
• Mere end en test har påvist at det ikke er den frygtede virus.
• I Klubben tog vi genbrug til et nyt level, da sidste års juletræ kom til ære og værdighed sammen med den juledekoration, der blev slukket tidligere end forventet sidste år.
• Børstebinderi er sjovt.
• Det er også sjovt som skoleledere har en form for superheltestatus blandt fjerdeklasseselever.
• Anders tog med ud på skolen og fiksede søjleboremaskinen. 
• Nanna troede han var FagTek-manden - hvilket førte til et godt grin, da jeg kyssede ham farvel.
• Jeg lavede både pulled pork og pulled duck under kyndig telefonisk vejledning fra Anders.
• Det blev godt og stod på mål som middag, da vi udviddede åbningstiden i tirsdag til julehygge og julebanko for børnene.
• Jeg fik den skønneste gave fra et par af de skønneste.
• Jeg opgav zumba til fordel for hoste.
• Jeg har lavet en lille børste til skæg i samarbejde med Anders.
• Min mor inviterede min søster og jeg til Island til sommer.
• Jeg har bestilt et nyt rejsekort, det gamle nægter at virke.
• Jeg må også hellere bestille et blåt sygesikringsbevis.
• Triomøde og fælles personalemøde gav gode snakke. 
• Jeg nåede også fagteammødet for Håndværk og Design. 
• Emilie og jeg har udvekslet adventsgaver. Den eneste adventskalender det lykkedes mig at lave i år.
• Emilie har fået garn, jeg har fået fugt til håret og en ny pincet (jeg låner ellers gerne hendes).
• En snak med yndlingsfamilien betød at vi bliver hjemme til jul i år. Vi kan ikke få enderne til at nå sammen. og satser på næste år. 
• Altså skal vi gentænke julen. Det skal nok blive godt.

Læse:

Den russiske revolution er for alvor i gang, USA er på vej ind i krigen og årstallet er stadig 1917. Jeg har mere på anden end første verdenskrig og kan godt mærke jeg mangler noget historieundervisning, for at kunne følge med. 

Kvinderne har fået stemmeret i England. Jeg ved godt det skete nogle år før i Danmark. Ikke alle er enige om at kvinderne for alvor har fået stemmeret, og jeg bliver nysgerrig på hvornår stemmeretten blev udbredt til flere - også i Danmark. 

Jeg ved godt krigen ender, så spørgsmålet er mere hvordan historien ender. Lige nu er flere udsendte for eksempel strandet i Rusland. Hvor nemt er det lige at komme derfra? 

Strikke:

Siden jeg først på året strikkede et Gardenpartyskørt af Knit in Colours, har jeg haft lyst til at strikke et mere. Jeg havde garn liggende til et halvt skørt, og har ledt mere eller mindre effektivt - og glemt det flere gange - efter noget, der kunne passe til. 

Nu har fundet garn der virker sammen med lagergarnet. Jeg købte to forskellige farver. Den ene passer perfekt, den anden er jeg knap så begejstret for. Jeg tror der er nok med den ene, så kan den anden blive noget andet senere.

Jeg har ikke travlt med at blive færdig, men det er godt stykke strik, når der ikke skal tænkes for meget. 

Boromir Socks

 

Det fjerde medlem af sokkefællesskabet - Fellowship of the Socks - er Boromir. 

Den hvide by har syv tårne, som på strømperne bliver repræsenteret af snoningerne langs fronten. Anders holder af lange strømper og har lange fødder, det ville se dumt ud hvis snoningerne stoppede, så Anders' by har ni tårne.

Det kunne han godt leve med. 

Strømperne har været færdige længe. Billederne tog vi dengang vi var på Vikingemarked tilbage i september - hvilket måske fremgår af det gode vejr.

Faktisk var de færdige mindst fjorten dage før det omtalte marked - hvilket igen viser noget om hvor hurtig jeg er til at fremvise færdige projekter for tiden. Eller i år. Jeg tænker stadig det bliver bedre hen ad vejen.

Anders er glad, strømperne bliver brugt og så er alt vel egentlig godt.

"O Boromir! From the heigh wall
westward I looked afar
But you came not from the empty
lands were no men are"
Aragon - The two towers

Design: Boromir Socks af Claire Ellen fra Fellowship of the Socks. 

Garn: Die Wollnerin Sockenwolle - håndfarvet og grønt, købt i Berlin dengang vi var udenlands sidst. Lige inden den famøse nedlukning. 

Pinde: 2,5 mm Addi Lace 80 cm rundpind - Magic Loop.

Størrelse: Jeg strikker str 72 masker til Anders, et langt skaft og fødder lange nok til en størrelse 47.

Bemærkninger: Jeg strikkede 15 omgange rib inden 4 mønstergentagelser, før den sidste gentagelse der ender i hælflappen. På omgangen efter den sidste snoning strikkede jeg de to midterste masker sammen, for at ende med et ulige antal masker og et symmetrisk udtryk.

Det samme gjaldt i den anden ende - ved tåen. Hvilket igen betød at jeg endte med samme antal masker over og under foden.

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 46

Ugen kort:

• Ugen har været fyldt med møder - vigtige møder, korte møder, lange møder, møder på gangen, akutte møder og møder mellem mennesker. 
• Jeg er blevet opdateret på hvordan vi taler med børn om at begå sig på nettet.
• Vi har talt om konflikttrapper. Selvom konflikter kan være svære at begå sig i, er børn alligevel eksperter i hvordan de udvikler sig. Vi arbejder videre i næste uge.
• I Klubben havde vi et par ottende klasses drenge fra egen rede i praktik. 
• De måtte sande at det ikke er helt så nemt at arbejde i en klub som først antaget.
• Det halvårlige eftersyn hos tandlægen er overstået.
• Julehyggen blandt kolleger er udsat et par uger. Den mere alvorlige fælles julefrokost er ganske aflyst.
• Restriktioner og opdeling af børn er genindført.
• Vi er stadig næsten uden smitte på skolen.
• Praktikanterne blev sat på opgaven at lavet en projekt med børn. 
• De valgte bål og pandebrød.
• Det var svært at lade dem klare det hele selv, uden at hjælpe for meget.
• Der bliver arbejdet på det månedlige nyhedsbrev.
• Min mor inviterede, min søster og jeg dukkede gerne op.
• Jeg hoster, og indkasserede en negativ PCRtest (heldigvis)
• Jeg har Strikkekanalrundfart sammen med en  flok glade strikkende kvinder.
• Zumbatimerne nåede to.

.

Læse:

Historien fortsætter og revolutionen i Rusland er i fuld gang. Zaren har abdiceret og flere af hovedpersonerne bliver berørt på hver deres måde. 

Som historien udvikler sig, som persongalleriet bliver mere og mere velkendt og den reelle historie dukker op som noget jeg kender, bliver historien på en eller anden måde mere spændende. Det kan mere eller mindre aflæses på mængden af læsning siden sidste uge.

Strikke:

Jeg manglede noget nemt at have med mig på strikkefronten. Samtidig har Berit og jeg besluttet at julehyggen i år må tilfalde en anden end sidst og planlægger en hyggelig julekalender. 

Jeg tænkte et par karklude kunne være en god ide mellem hyggelig små pakker og har snart strikket tre.

 

Masker på en torsdag - Uge 45

 

Inden det igen er weekend, er det vist på tide at samle op på sidste uge. Specielt da det faktisk lykkedes mig at tage billederne i søndags.

Ugen kort:

• Daniel glemte at komme og spise sammen med Oscar tirsdag.
• De kom onsdag i stedet, og havde det helt fint med and og Mortensaften.
• Oscar er vild med kopper, tallerkener og den kage af træ jeg har fundet til ham.
• Skolebestyrelsen holdt endnu et møde - desværre med meget få deltagere.
• Jeg flettede endnu en taske færdig. Og kom i tanke om hvorfor jeg ikke skal flette i alt for lang tid ad gangen.
• Mine håndled og tommelfingre er efter uges pause holdt op med at gøre ondt.
• Heldigvis kunne jeg sagtens strikke.
• Jeg havde tematorsdag i Håndværk og Design. Vi var på tur til Blindes Arbejde, og fik en fantastisk rundvisning.
• Lis og Stein delte glade ud af deres kundskaber og lod både børn og voksne prøve kræfter med børstenbinderiet.
• De fleste af børnene glæder sig til vi går i gang.
• Jeg er blevet kaldt lærerinde. 
• Jeg ved nu der findes en operation, der kan gøre blinde seende, men kræver at en hjørnetand bliver flyttet fra munden op i øjet..!
• Jeg ved ikke hvordan det virker. 
• Jeg huskede madpakken til turen. Den står alt for tit i det hjemlige køleskab, når jeg er kørt.
• Vi holdt triomøde 
• Jeg var til MUS-samtale. Det blev en god snak.
• Vores gode sekretær skal videre og vi fik sagt godt farvel. Hun havde en god dag.
• Og blev glad for tasken.
• Weekenden blev brugt på så lidt som muligt. 
• Jeg nåede zumba en gang. 

