mandag den 31. december 2012

Godt nytår


Nytårsaften bliver stille i år.

Sådan kan jeg bedst lide det.

Og jeg er sikker på, at killingerne vil være enige.


Nytårsstjerneskud


Vi har delt opgaverne.

Emilie har lavet is og bagt kage. Hun har store planer med desserten.

Anders er blevet overdraget kronhjortstegen, og resten af hovedretten.

Jeg lavede de indledende øvelser til en forret i formiddags. Kun anretningen mangler.


På altanen står drikkelse i flere varianter og i køleskabet ligger lidt godt og venter på vores små gæster. Det er ikke kun lænkehunden juleaften, der skal mærke det er jul.

Små udebragte killinger, skal også have det godt. Især på en nytårsaften.


Det eneste eksplosive vi får brug for i aften er stjerneskuddet på den ene af mine glimrende negle.



Mens vi venter...


- På maden
- På killingerne
- På nytåret
- På dagen
- På natten...


Folder jeg lige noget papir.

Igen!


Pink papirflet


Jeg havde ellers foldet og flettet de første to ringe. Troede jeg skulle prøve noget nyt.

Nu er det prøvet. Ingen succes. To ringe skilt og flettet igen. Efter metoden der virker. Den metode jeg skal holde mig til.

Det er sjovt at se fletværket vokse.

Vide at det, der lige nu er helt fladt, og godt kunne ligne en bund, om ikke længe er siderne i en lille clutch.

Sådan en med plads til mobiltelefonen, cigaretter, lighter, læbestift og kahytsnøglen til et hundrededages cruise.

Årets sidste strik


Pulsvarme til Daniel


Som det absolut allersidste projekt i totusindeogtolv ligger der nu to par pulsvarmere i de rigtige mål og venter på Daniel.

Jeg tænker ikke, han vil have dem med til nytårsfest, men jeg tænker, at det vil glæde ham at vide, at de ligger her i morgen, når han henter killingerne.

Killingerne, som ikke er blevet afleveret endnu. Jeg har faktisk ingen anelse om hvornår han kommer med dem. Men mon ikke, det bliver inden aftensmaden, som han skal dele med gode venner.

Denne gang fulgte jeg mine egne direktioner - heldigvis med et godt resultat.


Pulsvarme til Daniel


Garnet valgte Ungersvenden selv, lige inden han gik hjem den fireogtyvende. Så farverne skulle være i orden.

Den syregrønne har jeg stadig en del tilbage af, og det er heldigt, for den vender han til stadighed tilbage til. Altså skulle der være mulighed for endnu flere par, når de her ikke kan længere.








Design: Mit eget, som med cirkaangivelser findes lige her.


Garn: Uldrester af cirka samme tykkelse fra nær og fjern.

Jeg har brugt Rasmillas Yndlingsgarn, Holst Supersoft og en ganske lille smule Spinni til de syregrønne. Alle garner er strikket med to tråde. De færdige pulsvarmere er tykke og varme og vejer 33 gr.

De mørkegrønne er strikket med en tråd Kauni 8/2 effektgarn. De to farver kommer fra samme nøgle, jeg startede bare to forskellige steder. Med en tråd er de færdige pulsvarmere lidt tyndere end de syregrønne, men stadig dejlig varme. Der gik 27 gr garn til.


Pinde: Knitpicks strømpepinde str 3 og 4 mm.


Størrelse: En størrelse der passer til Ungersvendens ønsker.


Pulsvarme til Daniel


Bemærkninger: Jeg strikkede efter mine egne direktioner. Jeg valgte dog at bruge den supertjekkede aflukning både øverst og ved tomlen.


Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerne, kan de ses lige her på Ravelry.

søndag den 30. december 2012

Papmachefigurernes endeligt


Hele vejen gennem Emilies projektopgave holdt tanken om, at trampe papmachefigurerne til ukendelighed, når det hele var overstået, hende oppe.

Hun nærmest messede - jubii, jeg skal trampe på dem... jubii, jeg skal trampe på dem... jubii, jeg skal trampe på dem...

Jeg synes det var en lidt voldsom dom over de stakkels dukker. Men det var hendes dukker, hendes beslutning. Og hvor skulle hun have dem. Plads er ikke det, vi har mest af.

Som det venlige barn Emilie er, ventede hun med at trampe på dukkerne, til jeg havde taget billeder af de hele figurer. Men så heller ikke længere.

Juhuuu, råbte hun, nærmest, smed dukkerne på gulvet og hoppede.


Papmachefigurernes endeligt


Den første døde hurtigt, men så skete noget, jeg ikke lige havde forudset. Og som var hele henrettelsen værd.

Samtlige Caféens drenge - som ellers gerne hopper på hvad som helst, hvis det betyder ødelæggelse - lagde sig imellem. Nej! lød det fra forfærdede drenge - Du må ikke ødelægge dem.

En af drengene kidnappede aben, og gjorde et godt forsøg på at redde den. Mens alle de andre drenge, undrende så på.

Emilie holdt fast, tilbagetog aben, og efter nogen diskussion frem og tilbage lå de tre figurer med blødende kraniebrud og temmelig flade på gulvet.


Hendes eneste anke nu er, at hun ikke ventede og lod Samar have del i festlighederne.


Papmachefigurernes endeligt

Skønheder i en særklasse af lækkerhed


Jeg har fået de skønneste gaver i år. Gaver der varmer og glæder og som allerede er i brug.


julegaver


Jeg har fået silke, bomuld, uld og alpakka. Noget skal strikkes, andet er allerede forarbejdet. Jeg har fået den skønneste nederdel fra Edith og Ella. Jeg vidste godt, jeg fik den. Den blev købt engang i sommers, og har siden ligget i bunden af Ninas klædeskab og ventet. Undervejs har jeg flere gange glemt den, og husket igen.

Jeg har fået øreringe fra Barcelona, som Sille hjembragte tidligere på året, og måtte købe, fordi der stod Pernille på dem. Emilie har købt en lillebitte næsering med en sten i den helt rigtige grønne farve, og grøn neglelak, jeg allerede har leget med.

Jeg har fået Le Creuset i miniformat, og har nu to små gryder. Snart skal der laves spændende mad i ovnen. Indtil da er den god at gemme småting i. Sammen med resten af husstanden har vi fået krydderolie, som Anders' mor med eftertanke har sat sammen. Jeg er sikker det kommer til at smage vidunderligt, når det indgår i færdige retter.

Lærke har lavet den fineste nålepude af hårdt filtet uld i en kop. jeg har fundet nåle, der passer i farven, og den lille kop har fået fast plads på sofabordet, lige der hvor jeg oftest har brug for en nål.

Endelig har jeg fået mulighed for at høre musik i ekstra lækker form. Urbanears i grøn. Anders mente det var tid. At jeg ikke længere skulle høre musik i miniformat og af øredutter der ikke passer i mine ører. Jeg synes han har ret. Ikke bare er lyden god, der er også lækre detaljer som mikrofon til telefonsnak og mulighed for at dele musikken med et ekstra headset.

Længe kan jeg glæde mig over sådan en samling. Længe kan jeg nyde synet, stryge over garnet, beundre og glædes igen.

Søndag morgen... de andre sover stadig


Papirklip


Dagen er i gang.

Jeg har lavet the.

Jeg har tømt, fyldt og startet opvaskemaskinen.

Jeg har tullet lidt rundt.

Løftet, flyttet og lagt igen.

Om lidt vil jeg sætte tape på stakken af papir til to små punge.

Jeg er lidt spændt på udfaldet.

