Nu med væv

Nå, men vis mig et eller andet fiberrelateret og jeg vil være med (det gælder også tit andre håndværksting...). Under alle omstændigheder har jeg en følelse af, at jeg kaster mig over hvad som helst, og alting, lige for øjeblikket.







Jeg strikker først og fremmest. Det tror jeg aldrig, jeg holder op med, og det betyder at nogen ting tager længere tid, mange ting har plads, og mange ting rykker lidt frem og tilbage i baggrunden. Sådan er jeg.

Det med at spinde for eksempel. Jeg er vild med det, men det er vigtigere at strikke, så det tager tid. Og det er fint. Det er helt i orden med mig. Hvis jeg kan spinde nok til en sweater i løbet af et år, så må andre gerne gøre det på en måned. Det bliver nok aldrig mig.







Og nu til noget nyt. Fredag morgen ankom den endelig. Væven. Den omsiggribende bestilling, der har taget alt for lang tid. Som forsvandt, som resulterede i endeløse ensidige korrespondancer, som til tider så ud til at lykkes, og som til sidst endte med en refundering og en ny bestilling. Jeg endte med at bestille hos Skytten-Danmark, der sendte med det samme. Og altså betød at jeg fredag morgen inden arbejde, kunne konstatere at vores skruetrækkerpark har set bedre dage.

Jeg endte med at hente skruemaskinen, for ikke at ødelægge kærven på de sidste to skruer - der krævede ekstra krafter. Jeg endte også med at sige farvel til den samlede væv, for at gå på arbejde og ae den lidt, da jeg nåede hjem igen klokken alt for sent, efter længe savnet kollegial tøsehygge i Lottes have.

Som det gjorde godt!

Vi har aftalt at gøre det igen om fjorten dage.







Lørdag morgen sov jeg længe, men ikke længere end jeg lidt tung i hovedet, kunne nå at sætte trend op og væve de først tyve centimeter, inden en aftale med Sille og Rose. Kom Lelle, sagde Rose i en uendelighed, og så trillede vi med bolde, så legede vi med lego, gik tur med dukken, klippede og tegnede, spiste vandmelon og så Gurli Gris på YouTube.

Jeg vævede færdig, da jeg nåede hjem.

Pillede det hele af i morges.







Det er ikke så stort det første stykke væv - eller stof. Der er ganske sikkert også plads til forbedring. Men det var skønt at komme i gang.

Det kunne blive et tørklæde, men jeg har andre planer - mere om det senere.

Mens det første tørrer i solen, er næste plan klar - det skal der også nok komme mere om.

Det tager nok længere tid end en enkelt dag.

Clotilde Cardigan

I morgen markerer afslutningen på endnu en uge. En lang weekend er i vente, og på den anden side en ualmindelig kort uge. Men så er det også slut med de korte uger, og sommerferien venter lige om hjørnet.

Det er jeg slet ikke klar til.





Hvad jeg er klar til er, at vi i morgen, når arbejdsdagen er slut, slår os ned i Lottes have, drikker astii, spiser tapas, tøsehygger og nyder det samvær vi slet får nok af i øjeblikket, hvor pauser holdes forskudt og nogen går hjem, når andre møder op.


Selvom dagene bliver varmere og varmere, kan aftenerne godt være kølige. Jeg tænker faktisk at lige præcis i morgen aften kan det være rart at have min nye varme cardigan med mig.

Jeg har strikket Clotilde Cardigan fra Knitting for Olive af deep stash. Garnet Anders købte til mig for fire år siden og som har fået følgeskab af noget lidt nyere fra engang sidste år. Eller var det året før?












Design: Clotilde Cardigan af Knitting for Olive.


Garn: Råhvid Funky Chunky Alpaca og en lys grå I will Follow følgetråd. Begge dele fra Garnudsalg. Jeg brugte en tråd af den tykke alpaca og to tråde af den tynde uld. Det gav et fint spil - synes jeg.

Jeg endte med at bruge 525 gram alpaca og 95 gram af den tynde uld. Det batter godt i garnregnskabet. 


Pinde: 6, 7 og 8 mm - mest rundpinde og strømpepinde til den endelige rib på ærmerne.


Størrelse: Noget der ligner en large. Jeg fiflede lidt, brugte mindre pinde og strikkede efter størrelse 2XL, for at nå en størrelse, der passer mig.





Bemærkninger: Ifølge opskriften skulle jeg have strikket på pind nummer ti. Jeg ejer ikke en pind nummer ti, og var ikke i tvivl om, at mine håndled nok ville stå en smule af hvis jeg forsøgte.

I stedet strikkede jeg en prøve med den største pind jeg er i besiddelse af, og besluttede at jeg godt kunne lide det, der kom ud af en pind 8. Det ændrede dog ikke ved påvirkningen af håndled, og undervejs måtte jeg holde en ufrivillig strikkepause, da jeg i et anfald af glæde over strikketøjets udvikling overgjorde og fik mere end lidt for ondt...

Men altså. Jeg stikkede efter en større størrelse, prøvede undervejs og glæde mig over resultatet, som er meget varmt og endnu ikke rigtig brugt. Jeg forestiller mig sommeraftener kan være det rigtige tidspunkt til ekstra varme.

Jeg fulgte opskriften til noget nær punkt og prikke. Brugte 6 mm til halskanten, og 7 mm til ærmerib, forkant og kant forneden. Jeg slog op med turbular cast on og lukkede alt af med turbular bind off.





Jeg forlængede ærmerne med 6 pinde, men med en mindre pind, havde jeg også en mindre strikkefasthed og derfor brug for lidt ekstra længde. Kroppen lukkede jeg af, da jeg synes det passede. Men det skulle jeg også ifølge opskriften.

Knapperne er en historie for sig. Jeg lavede dem dengang jeg sugede viden om lerværkstedet ud af Susanne, inden hun gik på pension.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravelry.

En tynd mohair

Da jeg i lørdags vinkede til Rose og Sille og kørte fra Frederiksberg Have, kørte jeg ikke direkte hjem.  Jeg lagde vejen om Godthåbsvej og Knitting for Olives lille fine butik.

Jeg har aldrig været der før, men jeg kan bestemt godt finde på at komme igen.

Med havde jeg det håndspundne garn, sammen med en plan om at finde den helt rigtig farve mohair at kombinere det med.

Jeg har været omkring flere muligheder, står set dækkende alt fra lyst til mørkt, men jeg var faktisk ikke i tvivl, da jeg først stod i butikken med alle valgmulighederne foran mig.

Det blev mørkt. Det blev bordeaux. En farve der går igen i alle de tre farvekombinationer.

Jeg har en god fornemmelse.

Også selvom jeg længe troede det skulle være lyst.

Banko-klude

Mens vi nærmer os new-normal, holdt vi i dag skolebestyrelsesmøde i skolegården. Øvelsen en rundkreds, nogenlunde rund og med god afstand mellem de enkelte, kunne jeg konstatere, at forældrene klarede noget bedre end eleverne i formiddags.

Det er ikke altid nemt at stå i en rundkreds.

Det var i øvrigt helt rart at blive opdateret. Også selvom jeg vidste det meste i forvejen.

I dag var også dagen, hvor skolelederen havde planlagt virtuelt banko, og uddelegeret oplæserrollen til en anden, for ansættelsessamtaler kommer alligevel først.

Jeg lukkede i klubben og var derfor lidt forsinket. Jeg nåede lige at logge ind på linket til det virtuelle møde, inden bankolederen loggede ud. Det viste sig, at kun tre var mødt op, og de var blevet enige om, at udskyde til en anden gang.

De strikkede klude, der skulle gøre det ud for en præmie, bliver derfor til en gave, når vores nuværende studerende slutter på fredag. Jeg plejer egentlig ikke at give studerende afskedsgaver, men jeg plejer heller ikke at have haft helt så meget med dem at gøre, som jeg har haft med denne her helt specielle studerende, som ud over at blive en fantastisk pædagog, også er et skønt menneske.

Hun skal have noget, som tak for al den hjælp jeg fik, da jeg pludselig stod med en vejlederrolle, og ikke vidste hverken ud eller ind. Og økologiske karklude synes som en passende afsked fra et praktikophold på en grøn profilskole.

Design: Karklude efter den gode gamle gennemprøvede opskrift.


Garn: Overvejende Økotex certificeret og Økologisk bomuldsgarn fra kassen med bomuld. Meget af det er fra Søstrene Grene, men også  Oline fra Garnudsalg og andre bomuldsproducenter lå i kassen.

En klud vejer i gennemsnit 61 gram. De 3 klude endte med en samlet vægt på 183 gram.

Pinde: 4 mm. Jeg bruger to 20 cm strømpepinde med en maskestopper i den ene ende.


Størrelse: En færdig karklud måler cirka 26 x 26 cm.

Bemærkninger:

Brug 2 tråde bomuldsgarn.
Slå 50 masker op med hækleopslag på pind 4.
Strik iCord over de første 2 masker på hver pind.
Strik 44 retriller
Luk af.


Har du lyst til at se flere billeder af kludene, kan de ses lige her på Ravelry.

21 dages hækleudfordring

Hos The Crazy Sock Lady er begrebet Scrappy Sunday opfundet. Altså: arbejd på dine resteprojekter om søndagen.





