torsdag den 16. august 2018

På tur rundt om Kungsholmen


Hele vejen rundt om Kungsholmen er anlagt stier eller muligheder for at gå, og samtidig nyde udsigten over vandet, mellem alt det grønne.





Vi kom ikke hele vejen rundt, men vi gik ad flere gange, flere steder på øen.

Samtidig er der mange muligheder for at sidde undervejs. Vi mødte mange forskellige mere eller mindre fantasifulde bænke. Bænke, man kunne sidde på, hænge ud på, eller måske ligge på.

Det er ikke kun på Kungsholmen, der er bænke i mane udforminger. Dem fandt vi i hele Stockholm.

Allerede den første aften gik vi en tur ud til kanten af øen, og kiggede over vandet mod den gamle by. En anden aften gik vi i den modsatte retning, i mørke og uden kamera. Det var den aften vi fandt legepladsen.





Billederne er fra endnu en aftentur med udsigt over Klara Sjö.

Jeg tror snildt man kunne tage hele turen rundt, Kungsholmen er ikke så stor. Men vi nåede altså kun brudstykker.

Til gengæld var det hyggeligt.





onsdag den 15. august 2018

Onsdagsmasker


Et nyt år betyder nye udfordringer. Dette er ingen undtagelse.

Ikke alene er nye tiltag på vej. Tiltag der betyder stort i undervisningen, som umiddelbart er spændende, men som også kan komme til at underminere det vigtige. Der er mange ting, der skal hænge sammen, og det meste er spændende.

Vi har besluttet at være positive, optimister og tro på det gode. Og evaluere undervejs.

Det optimistiske er der også god brug for på andre og alligevel sammenhængende områder. Når nye kommer til og gamle forsvinder skal meget læres, og det basale viser sig at være svært. Svært fordi tyve år gamle gennemprøvede rygmarvsbaserede systemer ikke nødvendigvis betyder, at andre kan gennemskue.

Der er mange, der forsøger at gennemskue. Og indtil det lykkes, kører vi på rutinen, bruger vores sunde fornuft, og ved at der kommer en dag, hvor der rent faktisk kommer helt styr på alting.

Oveni var de første lektioner i en ny klasse fantastiske. En klasse hvor jeg kender alle, og alle har glædet sig til jeg kom.

Jeg er sikker på det bliver et skønt år.













Læse:

Alfabethuset har taget en drejning, har hoppet i tiden, og givet helt nye vinkler.

Mens gamle venner og fjender dukker op, er fortidens gåder måske på vej til at blive løst.

Der er stadig et godt stykke til enden, der kan stadig dukke nye spændende fortællinger op.

Jeg er stadig godt underholdt.



Strikke:

Jeg afslutter projekter. Forsøger ikke at starte nye, og har besluttet at ponchoen til Victoria skal være færdig, inden jeg må slå op til endnu en omgang skyggestrik.

Jeg synes jeg strikkede hals i en uendelighed. Rullekrave rundt og rundt og rundt. Nu er jeg videre. Mangler blot den endelige kant med uendelige omgange.

Jeg tror snart den er færdig.

Og håber den passer.





søndag den 12. august 2018

Se min kjole


Jeg færdiggjorde den lille sky og bunken af kjoler sådan cirka samtidig. Mens skyen bare var færdig, skyllede jeg kjolerne op, og lagde dem i stræk, for at komme udenom en lille skævvridning i dem alle sammen.





Nu er de tørre. Og lige. Og jeg havde dem med, da jeg i formiddags cyklede over Damhusdæmningen på vej mod min mor.

Anders bliver ved med at insistere på, at der også skal være en lilla kjole... men jeg kender ikke et lilla vers. Nogen gode ideer?

Og mens jeg har gang i et par katte, overvejer jeg de øvrige sange.





Jeg er ikke længere sikker på flere elefanter, der skal marchere. Måske er det bedre med en enkelt med en vuggevise. Til gengæld bliver jeg mere og mere sikker på en kage.

For mens der helt sikkert kan blive plads til udvidelse med tiden, er det vigtigt at starte med kendte sange. Og når barnet er vild med at klappe og moderen har udvidet godnatsangene, så er det egentlig ikke så svært.