Spændt på om min nye ide virker.

lørdag den 29. december 2012

Shyyy... du må ikke sige det til nogen


A mystery with Joji


Jeg har lovet mig selv (og Anders), at efter jul, færdiggørelsen af poncho og julegavepulsvarmere, skal jeg ikke strikke andet end Anders' sweater, jeg startede for flere år siden, og som jeg gentagne gange har holdt ham hen med.

Og så lige de to par pulsvarmere, jeg juleaften lovede Daniel som kompensation for de to par, der ikke rigtigt passer.

Jeg har også lovet mig selv (og nogen andre) at lave en flok mindre  flettede tasker inden januar er slut.

Det burde betyde jeg under ingen omstændigheder skal lave noget som helst andet. Starte noget op. Finde noget frem. Eller bare fortsætte på et af de andre ufærdige projekter (som forresten også har en plan om at blive færdige).

Samtidig ligger to helt nye projekter og lokker. Der var garn i et par mine gaver. Garn og opskrifter. Mens den ene er lige til at gå til, og af sådan en slags, som jeg bare har lyst til at kaste mig over, kræver den anden lidt mere eftertænksomhed. Begge garner er skønne, lækre, bløde og helt fantastiske. Og lokkende.


A mystery with Joji


Men jeg kan godt vente.

Jeg har jo en plan.


Derfor forstår jeg ikke rigtigt hvordan det pludselig gik til, at jeg ikke alene købte en opskrift, men også bestilte garn. Lækkert garn. Fra Holst. Uld og silke.

...

Jeg må vist bare indrømme, at jeg ikke kan stå for mysterier.

Slet ikke når, designeren er en jeg synes har lavet nogle spændende ting i forvejen.

...

Jeg leder ikke engang efter dem.

Mysterierne.

De dukker bare op.

...

Jeg har regnet på Anders' sweater.

Jeg har strikket en trediedel af det første ærme.

Jeg har færdiggjort det første par af de to til Daniel.

Og slået op til det andet par.

Jeg har klippet til de første to små punge.


A mystery with Joji


Og jeg har altså også smugstrikket på første clue af Joji's mysterie.

Men du må ikke sige det til nogen.

Jeg prøver at holde det hemmeligt.

Mest for mig selv.

Anders griner bare.

Og siger, at det styrer jeg selv...

Papmacheudvikling


Julen er ved at blive pakket væk. Et skridt ad gangen. Jeg har ikke travlt. Der har ikke været mere jul fremme i år, end det er til at overskue.

De sidste to juletræslys fra æsken er for lidt at gemme. De får lov at give englespillet en sidste omgang.


Papmacheudvikling


Imens kigger jeg billeder, og frem dukker dukkerne fra Emilies Projektopgave fra før jul. Opgaven der bragte hende alene til Geologisk museum. Projektopgaven om menneskets udvikling.

De startede med at være to. Undervejs blev hun alene om opgaven. Det var planlagt, hun vidste det godt. Alligevel føltes opgaven rigelig stor de sidste dage.

Som produkt valgte tøserne at lave tre papmachefigurer, der skulle symbolisere tre forskellige stadier i menneskets udvikling. Tre sjove figurer, der nok mest er sjove, og som gav en smule grå hår og panderynker, i forsøget på at blive færdige.

En abe. Den sjoveste og hyggeligste abe jeg længe har set.


Papmacheudvikling



 

En hulemand - der forøvrigt har været oppe at slås med en bjørn, og derfor mangler halvdelen af den ene arm og har et stort ar på maven. En heldig udvikling, når bollonen til den ene arm, pludselig har tabt luft og figuren på vej hjem til færdiggørelse knækkede midt over, og krævede noget reparation.

Han har også noget eksem i ansigtet, derfor de to hudfarver. Eller også var det noget med, at det i skyndingen var svært at ramme samme blanding anden gang.


Papmacheudvikling



Og endelig et menneske, som de ser ud i dag. Meget bleg og skaldet. Frisøren gad ikke mere, og ordinerede hundeklipperen sat i aktion.

