Det er sjovt som kulden har sat ind efter nytår. Når jeg sidder i min sofa, er der dage hvor jeg næsten ikke kan holde varmen. Det er specielt de dage, hvor vinden står lige på. De dage tænder jeg stearinlys, trækker forhænget for og tager et par ekstra lag på.
I dag er ikke en af de dage. Men det var koldt i dag.
Sådan frostklart, med blå himmel og knas i luften. Sådan en af de der fantastisk smukke kolde vinterdage.
Både Sille og Rose synes det var gået for længe siden vi sås sidst. Jeg gav dem ret, og cyklede derfor mod Frederiksberg engang i formiddags. Rose var stadig i nattøjet, og havde på ingen måde travlt med at få tøj på.
Vi legede med de magnetiske byggeklodser, der er vildt sjove, og som man kan konstruere temmelig avancerede bygninger med - hvis man lige overvejer konstruktionen, grundlaget og støttepillerne.
Den fireårige var ikke enig i at der skulle vægge inde i bygningen. Så kan man jo ikke gå rundt - forstå de dog! Og på den måde kan man ende i en situation hvor bygningsværket kollapser og skal bygges op på ny.
Godt de er sjove at sætte sammen.
Vi endte med at gå ud. Satte kursen mod Frederiksberg Runddel og skøjtebanen. Sille glemte cykelhjelmen, så det med skøjterne blev udsat til en anden dag. I stedet tog mor og barn en kort tur uden skøjter på isen. Det må man heldigvis godt.
En bunke frossen sne var et godt bus på en legeplads og Haveselskabets Have trak godt i barnet. Der er både det gode klatretræ, kendt fra turene med børnehaven og en enkelt påfugl, der kunne beundres.
Vi gik gennem kirkegården tilbage. Den gamle kirkegård er altså fin, og fyldt med historier.
Der var træthed at spore, da jeg pakkede mig sammen og kørte hjem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar