lørdag den 16. juni 2018

Lørdagsstilhed


Dagene går, tiden flyver og jeg får ikke givet bloggen megen opmærksomhed. Det er ikke uvilje, men sådan må det være lige nu.







I går var jeg i selskab med tre drenge, der som de eneste havde tilmeldt sig et arrangement, der krævede flere deltagere. De skulle ikke snydes, så drengene valgte, vi kørte til Xjump og et par timer i en kæmpe hal fyldt med trampoliner i alskens afskygninger.

Mens Louise hoppede rundt sammen med drengene, havde jeg øje på alle vores ejendele, tog billeder til nyhedsbrevet og passede på min fod, som jeg af en eller anden grund ikke rigtig kan gå på.







Det er uden tvivl overanstrengelse. Jeg er hævet, det gør ondt, lægen foreskriver støttestrømper. Jeg har fundet de længste gevandter frem, for at sløre synet en smule. Men må også indrømme at de hjælper.

Weekenden er pludselig helt uden planer, og sådan har jeg nu mulighed for at sidde med benet oppe, passe lidt på mig selv, senere gøre Anders selskab når le Mans sættes i gang. Og måske nå at færdiggøre den grønne flodhest, eller de strømper jeg strikker til samme Anders.

En weekend uden planer er slet ikke så tosset endda.







Billederne har intet med indlægget at gøre. Men de har ligget længe, jeg har ikke fået dem brugt.

Det korte sporsæt og tilhørerende hjul fandt jeg på den anden side af brøndbyøster Station, da jeg for længe siden kørte efter stof til patchworktæppet til Nicklas.

At lige netop den type kunst står ved en station giver masser af mening, og jeg kunne ikke lade være med at tage en flok billeder af det.





onsdag den 13. juni 2018

Onsdagsmasker


Det er blevet onsdag, og for første gang i flere uger, skal jeg ikke tidligt op og til møde. Det er altså lækkert, og jeg nyder en onsdag uden tidlige mødetider, inden skoleårets to sidste onsdage igen byder på tidlige vækkeure og cykelture.

Det betyder ikke at jeg ikke arbejder. Når indlægget her er skrevet, vil jeg kaste mig over månedens nyhedsbrev, der for en gangs skyld ikke kun skal indeholde hverdagselementer fra SFO's tre afdelinger, men også mandagens eventyr ud i cykling og løb.

For hvem har ikke lyst til at dele uflatterende billeder fra en dag i fuld firspring med forældre og børn fra en hele skole - eller i hvert fald, dem der er tilknyttet SFO...















Læse:

Siden sidste uge har jeg afsluttet Thomas Engers Fantomsmerte. Den var god, den næste i serien er hentet hjem fra biblioteket og står på hylden og venter. Henning Juul endte med at samle alle dele sammen og fik hjælp fra flere sider til at sætte det endelige punktum. Undervejs var der hæsblæsende action og de mange løse ender endte med at give mening.

Også den bagvedliggende historie udviklede sig, og lægger op til mere i historierne der kommer.

For at holde en pause fra det hæsblæsende og blodige er jeg begyndt på Tradition og fornyelse af Bodil Steensen-Leth.

Bogen er femtende del af noget som var planlagt som en storslået Danmarkshistorie, der blev til i samarbejde mellem det Historiske Hus (som måske ikke længere har en hjemmeside) og forlaget Aschehoug, senere Lindhardt og Ringhof.

Bøgerne er skrevet af skiftende forfattere. De har alle omdrejningspunkt i store momenter af Danmarks historie og de store omskiftninger man ikke kan komme udenom på verdensplan. Hovedpersonerne stammer alle fra en fiktiv adelsslægt, bosat et sted på Fyn, der omgiver sig med konger og andre historiske personer.

Slægten - som også er hovedoverskriften på serien - starter i vikingetiden, med en mindre gård, der gennem tiden bliver en borg og senere en herregård. Serien har ikke fået særlig gode anmeldelser og personligt kan jeg godt forstå det. Det er ikke litteratur på højt plan, men jeg har alligevel læst mig gennem de fjorten tidligere bøger - der er vist to to tyve - med lange mellemrum.

Det er let læsning, der pakker historien ind i et spind af en historie, der sjældent er fantastisk, men som jeg alligevel synes er lidt hyggelig. Samtidig er kvaliteten forskellig med de forskellige forfattere, der hver især gør noget for den samlede historie.

Jeg forventer ikke stort, og måske derfor har jeg hygget mig med at læse de foregående bøger, omend det er længe siden jeg læste den sidste. Jeg kan godt lide historie, og selvom fiktionen til tider har været lidt søgt, kan jeg alligevel godt lide tanken om at bringe historien til live gennem fiktion.