Efterfølgende mente hun, at de to sidste måske burde have byttet plads. Noget med størrelsesforholdet. Hulemennesker blev vist ikke så høje, som vi gør i dag. På den anden side, ville historien om bjørneoverfaldet have været lidt sværere at retfærdiggøre for et nutidsmenneske.


Papmacheudvikling



Da dagen for fremlæggelsen stod for døren, var hun absolut ikke tilfreds. Hun mente ikke hun kunne noget. Hun mente ikke det han havde skrevet var godt nok. Og hun ville helst blive under dynen.

Hun havde samme mening, da dagen var slut. Endnu værre var det dagen derpå, da karakterene skulle uddeles. Hun tog af sted med et spinkelt håb om nul-to, men forventede mindre.

Lærerne sagde fremlæggelsen var god, hun havde lært en masse, hun havde skrevet en god opgave, papmachefigurerne var sjove, men måske var emnet en smule for stort.

Resultatat var et syvtal, og et tøsebarn med langt mere tro på sig selv. Samtidig er hun ikke i tvivl om, at emnet, når den ægte eksamen næste år står for døren, skal være langt mere snævert.


Papmacheudvikling

fredag den 28. december 2012

Det betaler sig


Jeg er helt sikker på, at det er de gentagne killingebesøg, der i dag gav pote.

Et kvarter efter jeg kom, havde sagt goddag og forsøgt at indynde mig hos et par killinger, der slet ikke havde tid, hoppede den lille røde - der ellers er den mest reserverede - op på skødet af mig, og lagde sig til at sove.

...

Så kan jeg godt sidde meget stille.

Faktisk er det ret pinligt


Jeg var på biblioteket i dag. Med bunken af uafleverede bøger, der længe - i måneder - har blinket pinligt til mig.

Jeg plejer ellers at være rigtig god til det der med at aflevere lånte bøger igen. Inden for tidsgrænsen.


December 2012


Vores bibliotek er blevet fuldelektronisk. Det er helt vildt smart. Det tillod mig at se alle i øjnene, uden at nogen nogensinde behøver vide, at jeg har lånt bøger i flere måneder og nu står med en bøde, jeg kunne have købt og ejet flere bøger for.

Nu kunne jeg gå direkte hen til den elektroniske afleveringsmaskine og køre bøgerne igennem. Uden blå blink og alarmer.

Nu kan jeg gå hjem og betale min bøde over nettet, så ingen af bibliotikarerne behøver vide at det var mig, der ikke kunne finde ud af at aflevere. Forresten har jeg aldrig oplevet en bibliotikar løfte et øjenbryn, når jeg tidligere har betalt en bøde. Men alligvel.

Og når jeg næste gang kommer på biblioteket må jeg låne bøger igen. Uden blå blink og alarmer.


December 2012


Det eneste minus, var da jeg flere gange og uden held, men med orange alarmtrekanter på skærmen, forsøgte at aflevere den bog, der var kommet med i stakken af uafleverede.

Bogen, jeg købte engang på et bogudsalg, og som derfor ikke rigtigt kom biblioteket ved. Efter at have forsøgt mindst fem gange, fik jeg den gode ide at kigge indeni.

Og ganske rigtigt - nok stod der Rødovre Bibliotek udenpå. Men indeni står der: Udgået...

Så jeg pakkede bare bogen i tasken og gik...

Uden at se nogen i øjnene...

torsdag den 27. december 2012

Grå uldenhed og rød silkeblødhed


Engang i eftermiddag har jeg en aftale med to små lystige spillopmagere.


Spillopmagere


Spillopmagere


Som en slags bedstemor har jeg lovet at passe Daniels katte. De er ikke særlig store, omkring fjorten uger og da han ringede og spurgte om ikke vi vil passe dem nytårsaften, havde jeg endnu ikke set dem.