Måske, eller måske alligevel ikke.

Jeg ender nok bare med at se, hvor langt jeg når.





Jeg er i øvrigt ikke helt sikker på det der sangkuffert-koncept. Skal der kun være een figur pr sang, eller kan der være flere? Jeg har besluttet mig for at bestemme selv, og holder på at en ikke altid er nok.











Design: Hæklet mini kjole fra Koustrup Design.


Garn: Bomuldsgarn, det hele er økologisk eller økotex certificeret, men af forskellige mærker.

Den samlede stak krævede 46 gram garn. Der gik i gennemsnit cirka 6 gram til en kjole.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Mini.. Kjolerne er cirka 7 centimeter høje og 10 centimeter brede.





Bemærkninger: Rød som rosen, blå som havet, gul som solen, grøn som græsset, hvid som sneen, sort som kullet og alle farver... eller fire. Valgt fordi de er forskellige, men ikke ser helt forfærdelige ud sammen.


Har du lyst til at se flere billeder af kjolerne, kan de ses lige her på Ravery.





Haven efter varmen


Vi gik i haven. Da varmen startede gik Anders troligt ned og vandede hver aften, men som tiden gik, varmen bed sig fast og bare tanken om at bevæge sig derned gav sved på panden, gav han op. Det måtte gå sin egen gang.

Nu er varmen for en tid på retur, der er vand i luften og det er tid til at se hvordan det står til.

Det står bedre til end forventet.





Vinen har haft glade dage. Den breder sig til alle sider, klaserne hænger tungt, og når man kigger under bladene er det næsten som et eventyr. Vi ved ikke noget om vin, vi har sikkert gjort det helt forkert, og har ganske givet ikke skåret ned i rette mængde. Men den klager ikke, og de mange timer med sol lover godt for søde druer.

Anders har planer om portvin, ganske som de foregående år. Og vi ser frem til at smage sidste års frembringelser, som efterhånden har stået på lager længe nok til at smagen skulle være spændende.





Tomaterne har ikke haft det for godt. Planeterne står der endnu, kæmper og har afsat frugt. Men ikke meget. Vi fandt to plukkeklare i to forskellige farver og tog dem med hjem. Bønnerne har derimod en fest. De hænger tæt og jeg glæder mig til aftenens måltid, der ikke kun indeholder bønner af egen avl, men også friskfanget ørred, fra min mors nabo.

Den lille rhododendron overlever muligvis ikke, blåbærrene er tørret på busken, hindbærrene er små, med langt imellem, men meget søde. Det samme kan man ikke sige om brombærrene, der hænger tæt og lover godt for senere høst. De første er modne, søde og spiseklare.







Kan I huske majsene? De klarer sig, står ranke og har sat kolber. De bliver ikke store, men de er der, og det bliver spændende at pakke dem ud. De flerfarvede frø giver sig allerede inden høst udtryk i forskelligfarvede blomster øverst på de struttende spidser.







De fleste blomster af afblomstrede og visne. De får lov at stå lidt endnu - bare længe nok til at alle frø er faldet med mulighed for flere blomster. Den lille figen, vi plantede sidste år , klarer sig fint, men stadig uden frugt. Og på det lille æbletræ med tre sorter har mindst to af arterne sat frugt. Den ene bare et enkelt æble, der vist snart må være spiseklart. De andre er mindre, stadig meget grønne og kræver længere tid inden høst.





lørdag den 11. august 2018

Vejrskift


Jeg havde en ekstra trøje på i formiddags, da jeg cyklede ind til Sille og Rose. Det blev alligevel for varmt, og jeg måtte tage den af.





Senere var vi ude og gå, stadig med sol på himlen, med mangel på skygge og uden trøjen.

Halvvejs hjemme fandt jeg trøjen frem igen, og da jeg nåede Damhussøen var himlen grå og min ekstra trøje lidt for tynd.

Skarverne, på den uddøde ø i søen, var ligeglade. De sad tæt på de øverste grene og jeg kunne ikke lade være at stoppe og lege lidt med kameraets zoomfunktion.







Jeg trænede inden jeg nåede helt hjem, og nåede at blive rigtig glad for at være indendørs, da himlen pludselig åbnede sig og lod en vild byge drive hen over området.

