Emilie og kjolerne

 

Emilie har altid hårdnakket nægtet at lave noget, der kunne være i nærheden af noget kreativt. Men...

For et par år siden slog hun sig på ler, og lavede de fineste krus. På et tidspunkt begyndte hun at brodere, og har lavet en hel del rigtig fine ophæng og andet sjovt. Og så begyndte hun at sy.

 

 

Igen et paradoks, for hun har altid været sådan en, der under ingen omstændigheder ville eje noget, nogen andre har brugt. Hun holdt fast på det længe.

Indtil hun som fattig studerende indså at genbrugsstoffer er en kilde til rigdom. For under hundrede kroner kan hun sy en kjole  - og det er inklusive en lynlås, som hun stadig leder efter brugt, men endnu ikke har fundet helt så mange af, som hun har brug for. 

Det udviklede sig. Hurtigt. I løbet af det sidste års tid har hun syet et par og tyve kjoler, en flok  indkøbsnet, pyjamas og sidst betræk til vores cyklers kurv og sadel. 

Og hun har kastet sin kærlighed på gammelt blomstret kaffestel og gyldne rammer. Det kan alligevel noget - det der genbrug. 

 

 

Jeg er faktisk temmelig imponeret af hvor dreven hun er blevet i at scanne en genbrugs for stof og andet brugbart. Hun syr mest af gamle duge, sengetøj eller gardiner.

 Hun er mere mindre autodidakt. Det er meget muligt hendes mor er håndarbejdslærer, og dermed ved noget om syning og allervigtigst: graduering og kunsten at ændre på et mønster. Men jeg skal helst ikke gøre mig klog på noget som helst, ofte er mine svar ikke det hun søger og hun forstod hurtigt at ændre på et mønster, så det bliver som hun vil have. 

Hun har efterhånden udarbejdet et grundmønster, hun retter til alt efter hvordan hun ser den færdige kjole for sig. Det er sjældent det går galt, det sker, men slet ikke så ofte som man kunne tænke, med tanke på hendes noget ukonventionelle tilgang.

 

 

De gule kjoler er et godt eksempel på hvordan hun ikke bare kan finde et godt stykke stof, men også kan se muligheder i det. De er syet af et dynebetræk. Betrækket var ens på begge sider, hun vendte op og ned da hun klippede og endte med to meget forskellige kjoler, der også tydeligt kommer fra det samme.

Fik jeg sagt, jeg er imponeret? 

 

 

 

2021 - Fra et garnperspektiv

 

Indlægget her har jeg arbejdet på længe - alt for længe. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg ville gerne have haft det udgivet i januar, men sådan blev det ikke. 

Sidste års opgørelse over fiberarbejde - tror jeg det må hedde. Mest strik, en ganske lille smule hækling, sammen med noget vævning, spinding og et enkelt farvebad. 

Sidste år strikkede jeg igen meget. Kilomæssigt ikke så meget som jeg har gjort, men måske handler det også om størrelsen af de anvendte pinde. Der går unægteligt mere garn til projekter på tykke pinde, end projekter på tynde pinde. 

Emilie har set lyset i hjemmestrikket beklædning, derfor fik hun sin del. Hun er på ingen måde færdig, og jeg spår de næste mange år vil bringe temmelig meget Emiliestrik til mine pinde.

Jeg synes det er lang liste jeg fik skrabet sammen, da jeg satte det op. Så lang, at det undervejs gik op for mig, at jeg manglede mere end et projekt, måtte lave nye collager og finde endnu flere referencer. 

I sidste ende kan jeg se tilbage på et produktivt år, der bestemt til tider har handlet om nedlukninger, hjemmetid og efter travle dage fyldt med mennesker mit eget behov for at trække mig og sidde alene i sofahjørnet.

Det der sofahjørne er ikke det bedste sted at spinde. Jeg gad godt spinde mere. Jeg har en plan om mere, foreløbig er det ikke blevet til meget, men jeg har lov at håbe.

 

Hvad blev det så til?

Lad os kigge nærmere på det.

 

 

Småt

Jeg startede året med en plan om at strikke karklude gennem hele året. Den plan nåede ærlig talt ikke særlig langt. Jeg strikkede ti karklude. Fire gule/orange, tre grønne og tre pink. Jeg viste dem ikke rigtig frem. Gad vide hvor mange jeg strikker i år.

Efter et par trøjer til Emilie, var der samlet en pæn bunke blødt garn, som tøsebarnet bestilte scrunchies af. Det blev til fire - hun har en klar forventning om flere. Med tiden.

Jeg hæklede ikke meget sidste år. Det blev til et enkelt hæklet dyr. En grøn triceratops til Emilies efterskoleveninde, der fik barn og selvfølgelig skulle begaves.

Og for at blive ved væsener, hoppede jeg med på Imagined Landscapes nisse-julekalenderstrik og frembragte en lille nisse med barn i løbet af december. 

Huer

Tre huer blev det til i løbet af året.

