En enøjet krokodille

 

Jeg er ikke sløjdlærer, og jeg bliver mere og mere overbevist om at et sløjdlærerkursus, eller noget der ligner, kunne være en god ide. 

Noget der ligner er når skolelederen deltager i børstebindeprojektet og jeg følger med, når han vejleder eleverne. Det er de små ting, som da han stoppede en elev, og forklarede hvordan slibning med sandpapir er mest hensigtsmæssigt, og jeg tænkte: Hey, det er sådan jeg gør. Jeg er bare ikke nået til at kunne forklare hvordan og allervigtigst hvorfor!

Netop derfor er det en god ide at jeg arbejder med træet, prøver mig frem og gør mig erfaringer. At processen så er superspændende, at jeg ender med en bunke børster der kan bruges som grundlag til fremtidig undervisning og at jeg slet ikke kan lade være, er nærmest bieffekter. Vigtige helt sikkert, men stadig bare noget, der følger med. 

Et par uger før jul stod vi endnu en gang i sløjdlokalet, eleverne var i fuld gang med at save eller slibe og en enkelt havde hovedet i restekassen sammen med skolelederen. Vi bruger restetræ til børsteproduktionen. Dels passer det godt ind i den grønne profil, dels skal der ikke bruges så store stykker træ til en børste og dels er det sjovt at lade træet bestemme den færdige form, frem for at beslutte formen først.

Det sidste er den måde eleverne arbejder, det første er det jeg gør. Igen handler det om erfaringer, for næste gang jeg skal lave børster med en klasse har jeg helt sikkert noget med, som jeg vil gøre anderledes. 

Skolelederen fandt et stykke af en gren hjembragt fra Volden. Der ligger mange grene hjembragt fra Volden rundt om på skolen, i SFOen og også i sløjdlokalet. Nedfaldsgrene er et fantastisk materiale at arbejde med, og jeg har brugt det flere gange til mange sjove ting.

Det her specifikke stykke havde jeg haft fat i flere gange, men afskrevet fordi det havde en revne, som jeg ikke umiddelbart kunne se mig ud af. Nu stod skolelederen med det og sagde at det kunne blive en fed børste! Jeg svarede at jeg havde kigget på det men var ked af den der revne. Han var mere opmærksom på at det ville have været endnu bedre med to "øjne"

Skolelederen så ikke samme begrænsning som jeg gjorde og lidt efter så jeg det lille stykke træ ligge på høvlebænken, hvor vi havde vores ting. Jeg lagde det her, sagde skolelederen, så kan du lave en børste til næste uge af det! 

Jeg kan åbenbart ikke stå for udfordringer. Ugen efter havde jeg omdannet det lille stykke træ til en børste. Den er fyldt med fejl og læring. Den blev ikke som jeg først havde forestillet mig, men så blev den noget andet, og jeg lærte en hel masse.

Jeg huskede ind imellem i processen at tage billeder. Dem får I her. Jeg havde desværre slebet lidt, da jeg tog de første billeder, men kun en forfining af faconen.

Jeg vidste at jeg ville bibeholde "øjet" øverst på træstykket. Jeg ville også gerne beholde det rå udtryk øverst på grenstykket og slibe så lidt som muligt.

Der er ingen tvivl om at jeg synes børsterne bliver mest færdige at se på, når bindingerne bliver skjult og der kommer en top på børsten. Der kan godt være tidspunkter hvor bindingerne er en del af designet, men lige præcis her var det vigtigt for mig at beholde grenens yderside, og derfor skjule bindingerne. 

Under "øjet" er formentlig en knast. Knaster kan blive afsindig hårde. Måske var det derfor det var så svært at save et låg af det lille stykke gren. Jeg prøvede flere muligheder, både håndkraft og maskinkraft. Anders forslog båndsaven, men den er desværre  i stykker, så jeg endte med den elektriske dekupørsav og fik skåret både skævt og i mærkelige vinkler i processen,

Jeg brugte både den elektriske rondelsliber og håndkraft inden temmelig meget slibearbejde gav mig to stykker træ, med en nogenlunde pæn bue, der til nød kunne passe sammen igen.

Inden sammensætningen borede jeg huller og satte børsterne i. Jeg forsøgte med vinklede huller, så børsten breder sig ud. Det blev ret godt. Skulle jeg gøre det om, ville jeg tilføje en række børster eller to mere. De færdige børster fik en lidt sjov aflang-på-den-forkerte-led facon.

Når jeg nu havde slebet så meget i savsporet, valgte jeg at sætte en rød stribe af vulcanfiber mellem for at fylde ud. Ideen kom fra Anders, som har brugt det, når han har lavet knivskæfter og jeg bestilte fluks noget rød hos Naturgalleriet.

Det røde fyldte ikke helt så godt ud, som jeg havde håbet. Jeg endte derfor med at blande en hel del af slibestøvet med lim og fylde op med det. Det er muligt det kan gøres, men jeg kunne ikke, så jeg endte med at slibe hen over samlingen, og fik derfor ikke så meget af de rå træ til at stå tilbage, som jeg havde håbet.

Jeg sleb med mange finheder, endte med de helt fine slibepuder, vi plejer at bruge til fedtsten og afsluttede med bivoks. Den færdige børste er silkeblød og, synes jeg selv, et godt eksempel på at lade træet beslutte hvordan den færdige børste skal se ud. 

Skolelederen var i øvrigt behørigt imponeret og ville ikke tage udfordringen op.