Jeg tænker der skal være en smule tryghed. Jeg tænker mindet om en duft skaber tryghed. Altså har jeg sat mig for at besøge dem hver eneste dag indtil nytårsaftensdag, hvor de kommer på besøg hos mig.

De er bror og søster. Fra samme kuld. Kuldet. Daniel har været langt for at hente dem. Over både sund og bælt. Hos det fædrende ophav i Randers.


Spillopmagere


Selv om jeg indtil nu kun har set og besøgt dem to gange, er det tydeligt hvor forskellige de er.

Den grå er en han. Den grå er ulden, sød og kælen. Den grå er knap så gennemtænkt og kaster sig hovedkuls ud i alting uden nødvendigvis at gennemføre.

Den røde er en hun. Den røde er selvbevidst, egensidig og ikke altid klar til kærtegn. Den røde er en killing, der alligevel gerne vil have nærhed, og på ægte kattefacon nedlader sig.


Spillopmagere


Spillopmagere


Begge to er udsyret med jagtinstinkter og killingelegelyst. Begge to springer på alt, der bevæger sig. De er også supersvære at tage billeder af.

De er bittesmå og supersøde, og hvis Daniel ikke passer på, får han dem aldrig med hjem igen.

Ærgerligt vi ikke må have kat.

onsdag den 26. december 2012

Julen ryger på porten


Da jeg var nede tidligere på dagen var julen allerede røget ud af vinduet flere steder.


tree6


tree2


Som perler på en snor er juletræerne væltet ned fra altanerne og ligger på græsset og venter.

Jeg er ikke helt klar over på hvad.

Enkelte har stadig en del af pynten hængende, mens de venter på at nogen samler dem sammen og lader dem møde deres endeligt.

Vi plejer også at kaste vores over bord. Men vi plejer også at gå ned og hente det bagefter.

Når vi henter vores juletræ dernede på græsset under altanerne, og bærer det om til containeren med alt det grønne affald, plejer vi også at sige pænt farvel til det.


tree3


tree1


Ae det lidt og tænke over hvor fint det var i al sin glans. At det skulle lade livet for at vi kunne glædes en enkelt aften.

Det føles lidt vemodigtat se de afviste træer ligge der på række, uden noget der kan lige en proper afsked. Bare smidt, uden at være bragt om til resten af det grønne affald. Uden at tage ansvar for sig selv og sit eget.


tree4


tree5

De sidste julegaver


Min plan var at blive færdig med ponchoen til min søster. Det nåede jeg, og jeg har senere hørt, at den er helt perfekt. Når jeg engang får muligheden, følger formentlig billeder af den med model.

Jeg nåede det tidligere end jeg havde troet, og pludselig var der tid til et par småting.


De sidste julegaver


Daniel har for efterhånden længe siden luftet et ønske om nye pulsvarmere. Dem han har, bruger han hele tiden, og så kan der være god brug for en udskiftning ind imellem.

Det lykkedes mig at strikke ham to par. Det lykkedes mig også at regne helt forkert.

Således blev det første par både en smule for stort, men langt værre, alt for lange. Jeg kunne godt se det, da de var færdige, men jeg gad ikke lave dem om, og måske kan der være dage, hvor det er rart med varme langt ud over fingrene. Ellers må han lave et ombuk.


De sidste julegaver


Det andet par passer fint i omkredsen, men kunne godt bruge en centimeter mere i længden. Efterfølgende sammenlignet med de gamle, er længden ikke helt forkert. Men Jeg kunne jo godt huske, at han gerne ville have omkredsen lidt mindre og skaftet lidt længere, og det lod sig snildt gøre. Der er bare det, at når omkredsen bliver mindre, bliver strækket større, og længden føles pludselig kortere.

Altså endte jeg med to par med skafter i den rigtige længde. Et par med omkredsen i den rigtige størrelse. Og ingen der rigtig passer i længden ud over fingrene.

