Silken Sands Shawl

Knap havde jeg skrevet, at sjalet af det håndspundne garn havde langt igen, og så var det færdigt.





Det har været en fornøjelse at strikke af mit eget garn. Det er blødt, en del af blødheden kommer formentlig fra at garnet i virkeligheden er undertvundet. Det kunne godt have tålt at være meget mere snoet om sig selv. Visse steder strikkede jeg nærmere med to tråde end en.

Det var helt sikket også en blød uldtype jeg spandt garnet af. Det er ikke en overraskelse at uld har forskellige grader af blødhed, alt after type. Det er heller ingen overraskelse at der findes mange typer får - og dermed uld. men jeg er lidt overrasket over hvor mange.

Jeg har haft sjalet på en enkelt aften. Det er varmt, og jeg tror ikke jeg kommer til at bruge det lige med det samme. Men det skal nok komme.











Design: Silken Sands Shawl af Kelene Kinnersly.


Garn: Håndspundet Blue Faced Leicester fra Garngalleriet i farven Flaske.

Jeg spandt 200 gram og brugte det hele.


Pinde: 4½ mm - 60 centimeter rundpind. Den kunne godt have været lidt længere.


Størrelse: Sjalet har et vingefang på 170 centimeter og er 80 centimeter højt.







Bemærkninger: Det tog mig forholdsvis lang tid at knække mønsterkoden. Måske fordi hele mønstret var tegnet pind for pind i et kæmpe diagram, der kunne have været noget mindre. Da først jeg opdagede sammenhængene lod jeg mønstret blive hjemme og strikkede derudaf.

Jeg gentog mønsterrapporten mange flere gange end mønstret angiver, for at bruge alt garnet - og for at få et stort sjal.

Jeg kunne godt have startet kanten en mønsterrapport før. At jeg ikke startede før, betyder at min kant er halvt så bred som den egentlig skulle have været.

Jeg er godt tilfreds og glæder mig næsten til kulden sætter ind, så jeg kan tage det i brug.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.

Yarn Along - Uge 26

Inden ugen for alvor er slut, kan jeg lige nå at skrive om bøger og strik.

Ugen inden sommerferien har været helt som uger inden sommerferien oftest er. Til trods for at alting ofte handler om at rydde op og rydde ud, få færdiggjort og tage det hele stille og roligt, er det ikke helt sådan ugen forløb.

I løbet af ugen nåede jeg ualmindelig mange møder - både evaluering af de grønne planer, personalemøde, og et forældremøde. Jeg nåede et kursus om kommende computersamarbejde og en del snak med børn, der havde brug for at løse konflikter.

Jeg var sent hjemme de fleste af ugens dage. Oscar kom og spiste, Anders startede nyt arbejde og jeg strikkede både i en have i Stenløse, en have i Glostrup og under den hyggeligste carport i Haslev.

Jeg nåede omkring min mor, lavede vandkamp sammen med et par fjerdeklasser og en enkelt femteklasse. Vi byggede bål og stegte snobrød i den vildeste varme og jeg var med til at sige god sommer i min kasse, der startede dagen med morgenbrød og leg i en af lærerens  have.

Jeg hørte det nyopstartede lærerband give den fuld gas, inden alle ungerne sang sommeren ind med sommerferiesangen (det er så skønt at høre en hel sal fuld af børn synge af fuld kraft), og vi voksne sluttede dagen i festlige omgivelser.


I dag har jeg vasket. Jeg tror tøjet er klar til at blive hentet, efter at have hængt i solen de sidste timer. De første tanker om sommeren, som vi stort set ikke har planlagt. er på vej, og mon ikke vi får styr på det hele i løbet af de næste dage.

















Læse:

Jeg synes faktisk Jussi Adler Olsens bog er spændende. Det kan bare ikke ses på fremgangen. På den anden side kan det godt have en betydning, at jeg tager mig selv i at gå meget sent i seng i øjeblikket - så bliver det ikke til så meget læsning.

Jeg er simpelthen mere frisk, når solen går ned og varmen aftager.

Samtidig er bogen noget tung. Derfor går den på sommerferie lige om lidt, når vi tager hjemmefra. Jeg tvivler på, jeg når at læse den færdig inden. Jeg plejer ikke at afbryde læsningen, for så at tage den op igen senere. Og jeg er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå.

Men jeg vil gerne have noget lidt lettere læsning med på ferie.


Strikke:

Strikketøjet er også på vej på ferie. Nye projekter er slået op, og er ved at nå dertil, hvor de kan tages med når vi tager på ferie.

