Masker på en fredag - Uge 7

Nå, men jeg har ferie. En hel ny og ubrugt uge ligger foran mig.

Vi har netop bestilt billetter til Berlin. Med tog, som vi plejer, for det viste sig at de billige flybilletter slet ikke var så billige alligevel. Og så vil vi hellere med toget.

Som noget nyt har vi booket via airbnb. Eller vi har en bookning undervejs, vi mangler bare at udlejer vil leje ud til os. Vi har fundet noget der ser fornuftigt ud i Neukölln.

Vi venter spændt.

Indtil vi tager af sted, er der allerede en del planer i kalenderen.

Weekenden startede med zumba, det er stadig sjovt, jeg føler mig stadig ikke særlig elegant.
I morgen venter brunch i det nordsjællandske og søndag er der zumba igen og måske har jeg en aftale med Sille. Måske ikke, men så har jeg afgjort en aftale med vaskemaskinerne i kælderen, inden Daniel og Oscar kommer og spiser mandag. Det samme gør min mor. Og så er det ved at være tid til at tage lidt ud i verden.

Vi har diffuse tanker om hvad Berlin skal indeholde. Mest noget med at komme væk, men også kaffe, Berliner Unterwelten og tapas hos Volver.













Læse:

Jeg afsluttede Den hvide død i morges. Den sidste trediedel slugte jeg over et par dage. Jeg synes den var god, og venter spændt på flere.

Nu venter anden og tredie del af trilogien om Ilka - bedemandens datter, der arver en bedemandsforretning efter sin far, der rejste til Amerika, forlod kone og barn, og nu pludselig er på banen igen. Måske ikke helt som Ilka kunne have ønsket.

Det er længe siden jeg læste første del. Jeg var ikke voldsomt imponeret dengang. Men mine erfaringer med Sara Blædel betyder at jeg prøver næste del. Jeg har vel lov at håbe, at historien vokser og fanger mere.


Strikke:

Sidste år købte jeg en flok garnnøgler i varierende farver til strik til Oscar. Det blev til tre trøjer. Den ene er han vokset ud af, den anden er stadig for stor og den sidste ligger her og venter på at han bliver mindst et år ældre.

Nu har jeg fundet resterne frem, og strikkede i sidste uge - cirka - en tyk trøje, der stadig venter på vask og billeder og nu er de allersidste rester ved at blive omdannet til en Eiri Baby.

Den fine lille trøje af Lykkefanten har jeg kigget på længe, og nu skulle det være. Farveskiftene har jeg strikket, når jeg løber tør for en farve, hvorfor de ikke følger opskriften.

Jeg har sluttet ærmerne, for at være sikker på at lave dem ens, og fortsætter nu med kroppen. Jeg tror stadig jeg har garn nok, og ellers har jeg nok noget der matcher i en af kasserne under sengen.

Masker fra i torsdags - Uge 6

Jeg var forbi min mor på vej til arbejde i torsdags. Ved Damhussøen stoppede jeg op og fik taget billeder af ugens masker og bog.

Tre dage senere læser jeg stadig den samme bog, mens de daværende masker er pakket væk til fordel for noget andet.

Egentlig havde vi en aftale for et par uger siden, men andet kom op, et vigtigt møde skulle holdes og aftalen blev udskudt. Det gjorde ikke aftalen ringere. Efter en god snak og en fornuftig frokost, pakkede jeg mig sammen igen, og kørte tilbage mod Rødovre.

I mandags fik vi en ny oplevelse i Klubben. En studerende. Det har vi ikke prøvet før. Det er første pædagog-praktik. Blot syv uger, og jeg har fået rollen som vejleder. Jeg havde lovet den studerende en snak om spørgsmål han skulle have med på skolen dagen efter. Altså kørte jeg lidt tidligere fra min mor, end jeg normalt gør.