Jeg har lovet ham at strikke nogle flere. Han valgte farver, inden han gik hjem juleaften. Jeg kan godt mærke, at det er et projekt, der skal overståes. Altså må jeg hellere skynde mig at slå op, og få dem færdige.


De sidste julegaver


Jeg nåede også et tredie par. Et par til Annelise. Jeg tænker de passer. De passede i hvert fald mig. Og holder sjovt nok også de mål Daniel ønskede - Så det kan altså lade sig gøre.

Og jo. Selvom Daniel efterhånden har proportioner som en mand, er hans hænder ikke specielt store. Eller i hvert fald ikke særlig bredde. For hans fingre er klart langt længre end mine.

På den anden side, er han generelt bare lang og tynd. Men smart nok, at jeg kan bruge egne hænder, til at tjekke omkredsen.


De sidste julegaver








Design: Der er ikke rigtigt noget design. Jeg har bare slået op og strikket. Men maskeantallet er værd at huske til næste gang, så mere om det under bemærkningerne.


Garn: Uldrester af cirka samme tykkelse fra nær og fjern. Jeg har brugt Rasmillas Yndlingsgarn, Holst Supersoft, Kauni 8/2 effektgarn og en ganske lille smule Spinni.

De færdige pulsvarmere vejer i omegnen af hinanden. Der gik 36 gr til de lilla, 39 gr til de grønne og 35 gr til de grå.


Pinde: Knitpicks strømpepinde str 3 og 4 mm.


Størrelse: En størrelse der næsten passer. De grå er de optimale, og dem jeg vil forsøge at genskabe.


De sidste julegaver


Bemærkninger: Skaftet er strikket på pind tre over 36 masker og 30 pinde og en 2-2 rib. Også den øverste 2-2 rib og tomlens 1-1 rib er strikket på pind tre. Øverst er der 5 pinde, på tomlen 3 pinde inklusive afluk. Af hensyn til strækbarheden er tomlen lukket af med Jeny's Surprisingly Strechy Bind-Off.

Hånden er strikket på pind fire. Efter seks omgange har jeg taget ud til tomlen omkring en maske, til der er 15 tomlemasker. Maskerne gemmer jeg på en sikkerhedsnål, slår en ekstra op og strikker videre. Efter 8-10 omgange skulle det passe at strikke rib og lukke af.

Tomlen strikkes over de 15 masker på sikkerhedsnålen og tre nye masker samlet op øverst i tomlehullet. Efter 3 omgange på pind 4, er det tid til rib og afluk.

Det mest kedelige er nok alle endehæftningerne. Jeg kunne selvfølgelig lade være med at strikke striber, men det virker ret godt, når rester skal bruges.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de grønne og lilla ses lige her og de grå lige her på Ravelry.

Sjalet til Anja


Det er sjovt, som det er gået hurtigt at strikke Fantasiasjalet anden gang. Jeg besluttede ret tidligt, at jeg udelukkende ville strikke ved møder i arbejdsregi.


Fantasia til Anja


Så mange møder har vi ikke, alligevel er det gået overraskende hurtigt at blive færdigt.

Et par uger før jul, fik jeg sagt, at der ikke var langt igen, og Anja fik udtrykt ønske om, at det skulle ligge under træet til hende juleaften. Det troede jeg alligevel ikke jeg kunne nå, og mente det også da jeg sagde det.

Hendes skuffede udtryk fik mig alligevel til at tænke. Selvfølgelig kunne jeg nå det. Om ikke andet måtte jeg strikke hjemme også. Derfra og til tanken om overraskelse var der ikke langt, og så gik jagten på kontakt til Anjas mand ind.

Lotte troede måske godt, at hun kunne lokke nummeret ud af Anja, men Anja blev syg, og så stoppede lokkeriet.

Louise forreslog at slå hans nummer op på nettet. Det var en god ide. Jeg fandt også et nummer. Det rigtige navn. Den rigtige adresse. Bare ingen kontakt. Trods flere forsøg på opkald og sms.