Full of minis hat, som jeg strikkede af strømpegarnsrester fra det igangværende hæklede tæppe. jeg synes den er fantastisk, men jeg er ikke overbevist om at strømpegarn var det bedste valg. Den vokser en smule i brug, og varmer på en lidt forkert måde. Jeg er bedre til ren uld om hovedet. En rund elastik i den nederste bise har hjulpet lidt på vokseværket og varmen finder jeg mig i, for den er så fin.

Oscar skulle selvfølgelig have en nissehue. Årets hue blev en Skumfidus. 

Af resterne strikkede jeg en mere og gav den til Rose i julegave.

 

 

Strømper og sokker

Det blev til en og tyve par strømper og et enkelt par sokker i år. De to par strømper er i Oscarstørrelse, og tæller ikke rigtigt.

Emilie købte selv garn og valgte mønstret Zinderella Socks. De tog afsindig lang tid at strikke. Både fordi mønstret var så langt at jeg var nødt til at kigge på det hele tiden og jeg samtidig insisterede på at ændre i mønstret undervejs, så jeg havde færre masker da jeg nåede hælen. Hun er glad for resultatet.

 

Winterberry Socks var et andet af Emilies ønsker. Jeg var ikke sindsygt gode venner med alle knopperne, men de blev rigtig fine. 

Noget grønt genbrugsgarn blev til et par Heel-Toe-Do-Si-Do til Rie, som gennem et par måneder sukkede efter hjemmestrikkede strømper. 

Daniel fik sokker i fødselsdagsgave. Jeg tror ikke jeg har vist dem frem.

Resterne af et projekt blev til fire strømper til Oscar. Han var vist ikke helt hjemme i dem, synes de var for glatte, og ingen viste ham åbenbart at det er sjovt at glide hen over glatte gulve.

 

Jeg strikkede Parade Socks af et lidt tykkere strømpegarn fra lageret, der viste sig at være ret lækkert.

Anders fik en del strømper sidste år. De seks her er alle i garn Anders selv har valgt.

 

Jeg startede året med Paraphernalia. Det lidt tykkere garn fra Berlin og en grov snoning, faldt helt i Anders' smag.

 

Derpå tog jeg på tur med Fellowship of the socks til, og nåede gennem fire af selskabets medlemmer. Resten kommer hen ad vejen. Det femte medlem er for eksempel de igangværende strømper til Anders.

Gimli Socks i garn fra Frydefuld og med det fint snoede mønster på både for og bag, var de første jeg strikkede, og helt klart den farve Anders var mest tilfreds med, da det nåede frem. Han bestilte selv og  valgte mere end en farve.  

 

Boromir Socks, blev foreviget på Vikingemarkedet. Garnet er fra Die Wollnerin i Berlin, og oprindeligt købt til mig. 

 

Strider Socks af garn fra Ladybug Yarn og med brynjemønster, blev færdige i sommerferien. 

Peregrin Socks var igen af garn fra Frydefuld. Stigemønstret på siderne endte med at blive helt sjovt at strikke.

Endelig var der Meriadoc Socks med de nedadgående snoninger og garn fra Frydefuld var de sidste af årets strømpefællesskab.

 

Der er stadig fire medlemmer af fællesskabet, om de alle når at blive strikket i det kommende år er lidt spændende. 

Jeg strikkede ni af de tolv par strømper Maja lagde op til at strikke fælles, under hashtagget Strik danske strømper med Jaffelaf. Hun fortsætter i år, og det bliver spændende hvor mange af dem jeg strikker.

Jeg var ikke med i januar, men hoppede på bølgen i februar og strikkede Kontinent Socks af eget håndfarvet garn.

I marts strikkede vi Subtle Socks. Jeg synes de var lidt kedelige og kombinerede derfor med Dewdrop Socks og garn Emilie selv havde købt.

Jeg sprang april over og vendte tilbage i maj, hvor Sway stod på programmet. De var min første - og indtil nu eneste - oplevelse med sockblanks. Det gider jeg godt igen. 

Flowsocks fra Juni endte på Anders' fødder i en noget modificeret version. Garnet var fra Woolapyk og købt for lang, lang tid siden. Vistnok på den første udgave af Fiberfolk. 

Smell The Roses Socks blev til sammen med endnu et strømpegarn fra Berlin. Det er fyldt med silke og derfor noget anderledes at have på, men absolut en god oplevelse. 

August kaldte på Short & Cute Socks. Jeg købte garn i Aarhus mens jeg var på Maskinkursus og slog op undervejs. 

September var endnu et af de par jeg ikke strikkede, men da oktober stod for døren og Viola Sokker dukkede op, var jeg klar igen. Garnet fra A Lonely Socklady var lækkert at arbejde med og gav nogle lidt tættere færdige strømper.

Wintergrass Socks med deres tofarvede mønster, var det eneste par, der ikke blev færdigt til tiden., Til gengæld er jeg superglad for det færdige resultat. 

Endelig var der Horne Strømper, som blev til af et nøgle strømpegarn, der egentlig skulle have været noget andet, men ikke rigtigt passede til. Rie fik dem i julegave og blev temmelig glad. 