Vi nåede spørgsmålene og lidt ekstra. Det er muligt praktikken kun er syv uger og jeg ikke ved meget om praktikvejledning, men det er vigtigt for mig at det bliver en god oplevelse, som kan bruges til noget fornuftigt i den videre uddannelse.

Der er heldigvis god hjælp at hente på nettet. Og hos vores sidsteårspraktikant i SFO1.













Læse:

J.K. Rowling er værd at læse. Hun fortæller letlæseligt og flydende, også når hun skriver under synonym.

Strik og Robin er netop nået til et temmelig dødt punkt i deres efterforskning. Men er det nu også så dødt, som det umiddelbart forekommer? Hvad er det med den blinde minister og hendes mand? Hvorfor pengepresser en troløs aktivist deres klient og hvor er aktivistens lillebror?

Jeg læser spændt videre.


Hækle:

Evighedstæppet af strømpegarnsrester har fået et par omgange mere.

Mens jeg ventede på garn, ikke var sikker på hvad jeg havde lyst til at slå op til og ikke synes jeg havde noget at tage med mig, fandt jeg oldemorstriberne frem for en kort bemærkning.

Efter en flok striber mere, er jeg nået til et punkt, hvor jeg skal have strikket nogle flere strømper, før jeg fortsætter. Jeg har garn til at fortsætte, men jeg vil gerne sprede resterne over så stor en del af tæppet som mulig, og derfor har jeg brug for flere rester.

Jeg har faktisk fundet både garn og mønster til det næste par strømper frem. Jeg kan bare ikke rigtig finde lyst til at slå op.

Til gengæld har jeg slået op til et par trøjer - en lille og en stor.

Masker på en torsdag - Uge 5

Det var lyst da jeg kørte hjem. Ingen lys på cyklen var nødvendig.

I det svindende dagslys lykkedes det at tage billeder af det igangværende strik og den temmelig tykke bog, som jeg over de sidste to dage ikke magtede at tage med på arbejde, for at fange billeder af i dagslys.

Med flere møder i kalenderen starter dagene tidligere og tidligere. I de sidste dage af juleferien lykkedes det mig at gøre timerne for det første halve år op, og selvom jeg synes der er lagt mange timer, må jeg erkende at jeg har brugt cirka halvdelen af den samlede pulje for et år. Der er håb tænker jeg, og tager tidligt af sted til spændende møder.

Lige om lidt skal femte klasse arbejde med klimaforandringer. Det er et led i den grønne skole og ikke mindst det grønne flag, som friluftsrådet uddeler til skoler, for et år ad gangen, mod projekter på udvalgte årgange om klima, miljø eller andet på forhånd valgt. Projekterne skal dokumenteres og synliggøres.

Projekter kræver flere møder, men også det er spændende. Altså møder jeg gerne tidligt op - og går lidt senere, når et enkelt barn sidder tilbage med et projekt på Hobby, som der er arbejdet længe på, og som bare skal være færdigt i dag.

Det hele blev klaret, jeg kom lidt senere af sted, og alligevel var det lyst da jeg kørte hjem.















Læse:

Strike og Robin har taget mod en sag, der både kan vise sig spændende og indholdsrig, men også moralsk forkastelig. Det er ikke altid let at navigere i en verden, hvor indtægter er med til at opretholde firmaet, mens de knap så indtægtstunge muligheder er mere interessante.

For nok har de en sag. Men har de en mere? Hænger sagerne sammen og kan de sideløbende overskue to forskellige sager, hvoraf den ene ikke giver smør på brødet?

Og selvom man er kendt, betyder det ikke at man er rig. Og kan man som detektiv blive i sin billige sparsomme bolig, hvis den pludselig er købt af boligspekulanter?

Spørgsmålene er mange. Historien ruller og jeg vender side efter side.

Det er heldigvis en tyk bog, så er lagt op til masser af gode historier.