Fantasia til Anja


Så forsøgte jeg at få Henrik til at lokke nummeret ud af hende. Han skulle alligevel snakke med hende, og "drengene" ses ind imellem til noget sjov uden tøser. Det kunne være en god undskyldning, for at skulle bruge nummeret.

Inden han nåede så langt, kom Louise i tanke om, at vi ved hvor han arbejder. Og så skete der noget. Jeg fik hul igennem, og Jens lovede at hente.

Siden har jeg fået en glad og overrasket taksigelse sendt pr sms.

Så er der noget ved det.








Design: Fantasia af Erica Jackofsky.


Garn: Noble fra Holst Garn i farven Spruce.

Det færdige sjal vejer 98 gram.


Pinde: Knitpicks str 4 mm.


Størrelse: Jeg lavede den store størrelse. Det gav et færdigt sjal med et vingefang på 202 cm og en højde på 65 cm.


Fantasia til Anja


Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften slavisk. Erica foreslog at gentage de sidste to pinde, for at få lidt mere sving i spidserne forneden.

Så det gjorde jeg - gentog de sidste to pinde to gange.

Selve opspændingen var et kapitel for sig. Konstruktionen af sjalet betød at gennemtænkt blockning var nødvendig for at få pæne lige linier foroven og skønne spidse buer forneden.

Jeg har beskrevet opspændingen tidligere, da jeg strikkede sjalet første gang, og tænker det er nemmere at linke til egen post, end skrive det hele igen.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.

Julen 2012


Julen 2012


Ind imellem oplever jeg en smule misundelse over alle de andre skønne bloggere, der formår at have gæster og samtidig tage billeder og blogge fine indlæg.

Det duer jeg ikke til. I det øjeblik gæsterne indfinder sig, eller jeg selv er gæst, forsvinder alt det elektroniske mere eller mindre uden for rækkevidde.


Julen 2012


Til gengæld har vi hygget. Meget. Været stille og larmet. Været ramt af sygdom og glæde. Vi har heldigvis plads til det hele. I et tempo, der passer alle.

I en lille lejlighed med en sofa, der principielt kun har plads til en person, foregår alt rundt om spisebordet. Der er spillet og strikket. Der er hørt musik og side efter side fulde af bogstaver har forladt den fine lille rejseskrivemaskine.

På Instagram kunne jeg se de fineste juleborde dækket rundt om i landet. Vores bord blev dækket i sidste øjeblik. Jeg smed alle væk. Lod dem gruppere sig i minisofaen og på Emilies værelse, mens dugen og de fine servietter fundet frem.


Julen 2012


Det har været en dejlig jul. Med dejlige mennesker.

Nu er de taget hjem. Gaverne delt ud. Alle modtaget med glæde. Maden er spist og sangene er sunget. Det lille træ havde den helt rigtige størrelse.

Glade dage og dejlige timer.

søndag den 23. december 2012

Så kan julen bare komme an


December 2012


Maden er i hus, gaverne er pakket ind, og parkeret under det lille træ, Emilie har pyntet. Det meste af hjemmet skinner, risengrøden koger under et ton dyner, fuglene er ved at tø op og aftenens måltid står i lerpotten i ovene.

Gæsterne er på vej.

I vores lille hjem er der ikke meget plads, så jeg besluttede at gaverne skal have lov at bo under træet indtil de skal pakkes op. Jeg er ikke sikker på, at alle er enige med mig. Men jeg bestemmer!

Gæsterne er på trappen.


God jul til jer alle.

fredag den 21. december 2012

Totalt syg humor


Ved fællessamlingen og juleafslutningen på skolen i dag, blev alle elever på storskærm præsenteret for et par af lærernes fjollede indfald.


December 2012


Jeg har ingen anelse om, hvor længe de har været om projektet, men hvor er det sjovt at se anstrengelserne i levende live.