Lige nu strikker jeg den sidste kant på trøjen til Daniel. Jeg har ikke talt, men der er afsindig mange masker hele vejen rundt, fra den ene forkant, hen over hætten og tilbage over den anden forkant.

Det er ikke fordi der mangler meget. Måske bliver jeg færdig lige om lidt. Men det tager altså tid. Tyve minutters podcast, og det er lige før jeg ikke er nået fra den ene ende til den anden.

Daniels trøje går på ferie, når jeg ikke gider mere. Anders-sweateren er gået på ferie. Den er simpelthen for varm at sidde med. Den mangler kun et ærme og en halskant. Den skal nok blive færdig... men måske først når varmen aftager en smule.

Feriestart

Ferien blev startet med en fest. En af dem, hvor der er lagt op til det helt store, mens gæsterne i virkeligheden hellere bare vil sidde ude i solen, dele en øl, og snildt kunne have klaret sig med en pølse på grillen.





Sommerfesten, der afsluttede året og startede min ferie, blev en hyggelig en af slagsen. Vi fik lækker mad, og mens jeg havde gruet lidt for selskabslegene (jeg bryder mig i virkeligheden ikke om selskabslege) viste det sig, at det havde jeg ikke behøvet.

Jo der var festlige indslag, der krævede alles medvirken, men det af den slags, som mest er hyggeligt og ikke kræver mere end man selv har lyst til.

Klokken otte ankom den bebudede DJ, som stort set fik lov at stå alene i festsalen, mens resten af festen holdt til udenfor, på den store terrasse der er et hit i udeundervisningen, men altså også når de voksne holder fest.

Det var lidt synd for den stakkels mand, men sådan blev det. Og måske skulle han have været lidt mere i sync med gæsternes musiksmag, for det lykkedes faktisk at lokke til dansegulvet mere end en gang. Bare ikke særlig længe.

Jeg gik hjem da øjnene hos en del af selskabet rullede vel meget, og glædede mig over at Louise skulle overnatte hos Berit. Det betød nemlig at jeg kunne køre med, da Louise lørdag formiddag satte kursen mod Rønnede, og gerne satte mig af i Haslev.


Jeg havde gerne selv taget til Haslev, men det var unægteligt noget nemmere at blive kørt.





I Haslev havde ByKopranen invieret Lykkefanten til at holde workshop om Balancesjalet, der ikke bare handler om at bruge løs af resterne, men også en smule om farvelære.

Dengang jeg gik på seminariet havde vi et fag, der netop hed farvelære. Undervejs skulle vi lære om valør eller farvemætning. Forestil dig farvecirklen i 3D. Nærmest som en prisme. Øverst er hvid, nederst er sort og i midten, hvor prismen er bredest ligger farvecirklens allerklareste farver.

Et hvilket som helst sted fra prismen kan skæres en trekant ud, der har hvid øverst, sort nederst og den rene farve i den yderste spids. Imellem de tre punkter er et virvar af den samme farve med forskellig valør afhængig af hvor meget hvid eller sort, der er blandet i.





På seminariet  lavede vi en hel del øvelser med farver, og specielt valør synes jeg var spændende. Vi fik udleveret A4ark med påtrykte trekanter og lille pose fuld af små farvede firkanter af papir, som  vi skulle placere på arket, så fordelingen af farve eller valør så rigtig ud.

Det var den viden der i går skulle bruges, omend i en noget anden version, da Karen underviste i hvordan Balancesjalet er bygget op og bliver strikket.

Tre timer i skønt selskab går hurtigt. Jeg strikkede løs med alt det garn jeg havde med. Undervejs kunne jeg godt mærke at det blev lidt for rodet for mig, Det var svært at sætte en finger på præcis hvad der gjorde det rodet, så jeg strikkede videre.





Hjemme igen (hvor heldige mig havde fået et lift hjem) lagde jeg farverne op igen, fjernede det, der i mine øjne rodede, trævlede op, så det jeg havde fjernet var væk, og strikkede videre.

Mit sjal bliver knap så farverigt og knap så spredt rent valørmæssigt, men jeg holder allerede meget mere af det.


Og dermed gik ferien i gang.

Midlertidig spindekrise

I sidste uge sad jeg hos min mor og snakkede. Undervejs spurgte hun om Annelises lille rok ville kunne opfylde mine behov på sigt.

Ja! sagde jeg og mente det. Jeg mener det sådan set stadig, men så opstod et problem, som jeg ikke havde forudset.





Annelises lille rok har fire spoler. I min naivitet tænkte jeg at fire spoler aldrig nogensinde kunne blive for lidt. Jeg er blevet klogere.