Der er et enkelt par tilbage, men da billedet havde forlagt sig, er de endt længere nede ad siden - hvor det gav ret god mening.

 

 

Sjaler og andet i den stil

Jeg har efterhånden så mange sjaler, at jeg mere eller mindre er nået til kun at strikke med, når Stephen West i oktober strikker noget ingen ved hvor ender. Alligevel lykkedes det mig at strikke tre sjaler i år, og en nederdel, der i princippet kunne have været en poncho og dermed også ende om halsen...

Jeg afsluttede Balancesjalet, som blev startet et par år før på en workshop med Lykkefanten. Det var lange, lange pinde, men resultatet er fantastisk. Samtidig gjorde det et godt indhug i restekassen. 

Dengang jeg startede med at spinde købte jeg det smukkeste, blødeste grønne uld, spandt og strikkede et sjal jeg aldrig brugte. Det var jeg ked af, for ikke alene fik jeg frembragt et superlækkert garn, men tanken om at have spundet garnet selv, betyder også at det skal endte som noget brugbart. Jeg trævlede det ubrugte  sjal op og strikkede et helt almindeligt trekantkantsjal med ret- og vrangriller. Det bliver brugt. 

Garden Party Skørt, havde rumsteret længe i mit hoved, inden jeg slog op. Det tog til gengæld overraskende hurtigt at strikke det, og jeg bruger det ganske meget. Så meget at jeg har strikket et til, men det hører til næste års gennemgang.

Endelig var der WestKnit Sjalet. I år hed det Shawlography og markerede tiåret for de mange mysteries fra Stephen Wests hånd. Jeg var undervejs i tvivl om hvor vild jeg var med resultatet. Da Emilie udviste interesse, endte det hurtigt med at blive til hende. Hun har brugt det gennem hele vinteren og er glad for det.

 

 

 Ærmer

Jeg strikkede kun et enkelt par af de korte i år.

Agnes af Camilla Vad, blev transformeret fra en tøset version til lidt mere maskulin med høj hals og ekstra mønster ved bunden af både krop og ærmer. Anders tegnede selv det ekstra mønster, og jeg havde min debut med pladegarn. Den bliver brugt godt. 

Jeg endte med at strikke fire trøjer med håndspundet garn. De to af dem kombineret med garn fra lageret. Lidt kradst, lidt halvtykt lammeuld jeg fik en hel masse af, af Sille for år tilbage. Det viste sig at passe perfekt sammen med de to tretrådede garner, jeg spandt sidste år. 

Et blå-grøn-lilla garn blev til en Laurel sammen med lammeulden, der i øvrigt bliver lækkert og en hel del blødere i vask. Mens jeg ikke har lyst til at klippe i et projekt udelukkende af håndspind, har jeg intet problem med at klippe i en kombination af håndspind og kommercielt garn. Jeg klippede, hæklede og strikkede kanter. Jeg er så glad for den trøje.

Sidste år spandt jeg noget der kan betegnes som lyserød uld. Jeg strikkede en cardigan af cirka halvdelen sidste år, og i år blev den anden halvdel så til endnu en cardigan med udgangspunkt i Vesterhavstrøjen. Jeg bilder mig ind at lyserød ikke er blandt mine yndlinge, men den her holder jeg ret meget af. 

Mit første tretrådede projekt var en fade fra grøn til petroleum. Jeg strikkede Sorrel, lavede den om til en cardigan, strikkede frem og tilbage og fadede fra den grønne til den petroleumsfarvede. Farverne ligger tæt og det kan være svært at se på billeder.

Resterne af den grønne/petroleumsfarvede fade blev til en Reed, igen sammen med den kradse lammeuld og igen klippet op til slut. Denne gang vendte jeg farverne om, startede med petroleum og endte med den grønne. Jeg tilføjede mønster nederst på ærmer og krop - jeg vendte ganske simpelt mønstret om. Jeg er ret vild med resultatet, som ikke så meget handlede om mere mønster, som det handlede om at få mere af det håndspundne garn med i projektet.

Emilie havde forelsket sig i Augustins no  14, og jeg købte garn til hende i julegave. Det har gennem året udviklet sig til en forelskelse i hjemmestrikkede trøjer - helst strikket af mor. Hun er blevet helt god til at finde lækkert garn, og mens hun startede med det allerdyreste der findes, er hun også gennem året blevet noget mere økonomisk.

Heirloom Genser var den næste trøje jeg strikkede til Emilie. Denne gang af lækkert garn fra Garnudsalg, kombineret med fluffy mohair fra Stof og Stil.

Jeg besluttede så vidt muligt altid at have et projekt i gang, der betyder brug af lagergarn. Et af de projekter blev til Salal Cardigan. Jeg bruger den ikke så tit, men den er faktisk ret lækker - og blød.

Den kortærmede jeg strikkede var Bladlilje. Garnet har jeg haft længe. En bomulds-viscoseblanding jeg fik af Bettina for mange år siden, og som jeg har forsøgt mig med mere end en gang. Tredje gang ser ud til at være lykkens gang, i hvert fald er toppen flittigt brugt. Jeg bruger den hele året - om vinteren med en cardigan over.