De store elever har med begejstring kastet sig over ideen. Emilie har også været spurgt, om hun ville være med. Men hun sagde pænt nej tak. Hun synes det er langt mere morsomt at se resultatet.

Jeg synes det er sjovt at se de tre lærere, hvoraf den ene står bag kameraet. De er velvalgte, for de hører bestemt blandt de sjove af lærerstaben. Jeg synes også det er sjovt at se lokationerne, som jeg kender så godt.

Gangen med skabene til venstre, der er lige udenfor Emilies klasseværelse. Den hvidmalede murstensvæg med sjove figurer i kantinen. Boldburet i idrætssalen, der i dagens anledning bliver brugt til at låse andet end bolde ind i. Trappen op til de nye klasseværelser. Elevatoren, der ellers sjældent bliver brugt. Og mange flere steder, jeg bevæger mig rundt i til dagligt.

Videoen varer tre minutter og seksogfyrre sekunder. Har du mod på den, præsenter jeg hermed: Orla Gangvagt Style!

Ferie ferie ferie...


... Slap nu af og hold fri og syng en glad melodi...


December 2012


Endelig er det tid til ferie.

Langt de fleste indkøb blev klaret i ulvetimen, mens alle de andre sad hjemme og spiste eller puttede børn. - Slet ikke noget dårligt koncept.

De store linier begynder at vise sig, og selvom jeg stadig er bagud, nægter jeg stress, og satser på at smække benene op og gribe en strikkepind inden længe.

Der skal jo også være noget at lave i morgen.

torsdag den 20. december 2012

Julebøgerne


Det var nemt. Det kunne nærmest ikke være nemmere.


December 2012


Sender I mig jeres adresser, er Julebogen på vej til Helena, Klippebogen til Pernille og Den med alt stadsen til Margit.

Jeg håber I får meget mere glæde af dem, end jeg nogensinde har haft.

onsdag den 19. december 2012

Seriøst ikk'?


Nogen må have regnet forkert.

Jeg er overbevist om, at denne december mangler en uge eller to...

tirsdag den 18. december 2012

Julen nærmer sig


Mandag blev dagen, hvor julegaveindkøb blev en realitet. Og det var endda hyggeligt. Ikke alt er på plads, men overblikket begynder at vise sig.

Mandag blev dagen, hvor Anders klædte en kylling i bacon og stegte den over en sagte ild i timevis. Heldigt nok, når nu gavehjembringning tog tid og den almindelige hjembringning foregik til fods.

Kyllingen var i øvrigt vellykket.

Mandag blev dagen da Emilie faldt for forfængeligheden og overlod øjenbryn og pincet til mig. Der var vist mere smerte involveret, end hun lige havde regnet med. Men hun var ikke parat til at stoppe halvvejs og holdt ud - med udsigt til chokolade.

Mandag blev også dagen, da en mindre flok bøger med juleinspiration dukkede op, efter at have været lagt på is alt for længe.

Jeg kommer aldrig til at bruge dem, og vil langt hellere forære dem væk til nogen, der gør.


bog1


Nu er det jul er fyldt med det hele. Juleklip, -syning, -strik. Opskrifter, lege, pynt, papir og gode ideer.



bog3


Sjove klip til jul handler som overskriften antyder udelukkende om saks og karton. Til gengæld er alle aspekter af julen dækket. Pynt, kort, ophæng, dækkeservietter, bordpynt og en hel masse andet.



bog2


Julestads er med træet som centrum. Bogen er fyldt med gode ideer til pynt på og om træet i alle mulige variationer og alle mulige materialer. Et enkelt juletræstæppe har også fundet vej.


Hvis nogen tænker, at de kan bruge ideerne, så læg en kommentar. Skriv hvilken bog, du er mest interesseret i, så lader jeg Emilie hjælpe med at vælge bøgernes nye ejere på torsdag.


Jeg kan ikke love, at bøgerne når frem før efter jul, men så er der masser af muligheder for julesjov næste år.