Jeg har et par stykker, og jeg kan godt følge tanken om, at de der resteprojekter har en tendens til at ende lidt i baggrunden - og med tiden blive glemt.

Derfor har jeg de sidste søndage (to søndage) fundet de to projekter, jeg arbejder på, frem og givet dem en smule kærlighed. Ikke nødvendigvis hele søndagen, bare mindst en ny farve på hver. Som regel flere (for to søndage tæller jo allerede som regel...).

Faktisk har jeg et tredje projekt. Men det taler vi ikke om!







I dag fulgte jeg et link på Instagram til en temmelig dygtig, mest hækler og fandt en 21-dages hækleudfordring. Planen er at hækle mindst en række eller tre motiver på et hækleprojekt om dagen, i 21 dage - det ser ud til at tæpper er et hit.

Jeg slog til, hæklede en række på the never ending story, og tænker at 21 rækker slet ikke er en dårlig ide. Det er overskueligt, og ikke for langt. Jeg vil nemlig helst ikke hækle for langt, inden jeg har flere nye farver at tilføje.

Og de nye farver dukker først op, når jeg har strikket nye strømper.





Det skal være et langsommeligt projekt, men det behøver ikke gå helt i stå.


Jeg tog billeder, inden jeg hæklede den første række. Nu er det spændende hvor meget jeg kan vise frem om tre uger...

Jute i flyvende fart

I går såede vi alt fra radiser til græskar. Ungerne synes det var en fest, og jeg tror jeg er mindst lige så spændte som dem i forhold til, hvor meget der ender med at komme op.

Skolehaver kan godt være udsatte.


Selvom det som sådan ikke var længe jeg var i skolehaven, ude i solen samme med en halv klasse ad gangen, (og et par timer i Klubben efter endt skoledag) var jeg fuldstændig smadret, da jeg nåede hjem.









Sådan kan det gå, jeg satte mig i sofaen, zonede ud mens andre klarede maden og var mere eller mindre frisk igen, da Daniel og Oscar troppede op.

Oscar var heller ikke helt frisk, men på den anderledes overgearede måde. Han har tilbragt de sidste dage sammen med Mormor, havde været hjemme siden mandag formiddag og havde sprunget middagsluren over.

Sult var ikke noget, der lå lige for, så han endte med at drikke mælk - når nu fasteren ikke synes han skulle nøjes med vand, eller havde mælk, hun synes skulle udryddes - inden han var klar til grineflip, fodboldspark og et dybt kig i tasken med jute til løbbinding.

Jeg har viklet juten op til store bolde, i forskellig størrelse, alt efter hvor meget jeg har brugt. Trods grovhed har de en god tyngde og stabilitet, og virker udmærkede til både at kaste og trille med.









Emilie sad nærmest og mens Oscar, i et par bukser med en lidt løs elastik, stod på hovedet i tasken, lagde Emilie de fundne garnbolde tilbage i samme tempo. Oscar kastede det bedste han havde lært, men ikke langt nok.

Indtil han vendte sig om, og kastede bolden ud i gangen.

Der kunne hun alligevel ikke nå.

Kvindens Gyldne Håndbog

Min mormor var fra først i tyverne - så vidt jeg husker. En gang efter 1948 (der er bolle-å i teksten), fik hun den dengang vigtigste bog, en kvinde kunne have, mange år senere arvede jeg den.

Bogen er læderindbunden, har guldtryk og selvom jeg sjældent kigger i den, er den en tidslomme fra dengang kvinder skulle blive hjemme, passe mand, hjem og børn og ellers helst se pæne ud.

Jeg er sikker på min mormor har brugt den, for den er slidt. Men erindringen om genskin i min forargelse, da jeg som ganske ung læste forordet, står ret klart. 









Kvindens gyldne håndbog af Kirsten Clausen er et studie i en tid, hvor der var forskel på køn. Mest af alt forskel på værdi.

Der står alt i den bog, som er værd at vide, hvis man vil være en dygtig husmor: Strik, hækling, syning og reparationer. Ideer til hjemmelavede gaver, børneopdragelse, børnelege og - beskæftigelse og et stort afsnit med skønhedstips og hvordan man fremstår velklædt og velsoigneret. Alt fra håndpleje til gymnastik og kosmetik. Bagerst er en række god råd om pletter af diverse arter kan fjernes, hvordan gulve bones, galocher forbliver blanke, hvordan man skaffer sig af med møl, mælkebøtter og myggestik, eller åbner frosne vinduer.

Der er nok at tage fat på.







Allersidst ligger to mønsterark i en lille lomme. Et med tre forskellige drengesæt bestående af en jakke og shorts med pressefold. Ikke særlig nutidigt. Og et med kjoler, der kan varieres i det uendelige, sammen med en koordienerede side med farvelagte ideer.

Måske Rose en dag skal have en Pernille-kjole. 


Det sjoveste (og måske i virkeligheden det værste) er forordet, som i den grad fortæller om en tid, hvor kvinden skulle håndtere alskens opgaver, der på ingen måde kunne forventes af en mand - og alligevel blev kaldt for det svage køn.







I får det her:

Når mænd siger, at"en kvinde er 1000 forskellige ting", har de mere ret, end de selv ved af. Som regel er det nemlig sådan, at en kvinde stilles overfor langt flere forskelligeartede krav end manden. En mand er mekaniker, læge, landmand, ingengiør eller noget andet - og dermed færdig. Ingen forlanger at en læge skal kunne reparere sin egen vogn, eller at landmanden skal kunne operere en blindtarm.

Men i virkeligheden er det krav af så forskellig natur, kvinder stilles over for. Det er ligegyldigt om en kvinde er husmoder, sygeplejeske, telefondame eller noget andet. I alle tilfælde forlanges det af hende, at hun skal være ekspert på en lang række områder. Det regnes næsten for naturstridigt, hvis en kvinde ikke er i stand til at sy, passe børn, strikke osv. osv.

Og det er ikke engang nok med det. Kravene er stadigt stigende. Foruden at varetage en meget lang række opgaver inden for disse forskellige felter, skal hun også være fiks i tøjet, have farvesans, kunne indrette et hjem, have kendskab til skønshedspleje og vide, hvordan hun skal holde sig ung.

Nu ligger det heldigvis sådan, at næsten alle kvinder ganske naturligt interesserer sig for alt dette. Men det ligger i sagens natur, at man ikke kan være ekspert på alle områder.

Det er betragtninger af denne karakter, der ligger bag ideen til "Kvindens gyldne håndbog". En række eksperter har skrevet netop om det emne, de kender til. Vi har forsøgt at sætte ind på de områder, som kvinder beskæftiger sig mest med, og vi har forsøgt at bringe noget nyt frem.

Næsten inden for alle afsnit er der nye ideer og synspunkter.

Hensigten er at bringe dise nye linjer frem i en let forståelig form.

I dispositionen er der - som man vil se - første og fremmest taget hensyn til de områder, der har noget at gøre med kvindens - og hendes omgivelsers - udseende. Tanken er den, at "Kvindens gyldne håndbog" skulle bringe noget nyt og farverigt ind i den almindelige hverdage.

Til forskel for mandens noget ensidede evner, har mænd som George Bernard Shaw for endnu længere siden været med til at sammensætte en mere nuanceret forklaring, som siden er vokset til begrebet om the competent man og, hvad et menneske (muligvis er der tænkt mere mænd end kvinder -  det kan jeg godt leve med, men jeg synes det gælder begge veje) skal kunne, som jeg ærlig talt langt bedre kan lide.

A human being should be able to change a diaper, plan an invasion, butcher a hog, conn a ship, design a building, write a sonnet, balance accounts, build a wall, set a bone, comfort the dying, take orders, give orders, cooperate, act alone, solve equations, analyse a new problem, pitch manure, program a computer, cook a tasty meal, fight efficiently, die gallantly. Specialization is for insects.
— Robert Heinlein

Mens vi venter

Dengang alting lukkede ned, var vi i Klubben i gang med at lave ler.

Flere havde været i gang og pakke ler nummer to var åbnet. Tilbage stod en halv pakke, som jeg ingen anelse havde om, hvorvidt ville være til at bruge, når vi engang er tilbage i fuld vigør.







Samtidig havde Emilie snakket om kopper udstyret med diverse kropsdele, som hun så som den perfekte julegave til nærmere definerede modtagere. Umiddelbart havde hun ikke andre tanker om at noget sådant skulle købes.

Jeg pakkede pakken sammen og tog den med hjem, sammen men en samling lerredskaber, vi alligevel ikke kunne bruge i Klubben på det tidspunkt. Hellere lege med det hjemme på spisebordet, end ende med at smide det hele ud.

Mine kolleger var enige.









Siden har Emilie lavet mere end en kop. Jeg har lavet en enkelt - med et helt andet design - og vi fabler begge om at lave mindst en mere. I år er vi i god tid med julegaverne...

Jeg har kigget efter glasur, som jeg ikke bare kan tage med hjem. Jeg har fundet et sted hvor vi kan finde penselglasur i alle mulige farver, og efterhånden er vi ved at have travlt.

Hun taler om guld på alle dutterne.





Ude i Klubben står en samling lerfigurer, skåle og kopper, der er klar til forglødning - og har været det længe. Vores skal gerne med, for ovnen skal ikke køre unødigt. Og slet ikke uden noget der hører til Klubben.

Altså har vi weekenden med.