Det er den samme interesse, der får mig til at sluge serier som Reign og Outlander på Netflix.



Hækle:

Jeg har ikke glemt sidste uges poncho. Den er heller ikke pakket længere væk, end den får lidt opmærksomhed ind imellem. Alligevel er det et andet projekt, der fylder mest i disse dage.

For et par år siden blev bedsteveninden til Emilie faster. Dengang hæklede jeg en blå elefant til den lille ny. Nu er en ny nevø på vej, og da Josefine spurgte pænt om ikke jeg ville hækle endnu et dyr, kunne jeg ikke andet end sige ja.

Denne gang skal det være en grøn flodhest. Pigerne kiggede farver sidste gang Emilie var på Fyn, og hun kom hjem med farvekoder til bestilling. Den skal være færdig til Josefine kommer på besøg i slutningen af måneden, så derfor har den lige nu førsteprioritet.

Desværre er jeg kommet i tvivl om jeg har fyld nok - ellers står der nok en tur til IKEA på weekendens program.

Under alle omstændigheder skal vi derud inden alt for længe, for sidste weekends tur til Lolland gav også luft for ønsker om hæklede dyr fra både søsteren min og Nicklas. Der skal selvfølgelig også hækles til det kommende barnebarn, så der står muligvis hæklede dyr på håndarbejdslisten den næste lange tid. Og det har jeg under ingen omstændigheder fyld nok til...





mandag den 11. juni 2018

Bike and Run


For tre måneder siden sad vi i Klubben til et personalemøde, og besluttede uden videre at deltage i årets Bike and Run.

Ingen af os var på nogen måde i form, de to af tre løbere havde ikke løbet i flere år, de to på cykel havde tunge cykler og ingen viden om ræs til sammenligning.





Fælles opvarmning


I dag løb arrangementet af stablen. Inden trænede vi. Vi sammenlignede, talte og blev ret hurtigt enige om at fire timer lød plausibelt. Vi skulle trods alt samlet tilbagelægge en maraton.

Jeg cyklede som bekendt turen - faktisk flere gange og nåede en personlig rekord på lige over fem og tredive minutter. Et resultat jeg ikke forventede at overskride.

For et par dage siden revurderede vi tiden, og nåede en tro på en samlet tid på tre en halv time. Det ville være et godt resultat mente vi, og trænede videre, fik trykt bluser og samlede kræfter.


Det var et godt arrangement. Super hyggeligt.





Vi nåede samlet i mål på lige under tre timer. 42,2 kilometer fordelt på fem mennesker. Tre 5-kilometers løb og to 13,6-kilometers cykling.

Behøver jeg sige vi er stolte af os selv. Og at vi allerede taler om næste år...

Og så er det fuldstændig lige meget at første hold gennemførte på en time og seksogfyrre minutter. I øvrigt Vestegnens Politi. Det er rart at vide, de er i form. Eller at vi var de allersidste til at løbe over målstregen.


Vi gennemførte. Med fuldt hold. Det andet hold fra skolen - lærerne - måtte undvære en deltager og maratonløberen tog i stedet to ture. Helt sikkert sejt, men han er i form. Det kan vi ikke blære os af.

Desværre er der ikke tid til at være alt for langt bagefter. Folk forsvinder, og det hele var ved at blive pakket sammen, da vores sidste deltager løb over målstregen. Det er lidt kedeligt.

Vi gik da det hele var pakket sammen og astii-flasken var tom. Politiet sad stadig tilbage.





Jeg har printet diplomet ud.

Det skal op og hænge et eller andet sted i Klubben.

Jeg ved ikke hvor, men vi finder et godt sted.


Manden der stod med en mikrofon på scenen og talte sig varm, var så vild med min cykelhjelm, at jeg fik en præmie, da jeg nåede i mål. Endda på en tid, der var bedre end min hidtil bedste.


Jeg undskylder for den ringe billedekvalitet. Billederne er alle taget af forskellige deltagere i kampens hede.





Engle af pap


Lige før jul lavede jeg en engel af sort pap, poscatusser og forskelligt dims, vi havde i skufferne, og en magnet. Målet var inspiration til de allersidste julegaver, og flere af børnene fik også lavet deres egen udgave.




Da jeg viste den til min engle-glade mor, ville hun selvfølgelig også gerne have en. Jeg lavede tre, lagde dem på en hylde i et skab, og glemte alt om dem. Vi har set hinanden mange gange siden, jeg har været hos hende, hun har været hos mig, og i al den tid har englene henslæbt livet på hylden i skabet.

En gang imellem kom jeg i tanke om dem, men altid på de forkerte tidspunkter.

Nu er de afleveret, og skaber glæde i min mors køkken.

Min mor er heldigvis ligeglad med at det ikke længere er jul.









Hvis du skulle få lyst til at lave en engel, kan de vist godt aflures. Jeg har forsøgt at tage billeder, der viser både for og bag nogenlunde, de forskellige dele og noget der kunne anses som en samleanvisning. Hvis du ser godt efter.

Jeg har ikke skilt dem ad igen.

Men hvis det er alt for svært at se, består de af en krop (en lidt tilfældig meget rundet trekant), et hoved, vinger (der mest af alt er en cirkel med et hak) og en glorie - cirka på størrelse med hovedet.









De er limet sammen lag på lag - hoved på glorie, krop på vinger og hoved/glorie øverst. Bagerst en magnet og forrest lidt pynt - her en knap og en plastik bling-bling-ting. Inden de blev limet sammen er alle dele dekoreret med poscatusser, og har tørret længe nok, til at malingen ikke smitter af.

Hvis sort pap ikke er inden for rækkevidde, er jeg sikker på, at de også vil gøre sig godt i helt almindeligt brunt pap - her brugt til hovedet.

For hvem har ikke brug for et par engle?





I øvrigt er alle dele limet sammen med limpistol. Andet kan sikkert også gøre det.

God fornøjelse





søndag den 10. juni 2018

I går


I går var det World Wide Knit in Public. I går strikkede jeg slet ikke. I går havde jeg fødselsdag, og i går burde jeg traditionen tro have spist sushi i Søndermarken.

I går gjorde jeg noget andet.





I går var jeg i Nakskov. I går brugte jeg dagen sammen med min far, Anni, min søster og min nevø. I går var der flag på bordet, og i går havde jeg en skøn dag.

I går sad jeg alt for sent på Næstved station og ventede på det sidste tog hjem, mens jeg nød tankerne fra en lang skøn dag. I aftes var jeg i selskab med afsindig mange glade mennesker på vej hjem fra Vi elsker 90'erne.

I går hæklede jeg en smule.





fredag den 8. juni 2018

Pingvin i striber


Tæppet er færdigt, vasket, strakt, fotograferet, lagt sammen og pakket væk til barnedåben senere på sommeren.





Daniel mener nok et af samme slags, med en dino, kunne være rart at have til et lille drengebarn. Jeg har så afgjort lovet, men også udsat til navnet er helt sikkert og jeg har haft en pause fra skyggestrikken.

Det har været et hyggeligt projekt, men dels blev det meget stort - det bliver tæpper vist - og dels var det nødvendigt at sidde hjemme med det, for at kunne overskue de mange skift mellem ret og vrang.

Det er ikke et projekt, der holder til selskab, snak og hygge. Det er et aleneprojekt, og sådan nogen skal der bestemt være plads til. Men gerne med mellemrum.





Nu venter jeg så bare spændt på hvad modtageren siger.

Eller i hvert fald modtagerens forældre.









Design: Baby Tux Illusion Blanket af Steve Plummer.

Bogstaverne til navnet er af samme designer og kommer fra Illusion Alphabets - en samling af bogstaver i forskellige formater. Jeg brugte de største bogstaver i stort format.


Garn: Pernilla fra Filcolana. Garnet er 100% peruviansk højlandsuld, og er gået hen og blevet lidt af en yndling. Jeg strikkede med farverne Isabella og Boysenberry.

Det færdige tæppe vejer lige knap 500 gram, og forbruget deler sig mellem de to farver med cirka 4½ nøgle af den lyse og 5½ nøgle af den mørke.


Pinde: 3½ mm rundpind.

Opskriften kalder på en 4 mm, men mit garnvalg var tyndere end anbefalet, og trods mindre pinde er jeg nået en langt større størrelse på det færdige tæppe, end forventet.


Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 100 x 132 centimeter.

Jeg strikkede lidt større end opskriften lyder, for at få plads til navn og beholde proportionerne. jeg kan rigtig godt lide den færdige størrelse, men jeg havde forventet mindre...





Bemærkninger: Jeg startede med at slå 180 masker op. At det blev lige det antal byggede på en beregning af antallet af ekstra pinde for at få plads til navnet divideret og ganget med fordelingen af masker og pinde i den oprindelige opskrift.

Jeg ville ganske enkelt gerne beholde proportionerne i stedet for at ende med et meget langt tæppe.

Jeg brugte de største bogstaver fra alfabetsamlingen, centrerede og startede bogstaverne efter 24 striber. Efter bogstaverne strikkede jeg yderligere 24 striber inden pingvinen. I den anden ende fulgte jeg opskriften.

