Filtede underlag

 

Dengang det blev koldt at stå i badehuset ved stranden og skifte tøj, fandt jeg rester af uldgarn, en tyk pind og strikkede et underlag til at stå på. 

Jeg fulgte ikke nogen opskrift, slog masker op, strikkede til det så fornuftigt ud og stoppede det i maskinen ved 30 grader, for jeg var bange for at 40 blev for voldsomt. 

Det virkede fint, bredden fungerede, men det kunne godt have været lidt højere. Det kunne muligvis også have tålt 40 grader. Det fungerer, jeg har brugt det siden, har det med når vi bader, står på det når jeg skifter tøj, og sidder på det i saunaen. 

Emilie så straks muligheder, og ønskede et tilsvarende til at sidde på, når hun leger med børnene ved sandkassen. Altså slog jeg op til endnu et underlag, ændrede lidt på antallet af pinde og fandt alt hvad jeg havde af uldne rester, der gik i retning mod lyserød. Det er altså ikke meget. 

Jeg slog op til et tredje og har planer om et fjerde, men de er ikke blevet færdige. På et tidspunkt når jeg det nok, for de to andre badedamer synes mit underlag er fint, og med god brug af rester, tænker jeg, at sådan et skal de da også have. 

En dag bliver de nok færdige. 

Og måske skal der så flere til. Det er aldrig til at vide.  

Design: Eget, uden de store overvejelser - bare retriller.

Jeg slog 65 masker op og strikkede 44 retriller til det første, og forøgede antallet af retriller til 50 på det andet. 

Garn: Alt godt fra restekasserne, bare det var uld og i en kvalitet, der kan filte. 

Jeg strikkede med 2-3-4 tråde på en tyk pind og brugte 161 gram til det første og 177 gram til det andet.

Pinde: Jeg strikkede på en pind 8 mm. 

Muligvis derfor gik jeg i stå og fik ikke færdiggjort flere. Mine håndled duer simpelthen ikke til så tykke pinde, for lang tid ad gangen.

Når jeg nu sidder og kigger på dem igen, får jeg lyst til at fortsætte projektet.

Størrelse: Inden vask målte det første 56 x 40 centimeter. Efter vask var det skrumpet til 50 x 39 centimeter. Jeg glemte at måle det andet - til Emilie, men mon ikke det er noget lignende, blot er det lidt højere. 

Bemærkninger: Jeg kan godt lide projekter der rydder ud i resterne. Her kunne jeg krydse af og fjerne helt fra listerne med det opstillede garn. Det var lækkert. 

Måske er det også en grund til, at jeg har lyst til at lave flere.

Vil du ses flere billeder af de uldne underlag kan de ses på Ravelry.

Det første finder du her. Mens det andet findes lige her.

Spelsau

 

Da vi i oktober var på tøseweekend i Nordsjælland, havde jeg fundet Det Vilde Spinderi. Eller jeg havde ikke fundet det, jeg havde hørt om det. Da det gik op for mig at det var lige i nærheden, foreslog jeg at vi skulle køre forbi. 

Vi tager altid på opdagelse i nærområdet, når vi er på tur. Ingen ideer er mindre end andre, og at det med at strikke og spinde stort set hører til hos mig, gjorde ikke oplevelsen ringere for de andre. Vi kiggede på de gamle fine igangværende maskiner, fik fortalt om håndværk og jeg kom derfra med kæmmet spelsau.

I The Fleece and fiber source Book, kan jeg læse, at spelsaufåret oprindeligt er for Norge, og der findes flere forskellige typer - den gamle der har rødder tilbage i vikingetiden og har lagt uld til skibenes sejl og befolkningens påklædning. Og de nyere varianter, der er tilført gener fra Islandske, Færøske eller finske får. For begge typer gælder at underulden er fin og blød, mens overulden er rustik og grov. Unnder- og overuld kan deles hver for sig, eller spindes sammen. 

Den brune farve jeg fik med hjem er typisk for den gamle type, der også var hvid, sort og grå, mens de nyere typer oftest er hvide men også kan findes i de gamle farver. Den uld jeg havde med hjem har helt sikkert en del overuld i sig. jeg tror det er en blanding af både over- og underuld, for det er groft og rustikt, men det har også en blødhed over sig. 

Gennem tiden har man delt ulden og brugt den, der hvor den gjorde mest gavn. Vikingenes store sejl har været vævet af overulden alene, mens de fineste beklædningsdele har været af underulden alene. Resten har ganske sikkert været en blanding. Og mon ikke de har arbejdet med forskellige blandingsforhold. 

Materialer: Spelsau fra Det Vilde Spinderi. Ulden var kæmmet i tynde bånd, vel nærmest det, der kaldes pencil rowings. Jeg købte to små bolde, der var tænkt til at hækle siddeunderlag af, og forestillede mig jeg kunne spinde. 

De to bolde indeholdt tilsammen 175 gram. 

Forberedelse: I første omgang forestillede jeg mig at ulden kunne spindes som den var, hvis blot jeg løsnede det lidt, ved at tese det en smule, inden spindingen.

Fibrene er lange, og det var svært at spinde ulden til garn, fra det kæmmede bånd. Jeg besluttede at prøve noget andet, fandt blendingboardet frem og lavede i stedet rolags.

Det gjorde arbejdet meget nemmere. Jeg løsnede stadig fibrene, inden jeg spandt. Det var ikke det nemmeste jeg nogen sinde har spundet, men det lod sig gøre. 

Spinding: Jeg spandt fibrene på rokken, i Z-retning. Det betyder med hjulet kørende i urets retning og et garn der bliver snoet mod højre. 

Jeg kan godt lide at spinde en form for longdraw - altså at have hænderne et stykke fra hinanden. Fordi fibrene var lange, var det nødvendigt at have hænderne længere fra hinanden, end havde det været merino, eller en anden kortere fiber. Alligevel oplevede jeg at jeg ikke kunne holde hænderne alt for langt fra hinanden.

Tvinding: Også tvindingen foregik på rokken. Denne gang i S-retning. At hjulet kører mod uret og de højredrejede tråde snos sammen mod venstre, for at danne harmoni og balance i det færdige garn. 

Jeg tvandt garnet tretrådet ved at kædetvinde. Det betyder at det entrådede garn omdannes til et tretrådet garn ved at "hækle" store "luftmasker" som tvindes sammen til en tråd. 

Når jeg kædetvinder, er det vigtigt at det ikke går for hurtigt. Jeg forsøger at træde langsomt og sætter snoren på den største trisse af de to, der er rådighed på den lille rok. 

Efterbehandling: Jeg haspede garnet af spolen, og skyllede det op i varmt vand tilsat uldvask. Jeg lægger garnet forsigtigt ned i vandet og ladet det ligge uden bevægelse til vandet er kølet af. 

Når vandet er koldt, tager jeg garnet op, krammer det forsigtigt, først mellem hænderne bagefter i et håndklæde. Til slut svingede jeg det et par omgange, for at få det sidste vand ud, ud over kanten på altanen. Slutteligt hængte jeg garnet til tørre over en bøjle, til det var helt tørt.

Resultat: Jeg er endt med et garn, der på samme tid er blødt at røre ved, og kradst at røre ved. Jeg forestiller mig det som mønsterfarven i et eller andet til Anders. 

Da garnet var helt færdigt, fandt jeg en smule mere af fibrene. De bliver ikke til garn nu, men - forestiller jeg mig - bliver en del af noget større engang med tiden. 

Det færdige garn vejer 135 gram og er 286 meter langt. Det er 212 meter pr 100 gram.

Det var et spændende forsøg, og jeg kan hermed konstatere at jeg holder mere af de blødere materialer og færdige resultater.

Vil du se flere billeder af garnet, kan det ses på Ravelry.

Lysgopler

 

Så vidt jeg kan regne ud, har jeg boet i min lejlighed i 23 år. Den er ikke stor, men den rummer det, den skal. Den er 68 m2, fordelt på en stue og to værelser. Dengang jeg flyttede ind, rykkede jeg ind på det lille værelse og lavede børneværelse på det store. Efterhånden som børnene blev større, fik de et større behov for at kunne være alene, og derfor byggede vi en væg i stuen, og fik endnu et værelse. 

Jeg, eller efterhånden vi, flyttede ud af det lille værelse og fordelte børnene på de nu to mindste værelser. Daniel i det lille stueværelse, og Emilie i det gamle tidligere soveværelse. At vi indtog det store værelse betød at det kontorarrangement, jeg havde haft i stuen rykkede med. Med en mindre stue, var der ikke rigtig plads til det længere. 

Længe havde jeg tænkt, at det var mig, der skulle bo i stuen. Men skulle vi have haft plads til en dobbeltseng, skulle der have været taget en større bid. Som det blev, fungerede det rigtig godt. Da Daniel flyttede hjemmefra, indtog jeg hans værelse og det har haft forskellige formål. I dag er det den lille stue, som er varm om vinteren og god at sidde i med strikketøjet. Vi forsøgte også at flytte spisebordet derind. Det var heller ikke dårligt, men jeg kan bedre lidt den funktion stuen har nu.

Vi kunne rive væggen ned igen. Men jeg kan faktisk godt lide det som det er, og her er koldt om vinteren, og der giver det lille rum rigtig god mening. 

Efterhånden nærmede tiden sig for at Emilie flyttede. Det er efterhånden længe siden, hun er fint etableret på Fyn, og dermed opstod også tanker om hvordan lejligheden nu kunne bruges. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville have soveværelset tilbage til det lille værelse. Det større har jeg en drøm om at omdanne til et arbejdsværelse, hvor symaskinen kan stå fremme, og døren kan lukkes til rodet. Det kommer med tiden. 

En anden drøm, som jeg kom i tanke om, da jeg i sommers malede og flyttede soveværelset ind i Emilies aflagte værelse, var en himmel. Dengang for 23 år siden så jeg det for mig. Jeg fik bare aldrig fulgt op på ideen. Det gjorde jeg nu, og selvom jeg valgte lagenlærred, fordi det er dyrt at købe elleve meter stof, fungerer det så godt. Måske laver jeg en dag en ny himmel, af et uldent stof, og husker at jeg måske skal have et par meter mere. Men det har ingen hast.

Noget andet der dukkede op, som jeg ikke tidligere havde tænkt, var lysgopler. 

Jeg havde set dem, hos Amrit, og synes de er så fine. Da jeg i august var til Fiberfolk i Roskilde havde Liebe CPH en stand og solgte kits til goplerne. Jeg endte med at købe et. Jeg købte senere to mere og strikkede tre gopler, som nu hænger inde under himlen, og lyser så fint op i aftenmørket. Det er så hyggeligt at kigge ind, når jeg kommer hjem i mørket og de hænger der og lyser. 

Jeg er vild med at kittet indeholder en lyskæde med timer. Det betyder at de selv tænder og slukker. Jeg har bare sat tiden til en gang - og hver gang batterierne skal skiftes - og så klarer de det selv. 

Garnet er en smule forfærdeligt og fyldt med plastik, men det rigtige til det her projekt. De er lette at strikke, det tager ikke lang tid og jeg endte med at købe dem som kits, fordi det ganske simpelt er dyrere at købe delene hver for sig. Jeg ved det, for jeg regnede på det.

Design: Lighting Jellyfish af Libe Kbh.

Garn: en tråd Bella fra Permin (Mohair, uld og polyamid) sat sammen med en tråd Creative Bubble fra Rico Design (Polyester). 

Der er to 50 grams nøgler i hvert kit - et af hvert slags garn. Jeg brugte i omegnen af halvdelen af Bella og næsten hele nøglet Creative Bubble til hver lampe. 

Jeg har ikke vejet det resterende garn, men børnene på skolen synes det var meget fint. 

Pinde: Jeg skulle have brugt en pind 7 mm. Den havde Emilie lånt, så jeg brugte i stedet en 8 mm. Det virkede fint. 

Størrelse: Jeg kan se at der nu er to størrelser. Der var kun en dengang jeg købte mine kits. Ud fra beskrivelsen, tænker jeg at mine jellyfish er små.

Bemærkninger: Selve det strikkede - altså kroppen på lampen strikkede jeg efter opskriften, men på en større pind. Jeg tror ikke det gjorde den store forskel - beklædningen passede fint rundt om lampen.

Jeg klippede en del flere fangarme, end opskriften siger. Jeg kan ikke huske hvad der står, men jeg satte to tråde - en af hver - fast til hver maske hele vejen rundt underneden på lampen. 

Lyskæden har jeg dels stoppet op i selve lampen, dels ladet hænge mellem fangarmene. 

Vil du se flere billeder af lysgoplerne, kan de ses på Ravelry.

Biografsokker

 

Midt i sokkeeventyret til Anders, kom Rie pænt og spurgte om jeg mon ville strikke strømper til hende og hendes veninde, der skal bruges, når de er i biografen. Hun skulle nok selv købe garnet. 

Enden blev at jeg strikkede sokker i stedet. To tråde og pind 4 mm er i min optik sokker. Jeg ved der er mange varianter af fortolkningen af strømper og sokker. 

Cirka samtidig havde Crazy Sock Lady udgivet en ny opskrift med et simpelt mønster, som jeg havde lyst til at strikke. Jeg var helt klar på at det var et meget simpelt mønster, men jeg kunne ikke gennemskue hvor simpelt, og så køber jeg opskriften. 

At opskriften er til strømper på en noget mindre pind, var lige meget, for mønstret kunne nemt omsættes til færre masker. 

Design: Vanilla Bean Socks af Crazy Sock Lady.

Garn: Strømpegarn med glimmer fra Netto. Farven hedder 15.

 Rie købte fire nøgler og jeg brugte det hele. 

Pinde: Jeg strikker sokker på pind 4 mm og strømpepinde. 

Størrelse: Begge par skulle være cirka størrelse 39. Det er meget lækkert, for så kan jeg prøve på mig selv. 

Jeg strikkede 10 mønstergentagelser på benet af det første par og 9 mønstergentagelser på foden. Det var lige lidt for meget garn, og jeg modificerede derfor til 9 mønstergentagelser på benet af par nummer to. Alligevel måtte jeg sætte en lille smule af et andet garn fra kassen med strømpegarn til tåen, af par nummer to. 

Så kan de se forskel. 

 

Bemærkninger: Jeg lavede en timeglashæl, fordi det var let. Jeg vil egentlig helst strikke hælflap og kile, men her synes jeg det gav mening at bruge en anden type hæl.

Jeg slog 44 masker op til ribben foroven og fortsatte med det maskeantal gennem hele sokken. 

Det er et fint enkelt mønster, jeg godt kunne finde på at gentage en anden gang.

Jeg ved de er taget godt imod og jeg fik tilsendt en lille video fra biografen, hvor sokkerne er på og glimter i halvmørket. 

Der er ikke et øje tørt.

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.

Sokker til Anders

 

Jeg strikkede temmelig mange sokker til Anders sidste år, og mens jeg stadig forsøger at fremvise sidste års fremgang, inden dette år, har jeg besluttet at visse ting kan slåes sammen. 

Sokker for eksempel. 

De sidste fire par var alle mere eller mindre skåret over samme læst. Et enkelt par blev strikket af garn, jeg ikke tidligere havde erfaring med, og flere af dem synes jeg personligt ikke er blandt de pæneste jeg nogen sinde har strikket. 

Når det er sagt, bliver de alle brugt.

Alle fire par er strikket på strømpepinde 4 mm med et snoningsmønster, jeg fandt i en bog. Ikke samme bog for alle fire par - men stadig en bog.

Alle fire par er lange, for det kan Anders bedst lide og alle fire par er varme, hvilket i sidste ende er det, der betyder noget.

De grå sokker

De grå sokker er strikket af koksgråt garn fra Kvickly. Lane Cervinia, farve nummer 186242. Garnet er lidt tykkere end det gængse strømpegarn, og helt klart det Anders er mest vild med. I retrospekt, er de sokker jeg strikkede i netop det garn i ensfarvede de flotteste jeg strikkede sidste år. Jeg tror måske i virkeligheden jeg skal holde mig til ensfarvet garn, når jeg strikker sokker til Anders. 

Jeg holdt garnet dobbelt, ganske som jeg altid gør, når jeg strikker sokker. 

Det tykkere garn betyder en større mængde garn til det færdige resultat. Der gik 234 gram til det færdige par. 

Snoningerne fandt jeg i Vikingemønstre i strik, som er min goto, når jeg skal finde snoningsmønstre til Anders. Snoningerne er fra side 51, og jeg kombinerede to, så snoningen holder sig inden for fodens masker, mens den breder sig over benet, hvilket betød at jeg i stedet for en snoning bagtil nøjedes med ribmasker, der holder benet til op ad læggen. 

Jeg synes det blev ret godt med den bredere snoning, der fylder mere end halvdelen af benets masker. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

De grå/blå sokker

De grå/blå sokker strikkede jeg også af Lane Cervinia. Denne gang af to forskellige mixede farver. Begge farveholdniger indeholdt samme farver, og jeg var nysgerrig på hvordan de ville fungere sammen. 

På billederne synes jeg de ser meget rodede ud. I virkeligheden fungerede det bedre end forventet.

Farveholdningerne har jeg glemt at skrive ned. 

Denne gang 242 gram til sokkerne. Jeg har ikke helt det samme tilbage af hver farve, men det må handle om nøgler, der ikke havde samme vægt fra start, for jeg brugte en tråd af hver farve hele vejen igennem. 

Igen fandt jeg en snoning fra Vikingemønstre i strik, denne gang på side 55. Jeg spejlvendte snoningen/startede et andet sted, så den fremstår spejlvendt på de to sokker. 

Denne gang havde snoningen et maskeantal, der betød at jeg kunne gentage den bagtil.

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

 
De gul/grønne sokker

De gul/grønne sokker strikkede jeg af strømpegarn fra Kvickly. Deres inhouse strømpegarn hedder Wow Sockyarn og farven 17. Jeg købte tre nøgler, som plejer at passe, når jeg strikker sokker til Anders af almindeligt strømpegarn. Jeg brugte det hele. 

Igen holdt jeg garnet dobbelt og endte med et mere meleret udseende, end havde det været en enkelt tråd. Jeg er ikke så vild med farvestribende garn, og måske derfor fungerer det bedre for mig med to tråde farveskiftende og -mønstrende garner. 

Denne gang fandt jeg snoningen Tidløs Strik af Sari Nordlund. Det var dengang nettet løb over med folk, der havde fundet bogen i Netto til en meget lille pris. Jeg var også forbi Netto og fik den med hjem. 

Snoningen er fra et par lange fingerløse handsker med navnet Polymia. Igen gentog jeg det både på for og bagside. 

Normalt tager jeg et par masker ud efter ribben, når jeg strikker snoninger. Af en eller anden grund gjorde jeg det ikke på de sidste to par. Jeg synes godt jeg kan se at de mangler, og ribben trækker i det strikkede. Anders synes begge par sidder fantastisk, og jeg har ingen planer om at lave det om. 

Jeg undre mig bare over, at jeg undlod det. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

De sandfarvede/grønne sokker

De sandfarvede/grønne sokker strikkede jeg af et tykkere strømpegarn jeg fandt i Netto. Yarn & Friends Strømpegarn, 100 meter pr 50 gram - det dobbelte end almindeligt strømpegarn og dermed kunne jeg strikke med en enkelt tråd. 

Jeg er generelt ikke fan af stribende strømpegarn. Men dels var de ikke til mig, dels tænkte jeg at garnet skulle prøves. I retrospekt er de det par, jeg synes mindst om. Jeg købte fire nøgler og brugte 158 gram.

Denne gang var det igen Sari Nordlund og Tidløs Strik der stod for snoningerne. Strømperne Thelxinoe har en rigtig fin snoning, som gentages to gange hen over forsiden af strømpen, på mine sokker gentog jeg den en gang på forsiden og en gang på bagsiden. 

Jeg synes egentlig at farverne var meget fine, og var lidt vild med at de endte med at starte ens. Men når der er striber, der alle er lige lange, blev jeg ærlig talt temmelig utilfreds da det ene nøgle pludselig havde en knude og midt i to forskellige farver. Jeg var ikke sikker på om jeg havde garn nok til at finde den næste stribe af samme farve frem, så den ene sok har et meget mærkeligt stribeforløb. 

Jeg er ikke rigtig fan af garnet, der er som sådan ikke noget galt med det. Måske kan jeg bare bedre lide at strikke sokker med to tråde. Jeg tænker ikke det er garn jeg spæner ud for at købe igen. 

At jeg ikke er rigtig glad for det færdige resultat, kan også hænge sammen med det manglende udtag af masker efter ribben. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

Bemærkninger

Generelt strikker jeg sokker til Anders over 48 masker. Efter ribben tager jeg et par masker ud for hver snoning i mønstret. Der er en vurderingssag fra gang til gang, hvor mange jeg ender med at tage ud. 

At jeg tager masker ud, handler om at snoninger trækker det strikkede sammen, og sokken skal gerne ende med at afspejle størrelsen af ribben. 

Jeg strikker altid sokker på strømpepinde, 4 mm. Helst med to tråde 400 meter/100 gram strømpegarn. 

Til Anders strikker jeg altid hælflap og kile. De tre første og sidste masker på flappen strikker jeg retriller. Når jeg har ti retriller, starter jeg vendingen af hælen og strikker derefter 11 masker op i hver side. 

De resterende masker strikker jeg som regel rib. Ribben lægger sig om hælen og holder sokken fast. Hvordan ribben er ud handler om hvordan jeg kan få snoningsmønstret fra bagsiden af sokken til at passe til en rib. Somme tider ender jeg med små snoninger i et ribmønster ned over hælen. Hvis det er det, der passer bedst.

Inden jeg begynder på hælen, strikker jeg masker sammen i snoningsmønstret, så jeg har 24 masker til hælflappen (halvdelen af de oprindelige 48 masker).

Efter helrundingen strikker jeg kile, tager en maske ind på hver side af foden på hver anden pind, til jeg har 24 masker under foden. 

Under foden strikker jeg ret, mens jeg fortsætter mønstret over foden. Inden tåen strikker jeg igen masker sammen i mønstret, så jeg har 48 masker at strikke tå over. 

Anders har spidse tæer. Det ville sikkert passe rigtig godt med en stjernetå. Jeg plejer at strikke en båndtå. Jeg tager ind på hver anden pind, til jeg har cirka halvdelen af maskerne tilbage. Herefter tager jeg masker ind på hver pind, til jeg har 8 masker tilbage. Jeg slutter af med at trække tråden gennem de 8 masker to gange, og hæfte alle ender. 

Mood Beanie

 

Jeg havde glemt at jeg deltog i Violykkes uddeling af gaver, da jeg pludselig fik en besked om at have vundet. Gad vide hvad jeg havde vundet, tænkte jeg og modtog et kit til en Mood Beanie i to farver, jeg aldrig ville have valgt selv.

Jeg synes de fungerer overraskende godt sammen, og jeg var nødt til at slå op med det samme. Den var hurtigt strikket, og har været med mig i vinterkulden og mangt en gårdvagt. 

Jeg synes den er fin og et godt beskrevet mønster. 

Jeg kunne godt finde på at strikke den igen. 

Design: Mood Beanie af Spektakelstrik.

Garn: Puno Petit fra Rauma i farverne Mosgrøn (farve 2906) og Lys Syren (farve 333).

Der gik 77 gram til hele huen, 35 gram af den grønne og 42 af den lilla. 

Pinde: Huen er strikket på forholdsvis korte rundpinde og strømpepinde størrelse 3 og 3,5 mm.

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse. 

Bemærkninger: Jeg gjorde som der stod. Eller det vil sige, jeg kom til at vende det ene diagram den forkerte vej, og fortsatte derfra.

Vil du se flere billeder af huen, kan den ses på Ravelry.

Badehuer

 

Engang inden det for alvor blev vinter, begyndte Tine at snakke om, at vi burde have ens strikkede huer, når vi bader. 

Selvfølgelig skulle vi det. 

Og der gik ikke lang tid inden jeg havde fundet garn, vi havde besluttet os for farven, jeg havde bestilt og gik i gang. Jeg havde lyst til at afprøve Fjallalopi fra Istex, og vi blev hurtigt enige om at den friske grønne kunne ses og ville være godt en vinterdag i vandet.

Jeg havde huerne til min mor og Annelise i frisk erindring og besluttede mig derfor for samme mønster. De to af huerne strikkede jeg tre-fire centimeter længere, så Camilla og Jeg kan gemme håret oppe under, sat op med en elastik.

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvidtved.

Garn: Fjallalopi i farven 3032 - Frisk grøn. 

Der gik i alt 202 gram til de tre huer. De vejede hver for sig 72, 70 og 60 gram.

Pinde: 3 mm. En lille rundpind og strømpepinde, da jeg tog ind. 

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse.

Bemærkninger: Jeg er ikke sikker på garnet var det bedste valg. Det mangler noget elasticitet og ribben bliver hurtigt lidt træt. Jeg har allerede skyllet den op et par gange, og lagt den til tørre, helt skubbet sammen. Det hjælper noget. 

Jeg strikkede som sagt tre-fire centimeter mere i længden på de to af huerne. De langhårede damer, har brug for at kunne sætte håret op under huen. 

Derudover fulgte jeg opskriften, som der ikke er grund til at lave om på. 

Vil du se flere billeder af huerne, kan de ses på Ravelry.