Som nybegynder er jeg meget monogam, når det handler om at spinde. Det er mere erfarne spindere ikke nødvendigvis, og for et par dage siden, gik det op for mig, at det kan der være gode grunde til.

Siden den lille rok flyttede ind, og jeg knækkede koden, har jeg spundet hver dag. Nogen dage er det måske bare fem minutter, andre længere tid, og til tider flere gange i løbet af dagen.

Helt som jeg plejer, kaster jeg mig ud i det, og laver selvfølgelig ikke små projekter fra start - Næh, næh. Lad mig lave noget stort og uoverskueligt!







Jeg er i gang med en ret stor portion uld. Så stor at der formentlig kan strikkes noget med ærmer af det. Når det er færdigt.

Jeg har prøvet at tvinde totrådet, så tretrådet gav god mening, og derfor har jeg fyldt de første tre, af de fire spoler, til bristepunktet. Jeg har mere uld, jeg har stadig en tom spole, men den kan jeg ikke spinde på.

Den skal bruges til at tvinde på!


Mellem de guldkorn jeg har samlet op, lå et der fortæller at det spundne garn har godt af at sidde på spolen tre-fire dage og sætte sig, inden man tvinder det. Specielt når man er nybegynder. Så er garnet nemlig lettere at arbejde med.

Det gjorde jeg ikke med det første garn jeg spandt. Jeg vaskede det heller ikke, før jeg strikkede. Det husker jeg så også denne her gang.

Jeg kunne sikkert godt spinde løs. Men jeg synes det giver mening at lade det sætte sig, og jeg synes også det giver mening at prøve det af.

Også selvom jeg så må lade rokken være og aer den lidt, når jeg går forbi.





I morgen aften begynder jeg at tvinde.

Og to nye spoler er bestilt, men desværre endnu ikke ankommet - og flere sat på ønskerne til jul!

På vej mod ferie

Jeg har stadig en uge tilbage, inden jeg kan se frem til tre uger uden arbejde. Der føles som meget kort tid.

Ferieplanerne folder sig ud. Vi var for en gangs skyld i god tid, men livet stod i vejen, og først nu kan vi for alvor begynde at planlægge. Vi ved hvad vi vil, vi mangler bare alt det praktiske.





I går sad jeg på en hyggelig terrasse omgivet af skønne mennesker og lækker mad. I dag har jeg tilbragt i et helt andet og også skønt selskab.

Jeg føler mig altid meget vellidt, når jeg besøger Rose. I dag var ingen undtagelse. Heller ikke selvom hun var temmelig træt, og under ingen omstændigheder ville sove. Det lykkedes til sidst. Vi gik en lang tur, barnet sov fredeligt, og vi nåede næsten hjem, inden hun vågnede og var klar til leg på den hjemlige legeplads.







For Sille og jeg betyder det ikke så meget hvor vi befinder os, snakken går fint, og så længe Rose er glad, optaget af leg og med mellemrum forlanger vores medvirken, er den lokale legeplads et udmærket sted.

Specielt når det ikke er noget problem at jeg bliver ladt alene tilbage med hende, mens moderen går ind og får ordnet noget af det, der kan være svært at få tid til med en tumling om benene.

Det var faktisk at efterlade mig alene, mens barn og mor gik ind efter en ren ble der var et problem. Jeg synes jeg havde gjort min pligt i den henseende og blev tilbage i solen. Barnet var bestemt ikke enig og mente vist helt alvorligt at min pligt indeholdt mere end et bleskift.





Jeg fik både kys og knus inden jeg gik. Så er det skønt at være på besøg.

I morgen rejser Rose med både mor og far mod sydligere himmelstrøg. Vi kan lige nå at ses, når de kommer hjem igen, inden Anders og jeg pakker vores kuffert og sætter retningen mod Tyskland, som vi slet ikke er færdige med at udforske.

Beslutninger, standpunkter og igangværende projekter

Jeg viser igen og igen igangværende projekter uge efter uge. Men jeg gør sjældent status over hvor meget, jeg egentlig er i gang med.

Jeg kalder ikke mig selv monogam, når det handler om strik (eller andre håndarbejdsmæssige projekter). Men jeg oplever at selvom jeg godt kan lide at have valgmulighederne mellem flere projekter, arbejder jeg som regel kun på et eller to ad gangen.





Jeg har altid noget, jeg tager med mig. Et taskeprojekt, et mødeprojekt, et projekt, der både er til at have med, men også kan arbejdes på, når der samtidig skal lyttes, snakkes eller på anden måde være opmærksom.

Jeg har som regel også noget, som gør sig bedre hjemme. Det kan være komplicerede projekter, eller projekter, der er vokset til en størrelse, der gør dem besværlige at have med. Et kompliceret projekt behøver ikke være stort. Strømper med mønstre og lange diagrammer, synes jeg for eksempel er lettere at sidde med hjemme, mens store ting, der ikke længere bare stoppes i en taske, godt kan være det, der kommer med, når jeg pakker specifikt til en dag eller aften med andet strikkende folk.

Lige nu er jeg i gang med at rydde op. Jeg har fået ryddet en del ud. Jeg gør som regel mine projekter færdige, det er sjældent jeg trævler op og starter forfra. Det sker, men som regel ender alting med at blive færdigt - også selvom det nogen gang tager meget lang tid.

Jeg er nede på fire projekter nu - strengt taget fem, men de to tæller i mit hoved som et. Til trods for at de begge er ret store. Hvis du tænker at du har set andre, som ikke er præsenteret færdige, er det sikkert rigtigt. Jeg har et par færdige projekter liggende, som stadig venter på tid til fotografering.

Jeg havde en plan om at rydde helt ud - eller så meget som jeg nu kunne, medregnet to evighedsprojekter, der hører med i de fire - før jeg slog op til nyt. Men så dukker det med standpunkter og nye beslutninger op. For lige om lidt er det ferie, og ferie kræver projekter der er til at tage med.

Jeg har faktisk fire linet op. Men har besluttet at intet bliver slået op, før ferien starter.


Tilbage til de fire (fem) projekter.


Først er der evighedsprojekterne. De bliver færdige, når de bliver færdige og det gør de nok en dag.





For snart otte år siden startede jeg på The beekeepers Quilt. Et tæppe strikket af små sekskantede fyldte puder, der efterfølgende sys sammen. Det er ikke langt fra færdigt. Og vi har brugt det i flere år efterhånden - i forskellige stadier af færdigsyet.

Her er Ravelry fantastisk, for jeg kan se at for seks år siden strikkede jeg den sidste puf, og godt et år senere begyndte jeg at brodere blomster på en del af dem. Cirka en tyvendedel.

Siden syede jeg dem sammen, og der mangler ikke særlig meget. Faktisk kun det, der kan ses på billedet lige herover. Tilbage i januar fik det en ordentlig tur, men som varmen stak næsen frem stoppede jeg med at sy, og jeg begynder nok næppe igen, før Kong Frost går tur ved Søndersø.


Det kunne godt blive færdigt i år. Der kunne også snildt gå flere år.





Det næste er et hæklet tæppe, som helt sikkert kommer til at tage mange år at lave færdigt. Planen er at hækle udelukkende af strømpegarnsrester. Lækre håndfarvede strømpegarnsrester.

Sidste år strikkede jeg otte par strømper, samlede resterne og startede lige omkring første januar. Jeg hæklede ti-tolv striber inden jeg stoppede op og ventede på flere rester. Foreløbig har jeg i år strikket to par strømper, så mængden af tilgåede rester er ikke enorm.

Jeg har ikke lyst at at hækle alle resterne op på en gang. Jeg vil gerne have nye tilføjelser med, så de første rester kan holde så længe som muligt, og farverne går igen over et langt stykke af tæppet, og derfor kommer det ganske simpelt til at tage tid.


Det er helt okey, og ganske planlagt.





Så er der taskeprojektet. Projektet, der stille og roligt vokser, som nok når at komme med på ferie, men helt sikkert også når at blive færdigt. og derfor skal suppleres.

Jeg strikker af mit eget håndspundne garn. Det er grønt, det er undertvundet, lidt forskelligt i tykkelse undervejs, men dejligt at strikke af. Jeg strikker Silken Sands Shawl. Det bliver stort, og jeg satser på at blive ved, til der ikke er mere garn.

Jeg er næsten færdig med det andet af tre nøgler garn. Der er tohundrede gram, så der er stadig noget at strikke af. Det sidder på en forholdsvis lille pind, og var ikke let at tage billeder af.


Jeg er sikker på det bliver skønt.





Endelig er der de to sweatre til Anders og Daniel. De har ligget længe, har været fundet frem i perioder og mangler i virkeligheden ikke ret meget. Nu skal de være færdige.

Da jeg fandt dem frem for ikke så længe siden manglede de begge ærmer. Nu har de begge et ærme, Daniels ærme nummer to er godt på vej, og Anders' halter efter.

I sin tid var planen at jeg ville skrive en opskrift. Derfor er de ikke helt ens. Anders' er lukket og med en V-hals, der blot skal afsluttes med en ribkant. Den kunne være færdig lige om lidt. Men den får lov at vente, for jeg vil gerne ramme cirka samtidig færdiggørelse.