Jeg dykkede ned i alle de mindste rester og strikkede en Svens yndlingssweater til Oscar. Den blev god, han gad være model, og jeg slog straks op til endnu en. Jeg har en tøset version i gang. Men den bliver ikke til Oscar. 

Jeg gemmer alle mine rester, også de allermindste. Det er at kunne hakke dem af og fjerne dem fra oversigten over alt mit garn. Den oversigt blev noget kortere af sådan en lille trøje - også selvom den egentlig ikke batter det store i mængden af lagergarn.

Jeg fandt Sweet Candy jakke på Instagram og havde bare lyst til at strikke alle de fine perler i en trøje. Jeg strikkede den efter Silles mål af Rose. Umiddelbart tænker jeg at hun en anden gang skal have noget, der er kortere, stadig passer på ærmerne, og som hun muligvis hurtigere vokser ud af. Men som ser bedre ud over kjoler. Jeg ved bare ikke lige hvornår. Men jeg ved hun er glad for den.

 

 

 Spinde og farve

Det med at strikke af lagergarn førte som tidligere nævnt til Salal Cardigan. Jeg strikkede af det blødeste blowgarn fra en dyb kasse. Jeg havde en lækker brun og en meget hidsig gul. I første omgang ville jeg bare sætte dem sammen og håbe på det bedste. Men så tænkte jeg farve og endte med at farve den hidsige gule til en næsten lige så hidsig grøn. Jeg er bedre til grøn, og jeg tror jeg er mere glad for det færdige resultat, fordi den ikke er gul. 

Jeg kan enormt godt lide at spinde, jeg gør det bare ikke så tit. I løbet af hele sidste år lykkes det mig kun at spinde et enkelt projekt fra start til slut. mit første forsøg ud i strømpegarn. Der er meget jeg ville gøre anderledes en anden gang. Det blev både krast og hårdt - og forhåbentlig holdbart.

Mine fødder er ikke så sarte, så strømperne jeg strikkede bliver brugt. Ikke så tit, for jeg tør ikke andet end håndvaske dem, og det gør jeg åbenbart ikke så tit. Mønstret er Swingtime Socks. Jeg endte med at strikke begge strømper to gange, for at være sikker på at bruge mest muligt at garnet og lavede en del ændringer i mønstret.

Væve

Jeg vævede bomuld sidste år. Masser af bomuld. Det kunne ses (oh kan stadig ses) i kassen med bomuldsgarn. 

Jeg startede med håndklæder. Små og lækre, perfekte til hænder og ansigt. Jeg fik tre håndklæder ud af cirka to meter trend. de bliver godt brugt og jeg satte lynhurtigt en ny trend op efter samme forskrifter.

Det tog lidt længere tid at væve til de tre næste håndklæder, til gengæld  indgik de med det samme i samlingen og bliver derfor også godt brugt.

Efter håndklæderne tænkte jeg vaskeklude. Jeg manglede vaskeklude. I mange år har jeg brugt engangsklude, og dem vil jeg gerne af med. Jeg lavede en fire meter lang trend, endte med at stribe to islæt af hver farve og er  rigtig glad for resultatet. Jeg endte med tolv klude, som bliver brugt igen og igen. Jeg har slet ikke nok, har sørget for mere garn, og går egentlig bare rundt og venter på jeg får lyst til at væve videre. 

Årets resultat

Det fører til alle tallene. Tal er sjove, jeg fører stadig statistik, sætter op i regneark og synes det er sjovt nok til at blive ved  - og dele med dem af jer, der måske synes det samme.

Jeg har to regnskaber. Det ene er rimelig overskueligt. Det andet er langt sjovere at trække oplysninger ud af. 

 

Jeg starter med det lille. Fibberregnskabet. Det jeg forventede kun ville blive mindre i år. Men....

Jeg købte 700 gram fibre til at spinde af sidste år, men da jeg ikke spandt særlig meget - sølle 100 gram, er lagerbeholdningen kun vokset.

Det hjælper lidt at jeg i gang og over halvvejs med et nyt projekt, som trak en del fibre ud af kassen, hvilket betyder at låget kan lukke tæt og der er stadig luft til flere fibre. Skal vi ikke bare aftale at det igangværende projekt skal blive færdig i år? Jeg har stadig mindst 9 måneder - det skulle kunne lade sig gøre...

 

Så er der det store regnskab. Regnskabet over garn, nyt garn, brugt garn og lagergarn.

Jeg startede året med en lagerbeholdning på lige over 28 kilo garn (jeg ved helt ærligt ikke hvor alt det garn er henne- eller det ved jeg godt, men jeg synes det burde fylde mere og være over det hele...) Jeg sluttede året med 31 kilo. Det var ikke planen. 

Også selvom jeg nægter at have planer. 

Omvendt gad jeg også godt bruge det det lager. 

Jeg skyder skylden på Anders, der startede sidste år med at give mig 2,5 kilo garn...