Læse:

Årstallet er 1917, verdenskrigen er stadig i gang. USA er endnu ikke trådt ind i krigen og alle håber på det bedste. 

I London kæmpes der kvindernes rettigheder, suffragetterne er i fuldt vigør. 

I regeringsbygningerne rundt om i verden tales der om at krigen nu skal vindes, ingen kan rigtig huske hvorfor den startede og ingen vil give op.

På slagmarkerne dør soldaterne og det er længe siden jeg har været omkring Buffalo. Det samme gælder Rusland.

Måske har jeg mere overskud, måske bliver bogen mere spændende. Jeg læser mere end jeg startede med og historien føles mere spændende, selvom jeg stadig synes persongalleriet er lidt for stort og dermed lidt for svært at følge med i.

Så er det sådan set fint mok at visse personer glider ud, men samtidig vil jeg gerne vide hvor de er blevet af.

Strikke:

Jeg har købt garn til årets nissehue til Oscar. Det bliver en lille kompakt hue i år. En Skumfidus af Geilsk.

Faktisk er den færdig, men den så ud som på billederne i søndags. 

Jeg har prøvet den på Oscar, han kan godt have den på, men gad egentlig ikke. 

Han får den ikke for alvor, før jeg kan tage billeder.

Zinderella Socks

 

Emilie har bestilt alle de strømper jeg kan strikke til hende. Det samme har Anders. 

Altså er aftalen mere eller mindre blevet, at har månedens strømper, i Majas strømpesamstrik, interesse for Emilie får hun dem. Vil hun ikke have dem, og synes jeg de er fine, strikker jeg dem til mig selv. Ellers lader jeg dem være. Jeg har foreløbig sprunget to måneder over.

Samtidig med den der strømpesamstrik har jeg et andet par strømper i gang. De skifter mellem at være til Anders eller Emilie. Det betyder alligevel at jeg har strikket en del strømper i år - flere end forventet i hvert fald, også selvom nogen har taget lang tid (jeg kan godt være flere måneder om et par strømper...)

Zinderella Socks af Very Busy Monkey købte Emilie selv garn til. Mønstret fandt hun også selv - og jeg ved hun har ret mange flere på lager. De var i øvrigt et af de par, der tog lang tid at strikke. Dels kommer månedens strømper altid først, dels krævede de tilpas meget opmærksomhed på mønstret til at de ikke bare kunne stoppes i tasken og tages med. 

Men de blev fine, Emilie blev glad og presser stadig på for flere.

Design: Zinderella Socks af Very Busy Monkey.

Garn: Taran med guldglimmer i farven Heather 44 fra By Kiilerich.

Der gik 85 gram til hele parrret.

Pinde: Addi Lace 80 cm rundpind 2,25 mm.

Størrelse: fra 72 til 64 masker i en længde der passer Emilies størrelse 39 fod. 

Bemærkninger: Som jeg har Emilie også brede lægge, og som med strømper til mig, startede jeg med 72 masker og tog ned over benet ind til 64 masker. Det krævede en smule jonglering med mønstret og overblik over to forskellige diagrammer. Det lykkedes, synes jeg, og foden kunne derefter strikkes efter opskriften.

Som altid til en hælflap med løse masker strikker jeg to masker sammen midt i hælen, så maskemønstret bliver symmetrisk ned over hælflappen. Det giver et ulige antal masker under foden, som jeg matcher ved at strikke to masker sammen midt i mønstret over foden, lige inden tåen.

Emilie har lige tæer - her ligner hun ikke mig - derfor passer en kantet tå bedst til hende. Jeg tog ind på hver anden pind over tåens masker til der var 13 masker tilbage både over og under foden, inden jeg syede sammen med maskesting. 

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry