søndag den 30. november 2008

Velsignelse...


I aftes fortalte min Fru Moder denne sjove historie om en bekendt af hende.



Min mor kender denne dame der er meget religiøs.

Damen skulle undervise over et eller andet religøst tema.
Midt i undervisningen begynder der at løbe olie ned over hendes underarme og hænder.
Damen tørrer og tørrer, men det ved at løbe. Kursisterne bemærker dette og nogle mener det må være en guddommelig velsignelse.

Damen er nok lidt beæret over at skulle være velsignet, men synes ikke det er specielt lækkert sådan hele tide at skulle tørre olie af hænderne.

Først da hun senere skal på toilettet, går det op for hende at hendes BH med flydende indlæg lækkede :)



Det hører vist med til historien at damen er meget selvironinsk og havde genfortalt historien med meget store armbevægelser og i tilgift moret sig gevaldigt :)

Adventslys


Efter det forhåndendeværendes princip.

4 nye lys, mit gamle fad, mos og bark fra Fru Moderens vandretur i det svenske og noget plastik på pinde.

Jul kom bare an :)

Godmorgen


Anders dukkede op et kvarter før mit vækkeur ringede.

Med sådan en mulighed for at ligge lidt i ske, havde jeg ikke travlt med at komme op :)

Hektisk


Det startede helt fint.


Cyklen til toget - toget til høje Taastrup - vente 20 minutter - tog mod Roskilde eller rettere Trekroner.


Det tager et kvarter at gå fra stationen til Stof & Stil - nøjagtigt een time senere var jeg klar til tilbageturen.
Tiden passede - gå til stationen - vente 2 minutter - tog til Høje Taastrup - bus mod Ikea. Ca en time og et kvarter senere stod jeg i ikea.



Jeg havde listen klar, vidste hvad jeg skulle have.
Alt burde være i underetagen, så eneste grund til at bevæge mig højere op i huset, var min skrigende mave, der blev belønnet med en skålfuldt varm suppe. det trængte jeg til, for alt var efterhånden temmelig vådt :)


Okey klokken var måske lidt mere end jeg havde regnet med, så jeg udsatte aftalen hos min mor en time, slet ingen problem.

Problemet dukkede først op da jeg ville finde den her knage til at hænge over en dør, som jeg længe har savnet, da bøjlestangen i mit klædeskab er nærmest ikke eksisterende.
Hjemmefra havde jeg tjekket at den stadig føres og kunne endda konstatere at der skulle være masser.


Godt - den er nok omkring afdelingen med hylder og knager... Hmm måske jeg bare ikke er så god til at finde den ... lede, lede - nej her er den ikke.
Finder lige det andet jeg skal have, og begiver mig så mod afdelingen for skabe og reoler på anden sal... Hmm, nej det ser ikke ud til at være her - hov nu er den afdeling ikke længere, det her er køkkener, men hvor er her dog mange medarbejdere jeg kan spørge. På den anden side, her er også kø til at spørge, jeg går lige tilbage gennem reolafdelingen og ser om jeg kan finde en anden at spørge... hey der er en mand jeg kan spørge! Adspurgt bliver jeg sendt tilbage til køkkenafdelingen... okey - kigger lige selv, den må være her et sted ... Hmm, nej tager opstilling og venter på at kunne spørge.... vente, vente, vente ... okey spørge - den findes i afdelingen i underetagen - næ nej, der var den ikke, kan du ikke lige se efter og sige mig præcis hvor jeg finder den... damen roder rundt på computeren, der kommer med et svar.. Tada - knagen findes i badeværelsesafdelingen!


Se det havde jeg aldrig gættet :)

Fik mine knager, og vendte hjemad. Klokken var nu så mange at jeg endnu engang måtte udsætte aftalen, og dermed også middagen (godt jeg var den eneste gæst), mente ellers de bare skulle spise, men de insisterede på at vente.


Bus mod Høje Taastrup - trappen ned til S-toget - så toget køre - næste tog kører om 20 minutter.

2½ time senere end først antaget ankom jeg hos min fru moder.
Dejlig mad, dejlig aften, godt selskab.

lørdag den 29. november 2008

Morgenhygge



Min stille morgen er ved at være slut, hvis jeg vil nå det jeg har sat mig for.

Udenfor regner det.

Jeg vælger at blive våd. Vælger turen til stationen og tog og traveture mod Roskilde og Høje Taastrup.

Alle de småting jeg mangler og ikke kan få andre steder, det er nu jeg skal bruge dem.


Jeg har tørt tøj når jeg kommer hjem, inden jeg skal videre til mor og middag :)


Hav en dejlig dag.

fredag den 28. november 2008

Alene hjemme


Jeg har nærmest fået en weekend helt alene forærende.

Eller - næsten helt alene.


Som så mange andre skilsmisseramte børn, er mine hos deres far hveranden weekend. Ifølge planen skulle de derfor være hjemme nu. Men de er blevet store, de laver egne planer.

Hos farmand er weekenden omkring 1. søndag i advent henlagt til julehygge, klippe-klistre, kagebagning og kalenderlysdekorationer. Det ville de ikke være foruden, så tøsebarnet er taget afsted - og har meldt hun kommer hjem engang søndag aften.

Yndlingen tager først afsted engang i morgen, for han skal først tilbringe natten på den lokale netcafe - det er nemlig meget federe at betale for at spille hele natten end at sidde hjemme :)


Kæresten er til julefrokost og har iøvrigt lovet at arbejde over i morgen, hvorefter han skal hjem til brormand, for at bruge resten af aftenen og sikkert natten med til rigtig drengerøvshygge.
Han har dog meldt at det ikke bliver alt for sent i aften - han skal jo op i morgen.

Og mig - ja jeg skal bare hygge mig. Strikke, læse måske begynde på de næste billeder (der godt kunne gå hen og blive årets julegave).

I morgen planlægger jeg at tage turen til Roskilde og Stof & Stil og på hjemvejen Ikea, før jeg i morgen aften er inviteret til middag hos min mor og Annelise.

Egentlig gjaldt invitationen også resten af familien, men der var gjort regning uden vært, så de må nøjes med mig :)


Det er længe siden jeg bare har været mig - jeg glæder mig :)

Før tid


Jeg rundede centret på vej hjem i går, og fandt de sødeste kugler.


Jeg har egentlig det princip, at ingen juleting kommer frem før 1. december - eller 1. søndag i advent, hvis den falder udenfor december.



Jeg kunne ikke lade være.
Nu hænger de der, og sammen med Anders' grønne flammer, må julen gerne holde sit indtog.
Jeg er ikke sikker på jeg er parat, men jeg gider godt i år ;)

torsdag den 27. november 2008

Mobiletik


Fordi det har kørt rundt i hovedet på mig de sidste dage, bliver jeg nødt til at skrive noget om det!

I tirsdags, da jeg sad hos tandlægen og ventede på, at det kunne blive Daniels tur, øjnede jeg kort en overskrift i en gratisavis (jeg har glemt hvilken), der lå på bordet og måtte lige læse.

Artiklen handlede om hvordan flere og flere, ofte efterskoler, bruger at gennemse elevernes mobiltelefoner når der er mistanke om vold, hærværk, hashrygning el.lign.

Rent juridisk er det ulovligt, da mobiltelefonerne er underlagt lov om personlig frihed, eller hvad det hedder, men i det øjeblik eleven bliver spurgt om den voksne lige må se mobilen, og eleven svarer ja, er der givet tilsagn og så er det i orden.

En børnepsykolog udtalte, at selvfølgelig vil eleven sige ja, dels fordi der uanset hvor meget "på lige fod" børn og voksne er, altid vil være tale om at den voksne er den voksne og dermed også autoriteten og den ansvarlige. Samtidig er det muligt eleven giver tilsagn, men hvis ikke der er en forståelse for hvad der siges ja til, er det stadig ikke lovligt.

En anden person indenfor systemet, vistnok endda politiet (jeg er ikke helt sikker) fik udtalt at det var da en fantastisk måde at stoppe problemerne, inden det går for vidt.


Jeg sad tilbage med en forargelse og en måben over hvad voksne mener at kunne tillade sig!
Inde i mit hoved (det fik børnespykologen iøvrigt også sagt) har mobiltelefonerne i dag udviklet sig til at være en personlig dagbog, kalender, whatever...

I mit arbejde er jeg meget opmærksom på, at mobiltelefoner er personlige. De er ikke noget andre skal snage i eller lige kigge i. Nej mobiltelefonen er så personlig at det bare er forbudt område for andre.

Det er så vigtigt for mig, at jeg mere end en gang har haft snakken med unger i caféen, der ikke har forstået vigtigheden af personlig integritet. Og jeg slår hårdt ned på det!

Derfor bliver jeg så harm, når nogen i "en god sags tjeneste" kan finde på at snage i unges mobiltelefoner.
Jeg er faktisk hamrende ligeglad med hvor meget happy-slapping eller andet der skulle ligge på telefonen. Det er en hel anden snak, og en hel anden del af opdragelse og måde at omgås hinanden på.

Jeg har svært ved at forestille mig en efterskolelærer der ville inddrage en dagbog, for lige at se om der skulle være skrevet noget, der giver stof til eftertanke i forbindelse med mistanke om det ene eller det andet, men at mobiltelefonen er i orden, det går over min forstand!

onsdag den 26. november 2008

Varme på toppen


Mens den enlige forælder i går sad og malede lanterner og smeltede gele til lys, strikkede jeg.
Det blev til endnu en drejet firkant, der denne gang skal varme Anders's grånede lokker :)

Nu har jeg pakket den ind, og lagt den ved resten af kalendergaverne. Sammen med sokker og pulsvarmere er der også lidt til ham :)

tirsdag den 25. november 2008

Den første hygge



Så blev det jul i Caféen.

Egentlig lidt for tidligt, men når nu forældrene er inviteret til hygge og julegavefremstilling, må der lidt til.

En forælder mødte op. Det var rigtig hyggeligt og ungerne synes vist det var helt i orden, med sådan en ekstra voksen for en kort bemærkning.
Når der så samtidig blev medbragt brunkager, var der ingen sure miner :)

Pause inden arbejde


Hjemme igen.

Tanden er på vej.


Kom igen til januar, så er det nok sidste kontrol!

Herligt :)

Købte frokost på vej hjem.
Ungersvenden har fri resten af dagen - nogle dage er det i orden at holde fri, og når computeren lige er blevet rebooted, er der nok at gøre for en WoW-spiller :)

Kapitulation


Der sad jeg så, midt i den sene aftensmad, og kunne ikke længere holde øjnene åbne.

En tidlig aften blev det - retræte til sengen. Det er nu også rart ind imellem, at ligge der og kunne høre resten af familien gøre klar til natten :)

I dag står den på tandlægebesøg. Der skal tjekkes op på, om den 12-årstand der skulle have tittet frem for flere år siden, men i stedet har valgt at blive i kæben på ungersvenden og hygge sig der, endelig har tænkt sig at se dagens lys, efter at være hjulpet lidt :)

I aften har vi inviteret forældre til at komme og lave alle de julegaver ungerne ikke gider lave.
Det er ikke så tit vi ser forældre i Caféen, så da de selv foreslog det, tog vi straks udfordringen op, og inviterede.

Jeg er lidt spændt på om der kommer nogen, og om der overhovedet bliver brug for de godt 40 sandwiches jeg lige skal have lavet, når jeg når frem senere på dagen.

Ellers er jeg sikker på, de nok skal få ben at gå på i morgen, når de sultne teenagere, der af en eller anden grund aldrig har madpakke med i skole, ender hos os efter skoletid :)

mandag den 24. november 2008

Hvorfor har jeg ikke bare for længe siden....


Nu må det være nu!

Nu går den ikke længere!

Jeg skal have syet nogle indkøbsposer!



Endnu engang stoppede jeg op på vej hjem og købte ind.

Endnu engang havde jeg ingen taske med til at bære i og

Endnu engang måtte jeg investere i en plastikpose fra den lokale købmand!



Ud til cyklen, posen op på styret, trække cyklen ud til vejen... spoing...
Alle mine varer lå i et stort rod på vejen, på styret hang de øverste 5 cm pose inkl hanke...

Mens jeg stod og rodede rundt efter varer blandt snesjap og forreven pose, dukkede en dame op. Helt let til bens var hun ikke og den samtale hun derefter indledte via mibiltelefon, var temmelig højlydt.

Jeg kunne derfor ikke undgå at høre, mens hun stadig forsøgte at stå lige og samtidig låse sin cykel op, at nu havde hun lige hugget en hel masse øl og hash.... stille lidt, hvorefter hun højlydt udbrød:




Hva' så! Vil det sige du ikke kommer hjem og ryger hash!


Hvorpå røret blev smækket på - hvis man kan det på en mobiltelefon :)


Nu kunne jeg så vælge mellem at være fordomsfuld eller synes det var afsindig morsomt. Jeg hælder mest mod det sidste.. og så alligevel.
Den skuffelse hun følte er den samme skuffelse jeg kan opleve, når jeg har forestillet mig noget og omverdenen ikke lige har samme forestillinger.


Jeg ved godt det er ondt, men jeg griner alligevel stadig lidt :)

Sjove snoninger


Jeg har i mange år bildt mig selv ind, at jeg absolut ikke kan fordrage at strikke strømper...
Det skulle så komme an på en prøve og jeg strikkede og strikkede og krampede i fingrene over et par strømper på pind 2½.
Nej det var stadig ikke sjovt!


Nu kan jeg jo godt lide hjemmegjorte strømper og sokker, så efter overvejelse prøvede jeg igen. Denne gang med dobbelt tråd og pind 3½ - så går det som en leg!

Det er hermed afgjort - jeg skal ikke strikke strømper men jeg skal strikke de lidt tykkere sokker. Det har jeg det helt fint med.

Lige nu er der sokker til Emile på pindene. Et hyggeligt lille mønster med en sjov snoning.

Snoningen strikkes over 3 masker og på hver 4. pind skal maske 1 og 3 bytte plads bag maske 2, der bare fortsætter lige op.

I anvisningen stod dels at det skulle kunne lade sig gøre at strikke uden hjælpepinde, men beskrivelsen forstod jeg ikke (jeg plejer ellers at være rimelig god til at forstå uforståelige beskrivelser...).
Dels stod der beskrevet hvordan snoningen strikkes ved hjælp af 2 hjælpepinde: maske 1 på hjælpepind bag arbejdet, maske 2 på hjælpepind foran arbejdet, strik maske 3 ret, strik maske 2 fra hjælpepind foran arbejdet og endelig maske 3 fra hjælpepind bag arbejdet.


Det blev lige lidt for meget. 2 hjælpepinde oveni de i forvejen 4 strømpepinde!

Nu har jeg udviklet min egen version:


Sæt maske 1 på en hjælpepind og sæt samtidig samme hjælpepind bagfra ind i maske 3.

Maske 2 sættes på yderligere 1 hjælpepind foran arbejdet.

Det giver plads til at maske 3 også kan komme over på den første hjælpepind, sno hjælpepinden med de to masker en
halv omgang og sæt begge masker tilbage på venstre pind.



Det betyder at maske 1 og 3 er nu vendt til den rigtige rækkefølge. De sidder dog "forkert" på pinden, men strikkes de som drejet ret, bliver det rigtigt.
Maske 2 sidder på en hjælpepind foran arbejdet - ergo kun en hjælpepind tilbage.


Det virker bedre for mig :)

Firkantet hue


I aftes hoppede en hue til Daniel på pindene.
Jeg troede egentlig, at den skulle jeg hygge mig med de næste aftener, men sådan gik det ikke.


Efter opskrift fra
Jared smuttede den også af pindene, inden sengetid.

Endnu en kalendergave til Daniel - der mangler stadig et par projekter, men så er jeg også ved at være der.


Anders har ønsket en hue. Med den fart og når garnet alleredes haves...

søndag den 23. november 2008


En dejlig lørdag sammen med en dejlig veninde.

Vi snakkede, vi grinede, vi tog turen ind til byen langs Gammel Kongevej og tilbage ad Vesterbrogade, vi strikkede og hyggede og glæder os allerede til næste gang vi ses.

Endnu et par kalendersokker til Daniel røg af pindene. Et lidt anderledes mønster, der er ændrer sig positivt, når sokkerne er fyldt.

Nu er jeg klar til en stille søndag, uden de store udsving, før ungerne kommer hjem i aften :)

lørdag den 22. november 2008

Den første sne


Så er sneen faldet.


Det kan godt være at sne i byerne hurtigt bliver sølet og sjappet og trist at se på - jeg kan nu godt lide snevejr. Den måde alting bliver lidt langsommere og hyggeligere på.


Måske fordi sneen så hurtigt forsvinder fra vejene holder jeg mest af sneen på tagene - i hvert fald i byer. På landet er det en helt anden sag :)

De sneklædte tage, de lyser op, gør himlen mere blå og forandrer en helt almindelig trist og grå novemberdag til noget helt specielt.


Det er lørdag, ungerne er hos barnefaderen. Jeg er ved at gøre mig klar til min faste aftale med bedsteveninden.

Hav en dejlig lørdag :)

Lidt uldent


Filtet i maskinen og pyntet lidt.



Jeg startede ved 30 grader - var lidt bange for det skulle krybe for meget. Ingenting skete, derfor en 40 graders vask. Så skete der noget.

Umiddelbart var jeg bange for det var blevet for småt, men jeg tror det passer.
- Ellers må vi finde et mindre barn :)


De er i hvert fald varme - vanterne. Jeg tvivler på at blæst og regn vil gå gennem, sådan lige med det samme.
Overvejer om Netto mon har mere garn - jeg kunne da godt bruge sådan et par :)