Jeg nåede næsten hjem i tørvejr, skiftede de våde klude til noget med mere varme og har endda fundet et par af de nys strikkede fine strømper frem.

I morgen er jorden forhåbentlig blød og medgørlig, når jeg har lovet Anders et par timers arbejde i haven.





For selvom det er skønt med sol og varme (okey måske ikke helt så meget varme) er det også godt med regn og vand til alt det der tørrer ud i varmen. Det er helt sikkert langt fra nok, men lidt har også ret.

Og mens jeg godt kan gå og glæde mig lidt over regnen og de faldende temperaturer, holder jeg øje med langtidsudsigterne. For det skulle gerne være godt vejr og muligt at være ude, når hele familien om en lille måned mødes på Nakskov Kirkegård til et sidste farvel til min far.





Drager


Om Anders havde glemt at tjekke vejrudsigten, eller om han bare underbevidst ville have nyt tøj er ikke til at vide. Faktum er, at han tog til et tredive grader varmt Stockholm med udelukkende lange bukser.

På den anden side havde han ingen shorts, der kunne tåle at blive vist frem.. så måske var det derfor.





Under alle omstændigheder var det for varmt, så han søgte og fandt en lille bitte butik med ønskede beklædningsdele et sted nord for Stockholm i Järfälla Kommune.

Det var nemt at komme dertil, og med kortet til den offentlige trafik, ganske gratis. Vi hoppede på Tunnelbana 11 mod Akalla. Den brugte vi tit, denne gang kørte vi helt til endestationen. På Akalla station fandt vi bus 567 videre.

Bussen var af den airkonditionerede slags med flere led. Vi kørte ud af øde veje, inden vi mødte landsbyen Barkaby med Järfälla Kirke, Pippi Langstrømpehuse og ren idyl. Lidt længere mod nord, udbygges Barkaby med nye boliger i etageformat af en slags der gør Ørestaden misundelig.





Vi stod af ved Stora Torget og gik videre ad Barkabyvägen mellem alle de nye boligkarreer, der med deres forladthed, stilhed og modernitet fik mig til at tænke på både Momo og Tidstyvene og Palle alene i Verden.

Der var nærmest mennesketomt, og bryllupsbutikken på den anden side af vejen virkede ikke som et sted med mange kunder, med de store udsalgskilte i alle vinduer.

I militærbutikken fandt Anders shorts i flere længder. Siden har diskussionen, ude i byen, gået på om bukser, der slutter et sted mellem ankel og knæ overhovedet må benævnes shorts. Det er også besluttet og slået op, at sådanne benklæder kaldes lange shorts og er en del af det mandlige beklædningsunivers.





Tilbage ved Torvet og venten på bussen blev vi underholdt af en flok dampsprydende drager, og en enkelt gås, på den mennesketomme plads med lækre siddepladser og inventar af sidste nye materialer inden for genbrug af paller.

I forsøget på at finde et toilet, rundede jeg ICA Maxi overfor dragerne, som virkede lidt malplacerede i den menneskeforladte by, og befandt mig pludselig i en anden verden. En verden fyldt med mennesker, store butikker og outlets mellem store parkeringspladser og butikker i enhver form.





I Barkaby findes altså ikke kun den gamle landsby og det nye moderne boligområde. Her er også et kæmpe udendørs center med alle fornødenheder, egen indgang og langt fra Momo eller Palle, der må klare sig selv.


En totalt modsatrettet oplevelse.





fredag den 10. august 2018

Lille Sky Gik Morgentur


Jeg er langtfra færdig med figurerne til sangkufferten, men jeg har en plan. Og den første er helt færdig.





Så mangler bare sangen. Og kufferten.

Og mens kjolerne ligger i pres og et par katte er på vej, har jeg tanker om hvor mange elefanter der skal være i sådan en kuffert?

Det er jo meget godt med een.. men hvad så når den næste skal marchere med? Er der ikke nødt til at være mindst tre?









Design: Partly Cloudly: Sun & Clould Pillows af Rina Artstain.


Garn: Bomuldsgarn - her økologisk fra Søstrene Grene. Den er fyldt med fiberfyld fra en IKEA-pude.