Daniels er åben, har en rundet hals og skal afsluttes med hætte og lynlås. Det tager lidt længere tid. Og har vist sig mere problematisk end forventet.





Jeg har skrevet noter i stor stil. Men de er ikke vigtige længere. Der bliver ikke nogen opskrift. Dels har jeg en tendens til at strikke meget kompliceret og jeg aner ikke hvordan jeg nogen sinde skal forklare alt det jeg har gjort på en måde, så andre kan forstå det. Dels har jeg enten regnet forkert, eller Daniel er vokset siden jeg startede. Jeg hælder mest mod det første.

Trøjen til Daniel kan kun lige nå om ham. Jeg kan ikke overskue at pille op og starte forfra. Mange ideer er tænkt og tænkt om, og jeg er endt ved en bred forkant, som skal gå hele vejen fra forkant, over hætte til forkant på den anden side. Jeg er stadig usikker på hvordan sådan en kant vil spille sammen med en lynlås, som jeg godt kan lide mod en forholdsvis fast kant - som de kanter jeg har lavet mod forkanten.

At en bred kant fortil vil betyde mere stof for end bag, og noget i forhold til ærmer, vælger jeg a se stort på.

Det problem løser jeg, når jeg kommer til det. Lige nu strikker jeg ærmer, derefter hætte og til sidst kanter.





Indtil ferien starter i næste weekend, strikker jeg på de to sweaters, når jeg er hjemme. Først derefter slår jeg op til nyt. Til feriestrik og opfyldning af igangværende projekter.

Og inden sommeren/efteråret er slut, skal de to trøjer gerne være taget i brug.


Det blev langt!

Yarn Along - Uge 25

Onsdag var skøn, vejret var fantastisk, jeg havde fri og Oscar glemte et kort øjeblik, at han helst ville være hos mor, og lod mig holde ham - ganske kort.

Det var hyggeligt at få lov at se vuggestuen, som virker som et hyggeligt sted. Rødovre er ikke større, end vi ramlede ind i kendte ansigter undervejs.

Hjemme igen, gad Oscar godt lege lidt, inden jeg kørte videre til aftenens skolebestyrelsesmøde, der kunne have være mere interessant.

Dagene er tydeligt blevet lysere, og selvom jeg var sent hjemme, var det stadig lyst udenfor og feriedagen føltes som varede den længe endnu.

I dag fulgte endnu et par møder, inden vi lukkede børnene ind, spillede rundbold, holdt vandkamp og lukkede for computerne - det sidste er ikke et hit. Men vi gør det igen. Og igen...

I sidste ende viser det sig, at der er masser af sjove ting at lave, selvom computerrummet er lukket. Også selvom det umiddelbart kan være svært at se.















Læse:

Jeg læser en lille smule hver dag i bogen om Nicky og Peter, om fordækt kriminalitet og afpresning. Ikke meget, bare lidt, også selvom den faktisk begynder at blive mere og mere spændende.

Historien folder sig langsomt ud, jeg er ikke fanget på en måde, som får mig til at læse videre, men jeg vil alligevel gerne vide hvad der sker på næste side og læser derfor stadig videre.


Broderi:

Jeg rydder op i igangværende projekter. Strikker på livet løs på de to sweatre til Anders og Daniel. Ærmerne er godt på vej. En anden ting jeg rydder op, er et stykke broderi, der også har været længe undervejs.

Tilbage i januar var jeg på Sy og Strik messe i Hillerød. Blandt meget andet, havde jeg et kit med hjem fra Önling. En lille broderet kosmetikpung af Katrine Hannibal.

Jeg startede ret hurtigt efter jeg kom hjem, og siden har jeg arbejdet lidt på den i ny og næ. Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk, jeg fylder så meget af stoffet som muligt, og startede umiddelbart med et omvendt farveskifte, men ellers som beskrevet.

Af en eller anden mærkelig grund, er der en farve med, som ikke skal bruges - ifølge beskrivelsen. Jeg tænker nu at bruge det hele, fylde ud til der enten ikke er mere garn, eller stof. Og siden sy den sammen med noget andet til en noget større projekttaske.

Når jeg altså en gang bliver færdig.

Jeg er stadig ikke halvvejs.

Det tager længere tid, end jeg normalt synes jeg bruger på broderier. Det er lidt mærkeligt, for det er både et hyggeligt og lettilgængeligt arbejde.

Så mellem ærmestrik og tanker om halsaflukninger, broderer jeg for tiden med uldgarn på stramaj.