Jeg brugte 8.602 gram garn og tilføjede selv 6.711 gram - det er et meget bedre regnskab. Deraf kan jeg også udlede at jeg fik 5.091 gram garn i løbet af året (regner du efter passer det ikke, men jeg tilføjede selv en lille håndspind). Det synes jeg alligevel er meget, tæt på det jeg selv tilføjede. Det skal siges at en del af det er Emilies - jeg har strikket af det, men resterne tilfalder mig. 

Så er der det her med at bruge af lageret. Jeg besluttede på et tidspunkt altid at have et projekt i gang af lagergarn. Nogen gang har det været vellagret garn, andre gange noget der har ligget knap så længe. Efterhånden som året gik, blev det helt naturligt at tænke mit lager ind og det kan ses på slutresultatet. 

Jeg gør det stadig, og har ikke nogen planer om at det skal stoppe. 

Af de 8.602 gram garn jeg brugte i løbet af året er 4.190 gram lagergarn.

Jeg har været inde og kigge tættere på hvordan fordelingen af lagergarnet ser ud. en tredjedel er fra året forinden men resten er fordelt over alle de år jeg har gjort garn op - mit regnskab går årligt tilbage til 2015, derefter hedder det "før 2015" og "Virkelig gammelt". Der er brugt fra alle opgørelser. 

Det er jeg godt tilfreds med. Og håber næste år ser ligesådan ud.

Masker på en søndag - Uge 12

 

Ugen kort:

• Anden klasse var ikke bare på besøg mandag, vi bød også på pandekager ved bålet fredag. Det var hyggeligt, intenst og en lille smule hektisk. 
• Oscar mente kassen med køkkengrej bør have knapper, når den skal agere komfur. Jeg har skåret en kogeplade og malet den, og savet to knapper, der endnu mangler at få brændt tal og gennemskue montering. Jeg ved sådan set godt hvordan det skal gøres, det handler mere om at finde materialerne. 
• Jeg havde en rigtig god snak med SFOlederen om en flok tanker der har banket på over nogle uger, om at flytte sig, få nye ideer og hvordan klubben kunne se ud præ-corona. Vi er enige om en proces skal sættes i gang. Mine kolleger er heldigvis enige, 
• Vi havde valg til TR og AMR. jeg regnede ikke med at nogen ville stille op imod mig, men jeg kunne omvendt også godt mærke at jeg på ingen måde er færdig med at vokse i rollen og rigtig gerne vi fortsætte Det var mine kolleger heldigvis enige i, og jeg er klar til fire nye år som AMR. Det gik i øvrigt op for mig, at jeg vist er den eneste der har siddet en periode ud, i den tid jeg har været ansat på skolen. Det er alligevel lidt vildt.
• For et par måneder siden satte vi en dato og lejede et sommerhus til april. I torsdags mødtes vi til planlægning af årets tøseweekend.
• Fredag var der endnu en gang arrangeret brætspilsaften for interesserede. Det er altså hyggeligt.
• Weekenden gav plads til ingenting, Det var rart.

 

 

Læse:

Inden jeg så mig om var et par kvinder forsvundet, et par mænd myrdet og det var svært at vurdere om der var en sammenhæng.

Endnu et par mænd var med til at sætte en dagsorden og Ruth så noget i en kollega, jeg simpelthen ikke forstod. Jeg tror ikke Ruth og jeg har samme referencer for hvad vi synes er interessant at være sammen med.

I politistyrken blev der sat ekstra ind, da det pludselig viste sig nødvendigt, og spørgsmålet er om Nelsons nye chef er så forfærdelig som han går rundt og synes. 

Jeg har læst færdig, havde ikke set slutningen komme og er endt med en cliffhanger med flere dimensioner, der betyder der simpelthen er nødt til at komme endnu en bog i serien.

Et opslag viser der er flere- må hellere en tur omkring biblioteket...

 

Strikke: 

Jeg har altid gjort en dyd ud af ikke at ligne alle de andre. Det betyder at jeg aldrig har ejet en BALL-trøje, gået i gulerodsbukser eller strikket en trøje på skrå. Men så så jeg en, på en podcaster - Kabistrik .

Den er altså fin. Jeg tog mig selv i at overveje om jeg måske havde garn liggende til projektet og kom i tanke om både det ene og det andet, Jeg havde et håb om at kunne strikke den ensfarvet sammen med en meget blød og fluffy alpaka, jeg har haft liggende meget, meget længe. Jeg havde ikke nok til en farve, så det er blevet to, og så håber jeg der er nok i det.

Ifølge opskriften skal jeg starte med otte trekanter, der hver er enten den nederste del af ærmer eller krop. når de alle er strikket, samles det hele og resten af kroppen strikkes rundt og rundt med indtagninger mod halsen. 

Jeg strikkede den første trekant, næsten efter opskriften. Undervejs begyndte jeg at undre mig over, hvorfor jeg skal otte enkelte trekanter og senere sy dem sammen to og to, i stedet for at strikke fire dobbelttrekanter - som også er trekantede, få en pænere sammenlægning og derefter strikke videre. 