Strikke:

Jeg har en vag ide om hvad jeg gerne vil strikke. Men vage ideer er ikke altid oplagte. Mens jeg venter på at være mere sikker, strikkede jeg først en flok karklude. Jeg kunne være blevet ved, men karklude kan godt blive lidt kedelige i længden.

Da Daniel og Oscar den anden dag var forbi snakkede vi strik. Det viser sig at det mindste er blevet for småt, det største er for stort og jeg stadig har en bunke garn liggende, jeg købte til Oscar-strik sidste år.

Daniel var enig med mig i at Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe er fin. Altså blev der fundet garn, masker slået op, og mens jeg stadig er usikker på det næste opslag vokser en lille børnetrøje frem.

Den bliver stribet, for jeg købte flere farver med tanke på striber.

Jeg tænker striber bliver fint.

Masker på en torsdag - Uge 2

Onsdag forsvandt, torsdag nærmest ligeså.  Og mens vi skriver imaginære tykke bøger om alt det vi ikke forstår - og der er meget - går dagene med nye børn, hygge og opgravet glemsel.

Jeg har fundet nål og tråd frem på Hobby. Jeg har også fundet erindringen om hvor svært det kan være at tråde nåle, binde knuder og se forskel på ret og vrang. For ikke at tale om behovsudsættelse, når en voksen skal hjælpe mange børn på en gang.

De store har lært det, nogen af de små kunne se det, og ventede tålmodigt. Så tålmodigt at de fik både skulderklap og gode ord med på vejen. De sidste får igen og igen og igen snakken om at jeg ikke kan være alle steder på een gang, at deres øjne er yngre end mine og at det er en god ide at prøve selv, hente hjælp hos naboen først eller væbne sig med tålmodighed.

Det kan alt sammen være svære discipliner, men jeg holder håbet højt og er gerne naiv i min tro på, at de lærer det.


Dagens billeder er taget indenfor i dårlig belysning. Ude regnede det, og da jeg endelig kunne vende næsen hjemad og trække cyklen af stalden, var det ikke blevet mindre. Godt jeg cyklede hjemad, for jeg var våd på så store dele og på steder af kroppen, som det godt kan være lidt svært at gennemskue hvordan vandet fandt, trods nogenlunde fornuftig indpakning.

I morgen venter en - tror jeg - stille dag. Men det er aldrig til at vide.















Læse:

Jeg fandt anden del af Saksernes Fortælling, Den danske rytter af Bernard Cornwell. Første del - Det sidste Kongerige -  læste jeg for efterhånden længe siden, og på Netflix er i hvert fald to sæssoner.

Jeg troede kun jeg havde set, det jeg havde læst i den første bog, men jeg må sande at jeg har set anden sæson og derfor ved hvordan handlingen vil udspille sig. Nogenlunde i hvert fald, for allerede er visse dele noget anderledes end i filmatiseringen. På den anden side kan jeg godt være i tvivl om første sæson måske indeholder de to første bøger.

Det gør egentlig ikke noget, jeg tænker ændringerne har handlet om den filmiske oplevelse i forhold til den skrevne.

Historien er baseret delvis på historien. Men også tilsat masser af fiktion. Handlingen foregår sidst i 800tallets England på Alfred den Stores tid, da kampene mellem vikinger og englændere var på sit højeste.

Vi følger Uthred, der som barn er blevet fanget af vikingerne og vokset op som søn af en vikingehøvding. Med tiden er han splittet mellem sin engelske fortid og vikingeopvækst, samtidig er han ung, spontan og uden de store konsekvensberegninger.

Den anden bog er langt mere spændende at læse end den første, som jeg husker som lidt langtrukken. Jeg foretrækker generelt at læse inden jeg ser en senere filmatisering, men jeg er faktisk i tvivl om anden del er mere spændende end den første, eller den kendte handling gør en forskel.


Strikke:

Jeg har efterhånden længe strikket på en cardigan, der egentlig er en sweater. Scéal Grá eller oversat fra irsk En kærlighedshistorie af LB Handknits er en sweater med et fint luftigt bærestykke.