Jeg strikkede første maske ret i begge ender.





Kanten strikkede jeg i top og bund efter forklaringen. Jeg strikkede 8 retriller af den mørke inden afluk. Kanterne i siden strikkede jeg i princippet ligedan, jeg valgte bare at slå den ekstra maske op i slutningen af hver pind, ved at strikke ind i den opslåede maske på kanten i top og bund.

Dermed skulle jeg ikke bagefter sy hjørnerne sammen.


Jeg synes stadig det er sjovt at se hvordan mønstret dukker op, alt efter hvilken vinkel tæppet bliver set fra.


Har du lyst til at se flere billeder af tæppet, kan det ses lige her på Ravery.





torsdag den 7. juni 2018

Zorba


Vi havde aftenåbent. En superhyggelig aften med det sørgelige aspekt, at alle først melder sig til i sidste øjeblik.

Vi synes vi har prøvet alt, vi ved ikke hvordan vi kan råbe op, så tilmeldingerne kommer med tid til at planlægge på forhånd. Vi prøver videre, forsøger med nye vinkler og undrer os igen og igen over hvorfor.





Efter pizza - vi kunne ikke nå at købe ind - og rundbold, var der pludselig kun en halv time tilbage. Allerede under maden strømmede græske Zorba-toner mod os fra fællesrummet. Der var dans. Ikke et stort hold, men helt sikkert et hold, der hyggede sig.

Inden vi så os om var halvdelen af vores unger med. Gamle og unge mellem hinanden. Grin, latter, alvor og forsøg på at følge med.

De ville ikke hjem, da forældrene kom og hentede.

En enkelt spurgte om skolen var blevet en danseskole?

En slags, kunne jeg svare, og glædede mig i mit stille sind over lærdom om andre kulture.





onsdag den 6. juni 2018

Onsdagsmasker - Yarnalong June


It is a new month, and I will be joining Ginny for yarn along.


Last month I was knitting a blanket, since then it is done, washed and blocked. But still in need of being showed off. That will come, I promise. And I hope to remember to link next month as well.


Within last month I also made a bunch of blue baby booties. This time for my upcomming grandchild. It is quite exiting, and everyone is looking forward.



**************



Det er onsdag igen, jeg synes lige det har været onsdag. Samtidig betyder en grundlovsdag med fridag til følge, at jeg har tænkt mandag hele dagen. Til trods for viden om onsdag.


Alligevel er det lykkedes at få alle de løse ender samlet til i morgen, hvor der igen er skolehave, Louise og jeg opfandt en kompost-spil-stafet-ting, som krævede noget mere forarbejde end jeg umiddelbart havde regnet med.


Men nu er alt klar, endda en flok hjemmelavede clipboards, som vi har savnet længe.


Jeg er spændt på torsdag.


Men først onsdag.













Read:


I have read almost through the next Thomas Enger/Henning Juul book - Pierced. Its even better than the first ond - Burned - and with a lot of ends that does not explain themselfs.


I still haven't figured the plot. There is still plenty of pages, and I am looking forward to the end.



Knit:


A few years ago I knitted a poncho for my sister. Now my neice has got her eyes for it, and I kind of promised one for her.

Her birthday is comming up next month, and it seems like a proper gift.

I did not have a pattern last time. This time I am writing stitches and numbers down - for both sizes.



******************



Læse:


Fantomsmerte forsætter hvor den slap sidste uge. Alt for mange ender, der for nogens vedkommende begynder at mødes. Stadig hæsblæsende, stadig spændende og stadig uden at jeg kan gennemskue det færdige plot.

Jeg vender side efter side og ser frem til afsløringerne.



Strikke:


Den lille kjole fra sidste uge er færdig. Den venter kun på vask. Tæppet er vasket og venter kun på tid til at blive vist frem.

Jeg har fundet gråt garn og en poncho til Victoria frem. Jeg tror jeg har vist den før. Men det er vist længe siden. Jeg tror også jeg har fortalt om ponchoen til min søster, som nu bliver gentaget i en mindre størrelse, men næsten samme farve garn.

Jeg håber ikke det er for mørkt.

Den er nem at strikke, også selvom jeg glemmer at tælle pinde mellem snoningerne og i stedet snor efter forgodtbefindende. Jeg tror jeg rammer plet de fleste gange, men en enkelt gentagelse alt for langt nede har muligvis en enkelt pind eller to for lidt mellem...

Sådan kan det gå.




Se eventuelt hvad andre læser og strikker hos Ginny, på Small Things.