Så vidt jeg kan visualisere, betyder det også at der kun vil være små huller under armen, som der nok vil være en opslagsende til at sy sammen med. 

Jeg har en færdig dobbelttrekant, har trævlet den første enkelte trekant op (efter billederne blev taget) og er begyndt at strikke dobbelttrekant nummer to.  

Der skulle have været en flok bobler i det lyseblå stykke. Jeg prøvede. Først opskriftens bobler, så to andre, men det blev bare ikke pænt. Nu er der ingen bobler, men i stedet et lille teksturmønster. 

Oscar

 

Det er tirsdag, det er Oscardag og det har været så hyggeligt. 

Som sædvanligt kom han flagrende ind ad døren. I dag er han nået dertil hvor både kys og knus gerne deles ud, og det der med at tage overtøjet af klarer han også selv i en håndevending. Også udendørsbukserne, som han ellers har haft en kamp med, gled helt af sig selv af. Han beholdt indendørsbukserne på - det var nemlig vigtigt. 

Da tiden nåede til at skulle hjem, skulle der hjælp til at få det hele på igen. Men da var han heller ikke helt frisk længere. 

Noget af yndlingslegetøjet handler om madlavning. Jeg har købt en kage og et vaffeljern med vafler i. Alt sammen af træ. Hvorfor det blev så sødt har jeg svært ved at svare på, men det var det jeg fandt, og Oscar bager glad og gerne kage tirsdag efter tirsdag.

Rose havde et kaffestel i overskud, og sammen med lidt overskud fra køkkenet og en lille trækasse med låg (hvori det hele lige kan være) har han et nærmest færdigt køkken. Trækassen kan nemlig snildt bruges som både ovn og komfur. 

Med i madsamlingen er sukkerskålen som er fuld af farverige knapper, der kan bruges til alt muligt. De er gode at hælde fra kande til kopper og agerer tit kaffe.

I dag endte han med at bruge kaffekanden som gryde og var i gang med at koge kagen. Jeg hentede en kasserolle i køkkenet, den kunne indeholde meget mere, og inden han var færdig med den sammenkogte ret, indeholdt den ud over kagestykkerne og alle knapperne også teskeerne fra kaffestellet og alle de grønne plusplusser. Selvom trækassen fint fungerer som komfur, kunne han godt have tænkt sig nogle knapper til att skrue op og ned. 

Emilie og jeg kiggede på hinanden - hvor svært kan det være at udstyre låget med en kogeplade og en flok knapper der kan dreje. I første omgang snakkede vi låg fra sodavandsflasker, men jeg er ikke vild med plastik. Lige nu er jeg ude i et kop-bor og søjleboremaskinen. Det kunne også blive en lidt lækkrere kogeplade, hvis jeg saver en cirkel ud, maler den og limer den ovenpå låget, i stedet for bare at male en cirkel. 

Jeg har vist en opgave inden næste tirsdag....

Masker på en søndag - uge 11

 

Ugen kort:

• Det har været en mærkelig uge, der endte med at vi sagde farvel til skolelederen, der skal videre ud i verden. Det var mærkeligt i ugens løb at stikke hovedet ind på hans kontor, hvor væggene var ryddede og alting rungede, og det var svært at sige farvel, også selvom vi var enige om at komme til at savne hinanden og at ses igen. 
• I Klubben var det 2.Bs tur til at komme på besøg, mens jeg tænker tanker om hvordan min drømmeklub ser ud. Det er længe og en pandemi siden vi sidst talte om visioner og tanker. Det er vist på tide at gøre igen.
• Emilie var i biografen med sin lillesøster, som overnattede og dermed også spiste med, da Daniel og Oscar var her tirsdag. Det er ikke så tit hun ser ham, men han er også hendes nevø.
• I 4. klasserne legede vi med LEGO og snakkede om kroppen. Det sidste gav anledning til en hel del fnisen. 
• Arbejdstilsynet kom på besøg til en snak om hverdagen. Vi har selv bedt om det, og selvom de snakkede mere end de indkaldte medarbejdere, var det en god snak, der endte som forventet. Arbejdstilsynet giver ikke længere kun påbud, de indgår gerne aftaleforløb, der betyder at de står til rådighed med vejledning undervejs.jeg synes det lyder som en god ide.
  
• Kurset i Teknologi og Innovation på Tek-X handlede denne gang om 3D, print og lasercutting. jeg lavede en skakbrik og et bræt. Jeg synes det er spændende og helt vildt sjovt.
  
• Ved bålet snittede vi noget, der måske kan ende som Emils hundrede træfigurer. Man har i hvert fald lov at håbe og at snitte er fantastisk derude, rundt om bålet. Jeg henter gerne alle snitteknivene hver fredag og gør det til en tradition. 
• Rose var på ingen måde frisk, men vi nåede alligevel at lege en smule og spise en masse popcorn. 
• Skolebestyrelsen holdt et kort møde og gik derefter ud at spise, som et sidste farvel til skolelederen.

 

Læse:

Forsvundet i mørket er niende bind i serien om arkæologen Ruth Galloway og Kriminalkommisær Harry Nelson. Serien handler næsten lige så meget om deres forhold til hinanden, som om den igangværende opklaring.

Foreløbig har de ikke mødt hinanden. Ruth er kommet i besiddelse af nogle knogler fundet i en løngang langt under jorden, som formentlig er meget gamle. Harry er sendt på fartbevidsthedskursus af sin nye chef (som han ikke er helt så glad for som han havde håbet). 

Altså ved jeg endnu ikke hvor deres forhold har bevæget sig hen. Harry er stadig gift, men at de har en datter sammen, ved vi alle sammen - eller i hvert fald alle de af os, der har læst de otte foregående bøger. 

Og så er der vejen et sted ude i baglandet, der er faldet sammen. Og de fulde unge mennesker der kørte på netop den vej og mødte en mand, der forsvandt. 

Spændende, hvor historien bevæger sig hen... 

Strikke:

Emile fandt en cone af noget meget gammelt, jeg har haft i hundrede år - cirka. En brændprøve viste at de nok er bomuld, men meget, meget tyndt. Too tråde samme med en af de lyserøde nøgler mohair, vi har liggende i flere versioner skulle gerne ud i en Ulla Tee af Maria Møller. 

Det hele har ligget klar længe. 

Nu er der slået op. 

.

Thorsminde Strømper

 

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg må erkende at mit hæklede tæppe ikke bliver færdigt i år. Måske netop derfor fik jeg aldrig hæklet ugens fem rækker sidste uge, og jeg gør det nok heller ikke denne uge. 

 

 

Mit tæppe skal hækles af rester af håndfarvet strømpegarn. En ting er jeg ikke kan nå at generere nok rester til at hækle tæppet færdigt i år, for det kunne jeg sikkert nok. Noget andet - og langt mere vigtigt - er at jeg ikke kan nå at generere nok rester i farver jeg gerne vil have med i mit tæppe. 

Det skal nemlig ikke bare være håndfarvede rester, det skal også være rester i en farveholdning jeg holder af. Og pludselig må jeg anerkende at jeg har brugt en hel del af de rester jeg gerne vil have med, og står tilbage med dem, der gerne må være der, men ikke skal fylde. 

De farver jeg ikke vil have med, er i høj grad rester fra strømper, der ikke er til mig. Rester af farver fra strømper til Anders, Emilie og måske en enkelt eller to andre. Det var ikke planen. 

 

 

Og med den erkendelse er det faktisk helt i orden at tæppet ikke bliver færdigt i år. Det var på ingen måde meningen da jeg i sin tid slog op, men med Kirstens ide om slumretæppeår og muligheden af det kunne lade sig gøre, glemte jeg måske at jeg også selv skal være med.

Det betyder ikke at jeg ikke skal hækle mere på tæppet. Det skal jeg. Det skal også nok vokse mere i løbet af året. Det skal bare ikke være færdigt. 

Men der skal flere grønne rester til. 

Derfor blev månedens strømper grønne.  

Design: Thorsminde af Rachel Søgaard.

Garn: Ladybug Sock fra Ladybug yarn i farven Emerald City.

Jeg brugte 73 gram til hele parret.

Pinde: 2,25 Addi Lace 80 cm rundpind - Magic Loop.

Størrelse: Jeg startede med 68 masker og tog ind til 62 hen over foden.

 

Bemærkninger: Jeg valgte at strikke ribben drejet ret - det synes jeg bare er pænest.

Jeg har aldrig rigtig forstået det med kun at have mønster på forsiden af strømperne. Jeg er temmelig sikker på at andre kan se strømperne bagfra, selvom jeg ikke selv kan, eller gør. Så jeg gentog mønstret på bagsiden. Igen - det synes jeg bare er pænest.

Mønstret går over 31 masker - jeg havde slået 68 op, for at sikre plads til mine lægge. Mine fødder har brug for færre masker og to gange 31 - altså 62 masker lød meget fornuftigt. 

Derfor startede jeg med at gemme en maske i hver side på oversiden af foden, mens jeg strikkede hælen, de efterfølgende to masker strikkede jeg sammen, så kantmasken på hælflappen reelt var to masker, der blev til en. 

Jeg læste ikke hvordan hælen skulle strikkes, ud fra billederne besluttede jeg at gøre noget andet. Jeg gjorde i stedet som jeg plejer . strikkede en drejet rib, hvor alle de drejede masker i stedet for at blive strikket blev taget løst af på vrangsiden. Jeg synes det giver en god hæl - jeg gentog det lille mønster 15 gange, strikkede en hælrunding, strikkede 15 masker op på hver side af hælflappen, overførte den ekstra maske fra oversiden af foden til undersiden af foden og strikkede derefter videre uden at kigge nærmere på opskriften. 

 

Fælflapmønster - hvis nogen har brug for nærmere forklaring:

Strikkes over et ulige antal masker.
Retsiden: 1 ret, (1 dr r, 1 vr) Gentag til der er 2 m tilbage. 1 dr r, 1 r.
Vrangsiden: 1 ret (1 vr løs af med garnet foran arbejdet, 1 r) gentag til der er 2 m tilbage, 1 vr løs af med garnet foran arbejdet, 1 r. 