Jeg tager mig selv i at kigge fine bærestykker for øjeblikket, og jeg tror ikke det bliver den eneste af slagsen jeg skal strikke i den kommende tid. Der ligger op til flere i min favoritliste på Ravelry.

Efter bærestykket har jeg stort set glemt opskriften. Jeg flyttede lidt på maskerne, jeg vil gerne have lidt flere masker fortil  i forhold til bagtil - noget med barm og så videre. Blusen har efter opskriften A-facon, jeg har strikket taljering og ærmerne strikker jeg også stort set efter forgodtbefindende.

Jeg mangler blot et ærme, noget kant og knapper.

Masker på en onsdag - Uge 1

Vi sprang ikke ind i det nye årti. Men vi stod på altanen, godt pakkede ind for det var koldt, og så den ene stjerne efter den anden folde sig ud på himlen, med armene låst i hinandens og ønskede godt nytår.

Ganske som vi plejer.





Resten af aftenen var også præget af plejer. Der er ikke så meget festivitas over vores nytårsaftener. Den godt mad plejer at stå højt. Det gjorde det ikke denne gang. Vi havde rester, der skulle spises, og selvom vi forsøgte at ophøje dem til noget mere spændende end de startede, var det ikke den gode mad, der dominerede aftenen.

Men det er også helt okey. Vi spiser god mad en anden dag. De fleste dage faktisk.


En anden ny nytårsoplevelse var zumba. Jeg startede gårsdagen med halvanden times nytårszumba. Det var sjovt. Ikke så godt for anklen, som jeg forvred for godt fjorten dage siden, men godt for resten af kroppen.

Selvom jeg stadig har svært ved visse trin, og på ingen måde føler mig let og elegant er det også stadig supersjovt og jeg møder gerne op en anden gang, når der er events ud over det sædvanlige.


Noget andet jeg også godt gider er at genoplive onsdagsmaskerne. Jeg kunne godt lide de ugentlige opdateringer, der ikke kun oplyser andre, men også har hjulpet mig selv til at holde styr på projekter og læste bøger.

Jeg kan ikke entydigt sige hvorfor det løb ud i sandet, men det er onsdag, et nyt år står for døren og ønsket om mere tid med bloggen har længe presset på, Så nu starter jeg med en ny omgang masker og bogstaver, helst om onsdagen, og håber det varer ved.













Læse

Jeg læser En lykkelig slutning af Maren Uthaug. Bogen er en julegave, og som det nogen gange er med gaver, ville jeg aldrig selv have valgt netop den her bog.

Jeg er godt over halvvejs, og den irritation jeg havde med læsningen til at starte med er for længst forbi. Det er svært at sætte ord på hvad der irriterede mig, jeg var ganske simpelt ikke overbevist gennem de første kapitler.

Men som historien udviklede sig, gennem generationer, har den vist sig at være en både underfundig og samtidig temmelig morbid historie der fortælles gennem det sidste medlem af en familie, der i generationer har arbejdet med døden og som gennemgående ikke bryder sig om hinanden, men som er nødt til at leve med hinanden.

Bogen er hurtigt læst, og jeg tager mig i at læse videre, når jeg egentlig godt ved det er tid til at slukke lyset for at sove.


Hækle:

Årets første dag bød velkommen til et nyt projekt. Der er babyer på vej, både blandt familie, venner og kolleger.

Min plan om at byde babyer velkommen med et hæklet dyr lever stadig, og en pudderfarvet elefant har stået på dagsordnen længe.

Jeg har ikke travlt. Altså har jeg nok planlagt garn og et nogenlunde farveforløb. Men selve starten behøvede ikke gå, før sidste år var omme.

Jeg er ikke nået meget længere end til de uendelige små midterfelter. Når de er overståede, går resten næsten som en leg.