Den færdige sky vejer 33 gram, de 20 gram er garn.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Skyen er cirka 12 centimeter lang og 8 centimeter høj. Kuglerne varierer med en diameter fra 2 til 4 centimeter.





Bemærkninger: Jeg brugte opskriften som en anvisning. Hæklede hele kugler, i stedet for halve, som opskriften byder på. Jeg synes det var tosset at sy dem sammen til sidst, når jeg kunne skabe hele kugler med det samme.

De mindste hæklede jeg med 2 omgange mellem ud- og indtagningerne og de to største med 3 omgange mellem.

Jeg hæklede samme antal kugler, som opskriften lyder på, men syede dem sammen, som jeg synes de så bedst ud, og kun der hvor kuglerne rammer hinanden, så der bliver huller mellem kuglerne.

Øjne og mund er syet med dobbelt tråd. Munden med bagsting, øjnene er franske knuder.


Har du lyst til at se flere billeder af skyen (som ærlig talt er meget ens), kan den ses lige her på Ravery.





onsdag den 8. august 2018

Stanley Cup i Rødovre


I virkeligheden er jeg ret ligeglad med Ishockey.. eller trofæer. Det er vist en af de ting, man ikke må sige højt som Rødovreborger.. men på den anden side er jeg ikke indfødt.





Men når nu trofæet er vundet af en af skolens gamle elever (han var godt nok før min tid - det er kun lillebror jeg havde fornøjelsen af), når fem børn er taget med en enkelt voksen til Rådhuspladsen, og jeg havde fri tidsnok til at køre forbi - kørte jeg forbi.

Der var mange mennesker på Rådhuspladsen foran den ballonpyntede scene, jeg kom hurtigt langt frem, men jeg kunne ikke se hverken børn eller voksen - til trods for at den udsendte er en af de høje. Men jeg vidste de havde været der længe nok til at være langt fremme, og endte med at opgive at finde dem.





Så jeg ventede sammen med alle de andre, fik opklaret at de stod helt fremme ved scenekanten (lækkert, tænker jeg, for børnene - også det voksne barn, der nok var den, der var mest vild efter at komme af sted)

Øjeblikket oprandt, jeg nåede ikke zoomfunktionen, før pokalen var sat på plads, og blev stående lige præcis længe nok til at synge nationalsangen, hvorefter jeg vendte om, havde set det jeg kom efter.





Mens jeg zigzaggede mig vej ud mellem alle de fremmødte, kunne jeg høre borgmesteren sige pæne ord, lovprise bysbarnet og byde den amerikanske ambassadør velkommen. Jeg mødte et lærerpar, der også var forbi og satte kursen efter danskvand til den altid slunkne samling i køleskabet og det der køleskab, jeg kunne have lyst til at flytte ind i.


Og dermed kan jeg tjekke mine sportslige forpligtelser af for lang, lang tid.

Vil jeg mene.





Onsdagsmasker


Roses fødselsdag nærmer sig. Det samme gør DeciLilles ankomst.

Altså har jeg pludselig travlt med gaver, der helst skal være færdige inden.

En sangkuffert til Rose, og en dino til Oscar.

De sidste dages magelighed på strand og mellem glade børn, har givet plads til opstarten af de første to sange.















Læse:

Alfabethuset bliver mere og mere spændende. Hvad vil der ske og kan man overhovedet blive ved med at være en syg englænder på et tysk hospital, uden at nogen opdager det.. og hvad sker der egentlig hvis man får besøg... af nogen man burde kende?

Jeg læser ikke meget hver dag, men jeg læser lidt og er spændt på hvad de næste sider bringer.


Hækle:

Jeg hækler. Herhjemme på de to dinoer, der faktisk kun mangler hovederne .. og horn og dimser og så videre. Ude på sangkufferten til Rose, som jeg ikke tænker behøver indeholde alt for mange sange til at starte med.

Der må gerne være plads til udvidelse hen ad vejen.

Foreløbig har jeg gang i Lille sky gik morgentur og Se min kjole. Jeg fik nok af alle sky-kuglerne og havde brug for noget andet, inden jeg igen hopper på kuglerne.