 

De færdige strømper er blevet superfine, og er dejlige att have på.

 

Vil du se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry.

 

 

 

Børnetid

 

Hver eneste tirsdag er Oscardag - hvis altså ikke der står et eller andet arbejdsmæssigt i kalenderen. Det gør der nogen gange om tirsdagen, men heldigvis ikke tit.

Jeg får sjældent taget billeder når Oscar ankommer, indtager rummet, regerer, spiser, bager kage og ender i sofaen med et eller andet på skærmen, mens vi sidder tæt. Det er tæt på sengetid, når de pakker sammen og tager hjem, så det er ikke mærkeligt at han gang på gang, har brug for så lidt som muligt, gerne tæt på en anden. 

Jeg synes det er hyggeligt at sidde tæt, så det gør vi. Tirsdag efter tirsdag.

 

 

Lørdage er på den anden side oftere brugt sammen med Rose. Her er det cirka hver anden lørdag - igen hvis ikke kalenderen siger noget andet. I dag var der tid. 

Vi har flere gange snakket om at Oscar skal med ind og lege med hende igen. Det var godt det ikke blev i dag.

I dag blev nemlig også en af de dage, hvor vi endte tæt i sofaen med en skærm foran os. Rose var ikke rask, øjnene svømmede, men ikke om hun vil falde omkuld. Det vil hun sjældent, men hun vil godt sidde tæt, og var på ingen måde tilfreds, da jeg synes jeg skulle hjem. 

Jeg håber hun får sovet i nat, og er mere frisk i morgen. Det vil hun have godt af.

 

 

Vi fiskede. Det gode gamle fiskespil, som vist også fandtes da jeg var barn, men som jeg ingen erindrig har af nogensinde at have stiftet bekendtskab med før.

Sådan er der så meget. 

Skak

 

Kurset, der skal lære mig at bruge alle de spændende muligheder på Tek-X, Rødovres tiltag i forbindelse med Teknologi og innovation, der både er et fag og en dimension i skolerne i Rødovre, fortsætter.

 

 

I torsdags blev vi præsenteret for 3D-printerne, vigtigst for det program hvori vi skulle lave det der skulle printes. Vi skulle lave en skakbrik. En bonde. Jeg lavede en bonde, men jeg var åbenbart for hurtig, og hvordan sætter man lidt ekstra på, eller hvordan laver man et snit i en form. 

Jeg droppede bonden og satsede i stedet på en løber. Det der snit var som sådan temmelig nemt - da først vi forstod det. Læreren måtte hente eksperten, hvorefter vi gik tilbage og gik tilbage og gik tilbage ett par gange mere, for helt at forstå hvorfor eksperten kunne lave et snit og jeg lavede noget andet. 

Det med at gå tilbage og gentage på en computer er en rigtig god ide. Jeg sad der og tog mig selv i at tænke, hvorfor er det jeg gerne viser børn (eller voksne) hvordan man gør noget på en computer og derefter håber de kan huske det næste gang, men altid hiver tråden ud af nålen, når jeg har vist nogen hvordan man tråder en nål, og derefter beder dem om at prøve selv. 

Det husker jeg lige næste gang, jeg står med hjælp på en computer i stedet for noget fysisk. 

 

 

Da vi havde formet vores brikker i 3D programmet, de var konverteret til print og sat i gang, gik vi videre til brættet. Denne gang skulle vi i gang med laserskæreren. Den har jeg arbejdet med før, men mens vi tidligere har arbejdet i et program og hentet ind i et andet, skulle vi denne gang arbejde direkte i det program, der siden kan arbejde sammen med laserskæreren. 

Sådan en maskine kan både skære hele vejen igennem og kun ridse i overfladen. Det første blev brugt til at skære selve brættet ud, mens den anden mulighed - som har et utal af muligheder med mere eller mindre farve til følge - blev brugt til tal, bogstaver og nettet der dækker brættet.

Vi kunne godt have farvet halvdelen af felterne, men det med at brænde overfladen og dermed farve tager afsindig lang tid. Altså blev vi opfordret til at gøre noget andet. Male for eksempel. 

Det sker måske en dag.

Foreløbig mangler jeg en og tredive brikker for at have et komplet spil.

Måske en dag....

 

 

Min brik er ikke lille. Men den er rar at holde på. Den har en diameter på omkring fire en halv centimeter og den er lige over ti centimeter høj. Jeg tænker at både en konge og en dronning skal være højere - men ikke bredere, felterne på pladen er fem gange fem centimeter. 

En bonde skal nok være noget lavere. 

Og mens jeg i teorien har helt styr på hvordan et kors på toppen af en konge skal udformes, kan jeg godt være lidt i tvivl om hvordan en springer skal opbygges, når den både skal have en rund bund, men også noget der ikke er roteret om en midterakse. 

Og mens jeg tænker over det, et eller andet sted bagerst i bevidstheden, ender jeg nok med at prøve det af. 

En dag.

Det haster heldigvis ikke.